Teori om objektivering: Hvad er det, og hvad er dets konsekvenser?

Teorien om objektivering beskriver den proces, hvorved mennesker bliver objektiveret. Et eksempel er kvinders kroppe. Få mere at vide her.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Maria Fatima Seppi Vinuales.

Sidste ændring: 10 februar, 2023

“Jeg er mere end bare et kønt ansigt.” Det er en sætning, der meget vel kunne stå på en T-shirt. Men hvis vi ser lidt nærmere på den, kan vi se en dikotomi: Skønhed og krop vs. intelligens eller andre kvaliteter. Som om de er gensidigt udelukkende udtryk. Hvad har det så at gøre med teorien om objektivering?

Det er næsten, som om kroppen er hele personen. Eller som om der er en merværdi, der skal demonstreres, ud over selve kroppen. Som om en persons værdi var deponeret der.

Det er det, som teorien om objektivering handler om: Den redegør for de processer, der er involveret i objektiveringen af mennesker, i deres reduktion til “en enkelt del”, og de konsekvenser, som dette fremkalder. Lad os se nærmere på, hvad det præcist er.

Hvad består teorien om objektivering af?

Teorien om objektivering lægger vægt på de processer, hvormed mennesker behandles som objekter. Effekten er, at det, der fremhæves, “tingen eller objektet”, får forrang for hele personen.

Selvom det gælder for forskellige tilfælde, såsom en kritik af kapitalismen eller chefer, der objektiverer deres ansatte (midler til et mål), er det mest udbredt i forhold til kvinder og deres kroppe. Med andre ord henviser den ofte til objektiveringen af kvinders og pigers kroppe.

På den anden side ligger en af dens største ulemper i den effekt, som dette blik eller denne objektive værdiansættelse forårsager. Dette sker i internaliseringen af synet på sig selv som et objekt.

Når det f.eks. anvendes på kroppen i forbindelse med kvinder, udmønter det sig i den oplevelse, at folk vil være mere opmærksomme på deres krop og det faktum, at de anser sig selv som mere eller mindre værdifulde afhængigt af den. På denne måde mister resten af deres personlige kvaliteter betydning.

En kort historie om objektiveringsteorien

I historien om objektiveringsteoriens udvikling kan vi nævne mange forskellige bidrag. Et af dem stammer fra psykologi- og sociologifagfolk som William James og Charles Cooley, der undersøgte begrebet spejlselvet.

Denne teori hævder, at det, som andre mennesker ser i os, har en indvirkning på det, vi tænker om os selv – dvs. på vores egen selvopfattelse.

Denne indvirkning sker på tre måder: Gennem de idéer, vi får om, hvordan andre ser og opfatter os, i henhold til den vurdering, vi foretager af dem (positiv eller negativ), og gennem de følelser, som det forårsager i os.

Der er endda undersøgelser, der understreger, at kvinder ved at indarbejde synet på “selvværd” endog kan miste interessen for andre ting, der ikke har med kroppen at gøre, eller for udvikling af andre færdigheder.

Vi kan også nævne Fredrickson og Roberts’ bidrag fra 1997. De taler om kønnets rolle i den differentierede socialisering af mænd og kvinder. Det virker ved at sætte deres værdi på deres kroppe og omvendt den magt, som mænd tillægger sig selv til at disponere over dem.

Derfor er det på sin plads at nævne, at objektivering har et meget udpræget køn: Den rammer især kvinder. Den kommer ikke til udtryk på samme måde for mænd. For det er generelt kvinderne, der er mest objektiveret, især hvad angår deres krop.

Dette har ikke kun en indvirkning på det sociale og kulturelle plan (den plads og betydning, der gives til kvinder). Det har også en effekt – og i høj grad – på det psykologiske plan.

Hvad er konsekvenserne af objektivering?

Vi lever i et samfund, der sætter standarder for, hvad der er ønskværdigt, og hvad der ikke er det. Det udmønter sig i visse mandater om kroppen. Således finder vi forskrifter om “perfekte” kroppe, som har en indvirkning på kvinders og pigers velbefindende.

Det er f.eks. ikke tilfældigt, at den højeste forekomst af spiseforstyrrelser er til stede hos kvinder fra en tidlig alder.

I mange tilfælde er “kult af kroppen” blevet en besættelse. Den kommer til udtryk fra overdreven omsorg til endeløse æstetiske operationer. Vi ser også dette i den “evige ungdom”, som man ønsker for kroppen.

På den anden side er hyperseksualiseringen af kroppe også et symptom på objektivering af dem. Blandt konsekvenserne på det sociale plan finder vi – på et mere synligt og voldeligt plan – den seksuelle handel med kvinder (kroppen sælges som handelsvare). Det understøttes af en patriarkalsk struktur med mandlig dominans.

Der findes dog også mere subtile former. F.eks. gratis adgang for kvinder til et diskotek som “lokkemad” for at tiltrække flere mænd. De er derfor “produktet”.

Hvad skal du huske på om objektivering?

Først og fremmest skal vi gøre os noget klart: Objektivering af kvinder og piger er en form for æstetisk vold, der afhumaniserer mennesker, “fragmenterer” dem og gør dem til objekter.

Det er nødvendigt at øge bevidstheden om kønsstereotyper for at fjerne dem. For de giver større værdi til kvindekroppen og dens skønhed i stedet for at fremme andre kvaliteter som f.eks. intelligens.

På den anden side og i betragtning af konsekvenserne for kvinders selvværd er det vigtigt at afvikle disse internaliserede overbevisninger, som får dem til at opfatte sig selv som værdifulde kun i det omfang, de har en krop at byde på.

Det er også nødvendigt at anerkende alle de andre kvaliteter, som en person har ud over “at være et kønt ansigt”, som vi nævnte i begyndelsen. En person kan ikke reduceres til sin krop.