9 tegn på overgreb på børn, du skal kende til
Det er forfærdeligt at tænke på, at et barn, et uskyldigt og sårbart væsen, kan angribes og skades af deres nærmeste. Desværre er overgreb på børn mere almindeligt, end vi har lyst til at forestille os. Det kan endda foregå lige for øjnene af os og endda i vores egen familie.
Overgreb på børn forekommer på alle socioøkonomiske niveauer og i alle kulturer. Ifølge Verdenssunhedsorganisationen (WHO) rapporterer en fjerdedel af alle voksne, at de har været udsat for fysiske overgreb som barn. Med andre ord er det 25% af mænd og kvinder, der er blevet skadet i løbet af barndommen.
Der er heldigvis nogle advarselstegn, der kan hjælpe os med at opdage det.
Sådan opdager man overgreb på børn
Der findes forskellige former for overgreb. Vi har lavet en liste over de former for overgreb, der anses for at være skadelige for børns fysiske og mentale helbred:
- Følelsesmæssigt og psykologisk overgreb: Dette vil sige, at man ikke giver børnene nok omsorg, at man ikke er opmærksom på deres følelsesmæssige behov, og at man afviser dem, når de søger opmærksomhed. Denne form for overgreb inkluderer verbale overgreb og at man gentagende gange fortæller børnene, at de er værdiløse, samtidig med at man demonstrerer dette via handlinger og adfærd. Det betyder også, at man isolerer et barn fra deres familie eller sociale miljø. Det er ofte den mest vanskelige form for overgreb at opdage.
- Fysisk overgreb: Dette vil sige, at man påfører barnet skade. Disse skader er ikke nødvendigvis begrænset til slag, men kan også inkludere fysisk afstraffelse eller enhver form for fysisk forsømmelse, der kan kræve lægehjælp.
- Fysisk eller følelsesmæssig forsømmelse: Det vil sige, at man forsømmer barnet, eller at man ikke er opmærksom på dets behov. Man imødekommer ikke barnets grundlæggende behov såsom mad, husly, tøj, skole, lægehjælp og beskyttelse. Denne forsømmelse kan også være følelsesmæssig.
- Seksuelt overgreb: Denne form for overgreb betyder, at man udfører forskellige seksuelle handlinger på barnet, hvilket endda kan inkludere trusler og verbale overgreb.
9 tegn på overgreb på børn
“Hver aften hørte jeg børnenes skrig og noget, der lød som voldsomme slag,” sagde en mor vedrørende hendes naboer. Da hun havde mistanke om, at der foregik overgreb på børn, ringede hun til autoriteterne, der desværre bekræftede situationen.
“Da en 7-årig dreng åbnede døren, og jeg så hans livlige og søde ansigt, tænkte jeg, at det var umuligt, at han kunne blive mishandlet,” sagde hun.
Intuition hjælper ofte folk med at opdage skadelige situationer. Men det er ikke nok at opdage, om et barn blive mishandlet eller ej.
Når et barn bor med en giftig familie, er der tegn på den voldelige adfærd. Her giver vi dig ni tegn på overgreb på børn:
1. Tilbagegang i barnets udvikling
Mishandlede børn kan udvise adfærd, der er karakteristisk for yngre børn. Nogle eksempler kan være at sutte på tommelfinger, tisse i sengen, at være bange for mørke eller at frygte fremmede mennesker.
2. De undgår specifikke steder og mennesker
Et mishandlet barn kan udtrykke nervøsitet og angst. De kan også udvise tegn på angst eller frygt, når de skal hjem.
Ligeledes kan de udvise en usædvanlig frygt for en bestemt person eller et bestemt sted.
Vi anbefaler: 5 advarselstegn på et følelsesmæssigt voldeligt forhold
3. Spiseforstyrrelser er et tegn på overgreb på børn
Den stress, frygt og angst, som misbrug forårsager, kan føre til ændringer i et barns spiseadfærd. Dette kan resultere i et stort vægttab eller en stor vægtstigning.
4. Søvnforstyrrelser
Et mishandlet barn kan udvise tegn på træthed eller udmattelse, fordi det har svært ved at falde i søvn om aftenen.
5. Dårlig præstation eller stræben efter perfektionisme i skolen
Overdreven fravær eller uopmærksomhed i skolen kan også være et tegn på overgreb på børn.
På den anden side set er der også nogle mishandlede børn, der stræber efter perfektionisme. Det kan være en måde at søge kærlighed og støtte på, da det ikke er noget, de får derhjemme.
6. Manglende personlig pleje og hygiejne
Mishandlede børn kan se forsømte ud. De kan også se usoigneret ud, og måske har de ikke ordentligt tøj på, der passer til vejret.
7. Risikabel adfærd er et tegn på overgreb på børn
Børn, der mishandles, vil måske begynde at eksperimentere med højrisikable aktiviteter. Det kan for eksempel være at tage stoffer, drikke alkohol eller bære våben.
8. Upassende seksuel adfærd
Børn, der er blevet misbrugt, kan udvise overdreven seksuel adfærd. De kan endda have et meget eksplicit, seksuelt sprogbrug.
9. Uforklarelige skader
Den hyppige fremkomst af brændemærker eller blå mærker kan være et tegn på overgreb på børn. Det gælder især, hvis forklaringerne på disse skader ikke er særligt overbevisende.
Hvad skal man gøre, hvis man mistænker overgreb på børn?
De ni tegn, som vi har nævnt i denne artikel, er kun advarselstegn. Men hvis du er overbevist om, at et barn bliver mishandlet, skal du handle. Uanset hvad, så er det vigtigt, at barnet får den støtte, som han eller hun kan have brug for.
Kontakt politiet, en psykolog eller en skolevejleder. Det er det rette at gøre.
Voksne, der har overlevet overgreb
Sommetider indser børn slet ikke, at de bliver mishandlet. I de fleste tilfælde er det barnets egne forældre eller tætte familiemedlemmer, der forvolder barnet skade. Således er den psykologiske indvirkning større, hvilket er derfor, de usynlige ar kan følge barnet ind i voksenlivet.
En voksen, der har overlevet overgreb i barndommen, kan lide af de følgende psykologiske problemer:
- Angst. Dem, som er blevet mishandlet, kan være bange for andre mennesker eller situationer, der minder dem om den mishandling, de har været udsat for. De kan frygte seksuel intimitet, have tvangsmæssig adfærd og døje med angstanfald.
- Vrede. De kan muligvis føle intens vrede mod dem, der har mishandlet dem, men de kan også føle vrede mod sig selv. Det gælder især, hvis de mener, de kunne have stoppet overgrebene.
- Selvdestruktiv adfærd. En voksen, der har oplevet overgreb i barndommen, kan blive afhængig af stoffer og alkohol. De kan endda gøre skade på sig selv og sabotere enhver mulighed for professionel og følelsesmæssig udvikling.
Det mest tragiske, der kan ske for en person, som har oplevet overgreb i barndommen, er, at han eller hun selv bliver mishandler som voksen. Det er en ond cirkel, der kan fortsætte i generationer.
Sådan kommer man videre efter overgreb i barndommen
Psykologisk indgriben kan hjælpe en person med at hele følelsesmæssigt. Personen vil være i stand til at udforske sine følelser, vrede, smerte, frustrationer og frygt, der påvirker dem, så de kan genvinde en følelse af tryghed.
Psykoterapi, meditationsteknikker, rollespil og støttegrupper kan også hjælpe. Ligeledes kan kunst bane vej for udviklingen af et skjult talent, som kan fremkomme under helingsprocessen.
Forældre skal være opmærksomme på, hvor meget barnets opvækst kan påvirke barnets fremtid. De skal huske på, at det barn, de opdrager, en dag vil blive voksen, og så skal de selv opdrage deres egne børn med det, de tror er kærlighed, omsorg og respekt.
Derfor skal du være virkelig opmærksom på dine teknikker som forælder, og hvordan du selv blev opdraget som barn. Du skal søge professionel vejledning, når du føler, det er nødvendigt, så du kan sikre dig, at overgrebsmønsteret ikke fortsætter.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Organización Mundial de la Salud. (2016). Maltrato infantil. OMS. https://www.who.int/es/news-room/fact-sheets/detail/child-maltreatment
- Seldes, J. J., Ziperovich, V., Viota, A., & Leiva, F. (2008). Maltrato infantil: experiencia de un abordaje interdisciplinario. Archivos argentinos de pediatría, 106(6), 499-504. https://www.sap.org.ar/docs/publicaciones/archivosarg/2008/v106n6a05.pdf
- Calzada Reyes, A. (2004). Algunos aspectos de interés sobre la violencia y el maltrato infantil. Revista Cubana de Medicina General Integral, 20(5-6), 0-0. http://scielo.sld.cu/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0864-21252004000500011
- Lachica, E. (2010). Síndrome del niño maltratado: aspectos médico-legales. Cuadernos de medicina forense, 16(1-2), 53-63. http://scielo.isciii.es/scielo.php?pid=S1135-76062010000100007&script=sci_arttext&tlng=en
- González, N. T. J. (2007). Síndrome de niño maltratado: variedad negligencia. Revista de la Facultad de Medicina UNAM, 50(3), 128-130. https://www.medigraphic.com/pdfs/facmed/un-2007/un073h.pdf