Varme og kulde: Væsentlig for sportsskader
Udøvelse af enhver fysisk aktivitet medfører risikoen for uforudsete sportsskader. Når dette sker, begynder vi ofte at undre os over, hvordan vi virkelig skal håndtere dem. Og selvom anvendelse af kulde og varme til sportsskader i vid udstrækning anbefales, er der nogle huller, der skal udfyldes.
Hvornår anbefales varme eller kulde? Hvordan anvendes de? Hvad er deres fordele? Hvilken kontakttid anbefales? Hvert af disse spørgsmål vil blive besvaret, hvis du fortsætter med at læse. Så læs med for at lære at behandle dine skader effektivt!
Kulde til sportsskader
Kulde bruges til behandling af tilstande relateret til muskler og knogler. Vi bruger lokal kryoterapi til at modvirke betændelse, skader forårsaget af traumer og muskelspænding. Anvendelsen af is er passende under følgende forhold:
- Forstuvning.
- Bursitis.
- Muskelbrud.
- Betændelse.
Den måde, som kulde virker på, er gennem vasokonstriktion, dvs. indsnævring af blodkarrene. Så det er sådan, at blodgennemstrømningen til området har tendens til at blive reduceret, og det hjælper med at reducere betændelse på kort tid.
Fordele
Fordelene ved kulde for skader er lindring af smerter som følge af traumer, reduktion af hævelse og minimering af muskelspasmer.
Sådan anvender man det
Specialister anbefaler at anvende kulde med en gelpakke eller is pakket ind i en klud, der undgår direkte kontakt med huden. Brugstiden varierer mellem 10 og 30 minutter. Processen skal også være diskontinuerlig og gentages i cyklusser på 2 timer.
På den anden side anbefaler læger ikke kulde som en terapeutisk behandling i følgende tilfælde:
- Åbne sår.
- Mennesker, der lider af sympatisk dysfunktion.
- Mennesker med Raynauds syndrom.
- Svulster.
Varme til sportsskader
Det første trin til at fjerne tvivl om varme og kulde for sportsskader er afsluttet. Så hvornår er det hensigtsmæssigt at hæve temperaturen på behandlingen?
I det væsentlige er anvendelse af varme især fokuseret på muskelskader (kontrakturer) og ubehag i leddene. Derudover bliver dens implementering i behandlingen afgørende, når atleten oplever kronisk smerte.
Effekten af varmeterapi er i udvidelsen af blodkar. Denne tilstand skaber en større strøm af blod, næringsstoffer og ilt til det berørte område. Derudover katalyserer det metabolisk aktivitet. Selvfølgelig lindrer det også betændelse.
Fordele
Fordelene ved varme, der påføres for at behandle ovennævnte lidelser, er for eksempel:
- Muskelafslapning.
- Reduktion af muskel- og ledsmerter.
- Øget ydeevne for blødt væv.
- Fald i blodtryk.
- Øget mobilitet i området med skade som følge af forbedrede sener, muskler og led.
Sådan anvender man det
Varmepakker, boblebade, højtemperaturklude, varmelamper og ultralyd er de mest almindelige elementer til at overføre varme til skadestedet.
Gendannelsesprocessen skal begynde med varmeterapi mellem 48 og 72 timer efter forekomsten af det fysiske problem.
Efter det indledende trin bringes det valgte materiale i kontakt med huden (ikke kontinuerligt) i en periode på mellem 10 og 30 minutter.
På samme måde som med kulde er der situationer, hvor det er bedst at undgå ethvert varmt middel. Blandt de omstændigheder, hvor vi ikke anbefaler, at du vælger denne behandling, er følgende:
- Betændelse.
- Meget varme områder.
- Ondartede tumorer.
- Nylige slag.
- Variationer i følsomhed.
- Infektioner.
- Blødninger.
Kulde og varme mod skader (kontrastbade)
På dette tidspunkt har vi set på brug af kulde og varme til skader. De to forskellige behandlingstyper er imidlertid ikke altid uforenelige. Dette er oprindelsen til de såkaldte “kontrastbade”.
Denne type terapi er baseret på veksling mellem kulde og varme for at behandle nogle skader og traumer. Som et resultat fremmer specialister vasodilatation og vasokonstriktion for at forbedre blodomløbet, især i ekstremiteterne.
Du skal omhyggeligt styre temperaturen på både koldt og varmt vand inden nedsænkning, da effektiviteten af processen afhænger af dette. Derfor bør varmt vand være mellem 38 og 44 ℃. I mellemtiden skal koldt vand være mellem 10 og 20 ℃. Også specialister bruger det i højere grad til lidelser i led og forstuvninger.
Afsluttende overvejelser om kulde og varme ved sportsskader
Afslutningsvis skal du altid huske på, at kulde og varme til behandling af skader er et supplement til andre metoder, der fremskynder bedring. Derudover er de øvelser, som fysioterapeuten anbefaler, såvel som massage, hvad der ender med at sikre en total rehabilitering.
Som det sidste er det afgørende at overlade valget af kryoterapi, varmeterapi eller kontrastmetoder til en specialist for at undgå skadelige handlinger, der kan forårsage yderligere problemer i det lange løb.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Van der Bekerom M, Struijs P, Blankevoort L, Van Dijk C y Kerkhoffs G. ¿Cuál es la evidencia de la terapia de reposo, hielo, compresión y elevación en el tratamiento de los esguinces de tobillo en adultos? J Athl Train. 2012.
- Thorsson O. Kylbehandling av idrottsskador. En aktuell litteraturöversikt [Cold therapy of athletic injuries. Current literature review]. Lakartidningen. 2001 Mar 28;98(13):1512-3. Swedish. PMID: 11330146.
- Fisucus K, Kaminski T y Power M. Cambios en el flujo sanguíneo de la parte inferior de la pierna durante la terapia de agua caliente-fría y de contraste. Arch Phys Med Rehabil. 2005.
- Cochrane J. Una revisión de la inmersión alterna en agua fría y caliente para la recuperación del atleta. Fisioterapia en el deporte. 2004.
-
Malanga GA, Yan N, Stark J. Mechanisms and efficacy of heat and cold therapies for musculoskeletal injury. Postgrad Med. 2015 Jan;127(1):57-65. doi: 10.1080/00325481.2015.992719. Epub 2014 Dec 15. PMID: 25526231.
- Llor J. Evidencia científica de la hidroterapia, balneoterapia, termoterapia, crioterapia y talasoterapia. Medicina naturista. 2008. Disponible en: https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=2574514.
- Andrade J, Costa S, Facó S, Magalhães A, Silva A, Minghini B et al. LA INFLUENCIA DE LA TERMOTERAPIA EN LA GANANCIA DE FLEXIBILIDAD DE LOS MÚSCULOS ISQUIOTIBIANOS. Rev Bras Med Esporte [Internet]. 2016. Disponible en: http://www.scielo.br/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1517-86922016000300227&lng=en.