Algeproteinpulver: Alt, du behøver at vide om dette kosttilskud
Alger er vandorganismer, der ligner planter, idet de er i stand til at lave fotosyntese. De har dog hverken rødder, stængler eller blade. De fleste mennesker kender dem fra vandet, men de ved måske ikke, at de også er spiselige. Set ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt har de meget at bidrage med. Så læs med i denne artikel om algeproteinpulver.
Algeprotein er et kosttilskud, der markedsføres som havende flere egenskaber, såsom et højt indhold af vitaminer, mineraler og aminosyrer. Her vil vi studere dette produkt nærmere, sammen med dets fordele, kontraindikationer og anbefalinger til indtagelse.
Algers næringsværdi
Alger har en høj næringsværdi, selv om dette afhænger af algearten. Der findes 27.000 arter i verden, og kun 50 af dem er egnede til menneskeføde.
Fælles for dem alle er dog et højt proteinindhold, hvilket gør dem til et komplet levnedsmiddel. Desuden giver de vitaminer og fibre med et lavt fedtindhold.
Lad os se nærmere på tangens næringsværdi generelt, for når den bliver til pulver, bevares de fleste af disse næringsstoffer.
En god proteinkilde
Tang er en proteinkilde med høj biologisk værdi. Proteinindholdet kan svinge fra 10 til 30 %, når det er omdannet til pulver.
Aminosyrerne varierer alt efter art. Generelt dominerer ikke-essentielle aminosyrer som glycin, arginin, alanin, glutaminsyre og cystin.
Især rødalger er også kilder til taurin, en aminosyre, der kan betragtes som essentiel. Lysin er den essentielle aminosyre, der er fremherskende i alger.
Det høje indhold af vitaminer og mineraler
Desuden er alger en kilde til vitaminerne A, B1, B12, C, D og E, riboflavin, niacin, pantothensyre og folinsyre. Hertil tilføjes det store indhold af mineraler, og det er en af de fødevarekilder med de største mængder.
100 gram pulveriseret tang kan give mellem 12 og 42 gram mineraler. Disse omfatter calcium, jod, jern, magnesium, fosfor, molybdæn og mangan.
Algens fedtindhold er lavt, mellem 1 % og 5 %. Blandt de lipider, som den indeholder, er der dog en høj andel af essentielle fedtsyrer. De syntetiserer langkædede flerumættede fedtsyrer, såsom eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA).
Rødalger har et højt indhold af EPA, palmitinsyre, oliesyre og arachidonsyre. Brunalger har derimod store mængder omega-9, omega-3 og omega-6, men har et lavt indhold af EPA.
Grønalger har flere essentielle fedtsyrer, f.eks. linolsyre og alfa-linolensyre. Andre tilstedeværende er palmitinsyre, oliesyre og DHA.
Læs mere: Effekterne af omega-3 på hjernen
Kulhydrat- og fiberindhold
Kulhydratindholdet varierer fra 42 % til 76 %. De består af opløselige kulhydrater, agar, carrageenan, pektin og sukkerarter.
Andelen af fiberindholdet i tang kan variere afhængigt af arten. Selv om de i gennemsnit har 25 gram pr. 100 gram fibre, som for det meste er af den opløselige type.
Næringsværdi af algeproteinpulver
Den mest almindeligt anvendte alge er spirulina, selv om alle andre spiselige alger kan omdannes til pulver. Dens sammensætning er som følger:
- Lipider: 6 %
- Aske: 6,4 %.
- Væske: 4 %
- Proteiner: 60%
- Råfibre: 0,1 %.
- Kulhydrater: 13%
- Klorofyl: 6,10 gram pr. kilo
Fordelene ved algeproteinpulver
På trods af at alger har et væld af forbindelser, vil vi koncentrere os om de specifikke fordele ved protein, som udgør 60 % af dens næringsværdi.
Letfordøjelig
Alger er simple fotosyntetiske organismer, der indeholder næringsstoffer, som er let fordøjelige og absorberes. Desuden forårsager de kun få maveproblemer sammenlignet med andre typer protein.
Det er blevet konstateret i sammenlignende undersøgelser, at det protein, der findes i alger, fordøjes bedre end valleprotein, som er et andet vigtigt protein. I en anden undersøgelse blev det vist, at kogning og tørring ikke påvirker koncentrationen af aminosyrer.
Kan indeholde vigtige aminosyrer
Det er vigtigt at bemærke, at rødalger indeholder taurin. Denne aminosyre findes i de fleste væv.
Taurin er involveret i de fysiologiske processer i forbindelse med osmoregulering, membranstabilisering, immunsystemprocesser, øjen- og nervesystemets udvikling.
Taurin findes i få fødevarer. Den vigtigste, der indeholder det, er modermælk, og derfor er det ikke let at finde for voksne.
Brunalger indeholder derimod fosfoserin. Dette er et stimulerende middel for mentale funktioner, som forbedrer hukommelse og indlæring. Desuden øger det koncentrationen under stress. Det er også i stand til at forebygge og bremse aldersrelateret forringelse af hjernen.
Algeproteinpulver kan virke som en antioxidant og antiinflammatorisk middel
Blandt proteinerne i tang er der ifølge forskningen to grupper, kaldet lektiner og phycobiliproteiner. Lektiner binder sig til kulhydrater og deltager i biologiske processer for intercellulær kommunikation. De har også antibakterielle, antivirale og antiinflammatoriske funktioner.
Phycobiliproteiner er protein-pigmentkomplekser, der giver antioxidant egenskaber og kan være gavnlige i forbindelse med forebyggelse eller behandling af sygdomme, der er forbundet med oxidativt stress.
De er også kendt for at have andre afledte forbindelser, som kan være involveret i biologiske funktioner, såsom antihypertensive, immunmodulerende, antitrombotiske, antioxidant og antimikrobielle virkninger, ud over at blive brugt som næringsstoffer.
Algeproteinpulver kan øge muskelmassen
Proteintilskud bidrager til at øge styrke og muskelmasse. Det er altså nødvendigt at indtage protein i forbindelse med en træningsplan.
At tage algeproteinpulver er nyttigt for atleter.
Mulige kontraindikationer for algeproteinpulver
Fenylalanin er en aminosyre, der findes i tang. Der er en advarsel til personer, der lider af fenylketonuri.
Patienter med denne tilstand kan ikke nedbryde denne aminosyre, og den ophobes i kroppen. Når sygdommen ikke behandles, kan den forårsage intellektuel funktionsnedsættelse, hjerneskade og kramper.
Læs mere: Fordelene ved tang: Er det en superfood?
Hvordan indtager man algeproteinpulver?
Du skal vide, at algeproteinpulver har en stærk, bitter og salt smag, hvilket betyder, at du skal forsøge at kontrastere det. Det kan indtages ved at komme en skefuld i juice, yoghurt, smoothies eller andre flydende fødevarer.
Det anbefales til morgenmad, ledsaget af følgende ingredienser:
- Yoghurt.
- Havregryn.
- Ris.
- Salater.
- Supper og bouillon.
- Soja-smoothie.
For at begynde at tage det, bør du forbruge mellem 500 milligram eller 1 gram, en til tre gange om dagen. Det er altid tilrådeligt at konsultere en medicinsk specialist for at justere dosis til dine behov.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Avigad. Spirulina Platensis Arthrospira: Physiology, Cell-Biology And Biotechnology 1st Edición. 1997. Disponible en https://www.amazon.com/-/es/Avigad-Vonshak/dp/0748406743
- Vilma Quitral R.(1) Carla Morales G. (2) Marcela Sepúlveda L.(2) Marco Schwartz M. (2). Propiedades nutritivas y saludables de algas marinas y su potencialidad como ingrediente funcional.Rev Chil Nutr Vol. 39, N° 4, Diciembre 2012, pp.: 196-202.
- Fujiwara-Arasaki T, Mino N, Kuroda M. The protein value in human nutrition of edible marine algae in Japan. Hydrobiologia. 1984;116/117:513–516. doi: 10.1007/BF00027735.
- Mark L. Wells. Algae as nutritional and functional food sources: revisiting our understanding. J Appl Phycol. 2017; 29(2): 949–982. Published online 2016 Nov 21.
- Cañas P. ROL BIOLÓGICO Y NUTRICIONAL DE LA TAURINA Y SUS DERIVADOS. Rev. chil. nutr. v.29 n.3 Santiago dic. 2002. http://dx.doi.org/10.4067/S0717-75182002000300003
- J F Collet. Mechanistic studies of phosphoserine phosphatase, an enzyme related to P-type ATPases. J Biol Chem. 1999 Nov 26;274(48):33985-90. doi: 10.1074/jbc.274.48.33985.
- Nagai, Nadia Florencia. Estudio de harinas de algas marinas comestibles y su incorporación en productos cárnicos. 2018. http://sedici.unlp.edu.ar/handle/10915/73022
- Jaime Ortiz. Laboratorio de Química y Análisis de Alimentos, Departamento de Ciencia
de los Alimentos y Tecnología Química. Composición Nutricional y Funcional de Algas Rodofíceas Chilenas. 2011. Disponible en: https://repositorio.uchile.cl/bitstream/handle/2250/121460/Monografia%20II%20algas%20Rojas.pdf?sequence=1