Alt, hvad du behøver at vide om slutningen af ungdommen
Slutningen af ungdommen er en kompleks og afgørende fase i ethvert menneskes liv. Virkeligheden for et 13-årigt barn er således langt fra den virkelighed, som et barn på 18 år oplever. Som du kan forestille dig, er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige udviklingsfaser, da det er et vendepunkt mellem barndom og voksenliv.
Det er ingen hemmelighed, at børn, der gennemgår denne spændende fase, påvirker deres forældre. Sidstnævnte kan desuden tro, at deres job er gjort, når pubertetens udfordringer er overstået.
De sidste år i ungdomsårene er imidlertid lige så vigtige som de første. Derfor er forældrenes arbejde fortsat lige så vigtigt som i begyndelsen.
Vær der for dine børn i denne overgangsperiode. Læs videre for at finde ud af hvordan.
Hvad er slutningen af ungdommen?
Ungdomsårene er en længere periode, der strækker sig fra puberteten til begyndelsen af voksenlivet, så der findes ikke en endelig definition på det.
Unges modenhedsniveau tilpasser sig, efterhånden som de bliver ældre. De udfordringer og forandringer, de oplever, er også forskellige afhængigt af deres alder.
Ungdomsårenes faser hjælper til bedre at forstå, hvad der sker i disse år:
- Den tidlige ungdom er den første fase og strækker sig fra 10 til 13 års alderen. De vigtigste kendetegn er fysiske og hormonelle ændringer, der stammer fra puberteten.
- Den midterste ungdom er perioden mellem 14 og 16 år. Identifikation med jævnaldrende og søgen efter uafhængighed er en stor del af det.
- Slutningen af ungdommen finder sted fra 17-års alderen og frem. Man kan betragte den som en tilbagevenden til fred og genetablering af balancen.
Slutningen af ungdommen er optakten til voksenalderen. Det er det øjeblik, hvor resultaterne af alt det, der er sket i de foregående år, sætter sig fast. Alligevel fortsætter den unge med at modnes og forandre sig på flere niveauer.
Karaktertræk for slutningen af ungdommen
Du vil sikkert gerne vide, hvad du kan forvente, hvis du har et barn, der er i denne fase eller er ved at gå ind i den. Læs videre for at finde ud af, hvordan unges krop, sind og følelser udvikler sig i den sene ungdomstid.
Etablering af personlig identitet
Jagten på ens egen identitet er et af de vigtigste mål i ungdomsårene, og unge mennesker har en tendens til at søge at blive accepteret af en gruppe af jævnaldrende. Det er almindeligt, at de overtager deres jævnaldrendes værdier, holdninger og endda deres jævnaldrendes fysiske billede.
De unge manifesterer dog ikke længere denne afhængighed i lige så høj grad, når de når slutningen af ungdommen. De har nu udviklet deres egen moralske ramme, egne meninger og prioriteter og deres egen stil.
Kognitiv modenhed
Efterhånden som ungdomsårene skrider frem, forbedres den unges evne til abstraktion, logik og eksekutive funktioner. Han eller hun er således bedre i stand til at kontrollere sine impulser, træffe beslutninger og planlægge under hensyntagen til konsekvenserne af sine handlinger fra 17-års alderen.
Egocentrisme og behovet for umiddelbarhed udvander og giver plads til mere modne ræsonnementer og evnen til at udskyde tilfredsstillelse. Alligevel er den kognitive udvikling ikke slut endnu, da visse hjerneområder (f.eks. den præfrontale cortex) fortsætter med at modnes indtil 25-årsalderen.
Find ud af mere: En vejledning i karakterer til forældre
Accept af kropsbillede
De mest drastiske ændringer på det fysiske plan sker i puberteten og den tidlige ungdom. Derfor accepterer unge mennesker generelt deres nye kropsbillede, når de når denne sidste fase. Komplekserne kan stadig være der, men de unge føler sig mere trygge ved deres kroppe og identificerer sig med deres mere voksne udseende.
Søgning efter følelsesmæssig intimitet
Folk har en tendens til at fordybe sig i store grupper af jævnaldrende i de tidlige teenageår, men kvalitet begynder at gå forud for kvantitet i den sene fase. Derfor er det almindeligt, at de søger større følelsesmæssig nærhed med deres venner og forsøger at udvikle større intimitet.
Derfor kan de måske forholde sig til en mindre gruppe mennesker, men gør det på et dybere niveau. Samtidig er der en større grad af uafhængighed af andre end tidligere.
Familiernes genforening
Slutningen af ungdommen er den periode, hvor forældrene ser de børn, der tidligere tog følelsesmæssigt afstand, vende tilbage. Det er de samme, som gik imod dem for at finde sig selv og trodsede autoriteter for at udforske sine egne regler.
Distancering forekommer faktisk i forskellig grad i alle familier. Der er dog en tendens til, at unge mennesker mod slutningen af ungdomsårene igen tager hensyn til sine forældres meninger og råd. Det er tid til at komme tættere sammen og træde ind i kernefamilien som aktive deltagere.
Tjek også: 3 ting du skal give videre til din teenager
Slutningen af ungdommen er ikke voksenlivet
Selv om mange af de unges holdninger, følelser og adfærd blødes op eller stabiliseres i denne sene fase, er det vigtigt at huske på, at du endnu ikke har med fuldt modne og udviklede voksne at gøre. Der er stadig en masse forvirring, usikkerhed, impulsivitet og mangel på realisme.
Desuden er der en generel tendens i de vestlige samfund til at forlænge ungdomsårene, og nogle forfattere hævder endda, at de strækker sig op til 25-års alderen. Dette skyldes, at arbejdsmæssige og socioøkonomiske forhold ofte forhindrer unge mennesker i at blive uafhængige.
Det vigtige er at udvikle selvstændighed og erhverve de nødvendige kognitive og følelsesmæssige ressourcer. Et barn, der gennemgår slutningen af ungdommen, har brug for forældrevejledning med forståelse for, at barnet stadig er i en overgangsperiode.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Arteaga-Acuria, A. M., & Rodríguez-Álava, L. A. (2022). Nivel de resiliencia familiar en adolescentes de la Parroquia 12 de Marzo ante el COVID-19. Revista Científica Arbitrada en Investigaciones de la Salud GESTAR. ISSN: 2737-6273., 5(9 Ed. esp.), 120-134.
- Gaete, V. (2015). Desarrollo psicosocial del adolescente. Revista chilena de pediatría, 86(6), 436-443.
- Gómez, M. G., Mir, P. G., & Valenzuela, B. (2020). Adolescencia y edad adulta emergente frente al COVID-19 en España y República Dominicana. Revista de Psicología Clínica con Niños y Adolescentes, 7(3), 35-41. https://www.revistapcna.com/sites/default/files/007_0.pdf
- Oliva A. (2007). Desarrollo cerebral y asunción de riesgos durante la adolescencia. Apuntes de psicología, 25(3), 239-254.
- Martínez, B. (2013). El mundo social del adolescente: amistades y pareja. Los problemas en la adolescencia: respuestas y sugerencias para padres y educadores, 71-96.
- Sánchez, F. L. (2015). Adolescencia. Necesidades y problemas. Implicaciones para la intervención. CURSO SEMA DELA, 9. https://adolescenciasema.org/wp-content/uploads/2015/06/Adolescere_2015_2_v4.pdf#page=9
- Sawyer, S. M., Azzopardi, P. S., Wickremarathne, D., & Patton, G. C. (2018). The age of adolescence. The Lancet Child & Adolescent Health, 2(3), 223-228.
