Betydningen af ytringsfrihed

Ytringsfrihed er en grundlæggende menneskeret, som gør det muligt at skabe demokratiske samfund. Hvad består den af? Hvad garanterer den? Find ud af det i denne artikel!

Ytringsfrihed og tankefrihed er menneskerettigheder, der giver enkeltpersoner eller grupper mulighed for at fastholde og udtrykke deres holdninger og idéer uden frygt for repressalier, censur eller sanktioner.

Faktisk anses det for at være en forudsætning for eksistensen og opretholdelsen af demokratiske samfund. Derfor er enhver krænkelse af den et angreb på dette regeringsideal.

I dagens artikel vil vi se nærmere på, hvad ytringsfriheden består af. Vi ser også på dens betydning i samfundet og dens begrænsninger for at sikre andre rettigheder. Læs videre for at få mere at vide!

Ytringsfrihed: En grundlæggende menneskeret

Ytringsfrihed er omfattet af artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, hvori det lyder:

Det er således universelt anerkendt, at alle mennesker ikke blot har ret til frit at udtrykke sig om sig selv eller andre emner af interesse for dem, men også har ret til at søge, modtage og videregive oplysninger af enhver art.

Derfor bør forudgående censur, indblanding eller direkte eller indirekte pres på enhver form for ytringer, meninger eller oplysninger, der spredes gennem medierne, være forbudt ved lov i ethvert samfund.

Desværre findes denne garanti ikke i alle samfund rundt om i verden. I dag findes der stadig autoritære regimer, som censurerer enhver information, der ikke er i overensstemmelse med deres idealer. De straffer endda uretfærdigt forfatterne til sådanne manifestationer.

Ytringsfrihed indebærer ikke kun, at man frit kan udtrykke sine idéer. Men også at man kan modtage og formidle oplysninger af enhver art.

I sit essay “On Liberty” (1859) sagde filosoffen John Stuart Mill, at for at opnå ægte socialt fremskridt og lykke bør hvert enkelt individ, gruppe af individer og mennesker ikke blande sig i hinandens tanker, ytringer eller handlinger.

I den forstand er vi helt sikkert enige med Stuart Mill, da ytrings- og tankefrihed garanterer følgende sociale fordele.

Demokratiets eksistens er baseret på ytringsfrihed

Demokrati er et regeringssystem, hvor borgerne har suverænitet over statens anliggender. Derfor er det vigtigt, at folk har ret til at udtrykke sig frit i offentlige og private anliggender. Det gælder, uanset hvilket kommunikationsmiddel de anvender, og uden forskelsbehandling.

I tråd hermed har filosoffen Alexander Meiklejohn – en af de mest fremtrædende forsvarere af forbindelsen mellem ytringsfrihed og demokrati – hævdet, at et demokratisk system kun kan fungere, hvis vælgerne er informerede.

Men for at dette kan ske, må der ikke være nogen begrænsninger for den frie strøm af information og idéer. Ifølge Meiklejohn vil demokratiet ikke være tro mod sit grundlæggende ideal, hvis magthaverne kan manipulere vælgerne ved at tilbageholde oplysninger eller skjule kritik.

Et sandfærdigt informeret samfund

I overensstemmelse med ovenstående er ytringsfrihed den bedste måde at sikre hele befolkningen adgang til sandfærdig information på. Censur af angiveligt falske meninger og idéer efter censorens skøn begrænser muligheden for at vurdere hele scenariet. Det forhindrer muligheden for at danne sig vurderinger, der er mere i overensstemmelse med virkeligheden.

Med andre ord bidrager censur til at skabe forudindtagede meninger, hvilket øger den sociale splittelse og muligheden for at blive manipuleret af magthaverne.

Regeringernes fremme af effektive politikker

Denne rettighed indebærer også adgang til oplysninger, som offentlige organer ligger inde med. Dette giver alle borgere mulighed for at blive holdt informeret om statsinstitutionernes officielle dokumenter og statistikker for at kunne stå til ansvar for deres præstationer.

Adgang til offentlige oplysninger omfatter således retten til at anmode om oplysninger fra statslige organer. Dette giver borgerne adgang til uundværlige data, der er nødvendige for at kunne kræve effektive politikker, bekæmpe korruption og forsvare menneskerettighederne.

Akademisk frihed

Akademisk frihed er retten for alle medlemmer af uddannelsesmiljøet (studerende, lærere, forskere osv.) til at søge, udvikle og frit formidle viden gennem forskning, studier, debat og beviser.

Den indebærer ligeledes forbud mod indoktrinering gennem en bestemt tankegang, religion eller tro. Alt dette tilsammen er uden tvivl en del af ytringsfriheden.

Grænser for ytringsfrihed

Nu må vi erkende, at ytringsfriheden ikke er absolut, så den har sine grænser. Disse begrænsninger vedrører ærekrænkelse, bagvaskelse, obskønhed, tilskyndelse, krænkelse af ophavsretten og andre situationer, der er i konflikt med andre grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder.

Når det er sagt, kan vi frit udtrykke os, så længe vi ikke krænker eller skader andre. Fortolkningen af “skade” og “krænkelse” er dog afhængig af kulturen og politikken i det enkelte samfund.

I Rusland betragtes det f.eks. som en krænkelse at udgive noget i forbindelse med LGBT-bevægelsen. Derfor begrænser nationen alle sådanne ytringer i medierne.

Denne censur er for mange en klar krænkelse af menneskerettighederne. Men der er mange andre tilfælde, som gør det vanskeligt at trække klare grænser, der gør det muligt at skelne mellem, hvad der er korrekt at censurere, og hvad der ikke er korrekt.

For at garantere andre rettigheder og friheder har ytringsfriheden nogle grænser, som skal respekteres.

Den enes frihed slutter, hvor den andens begynder

Ytringsfriheden er en uundværlig menneskeret for udviklingen af retfærdige og demokratiske samfund. Vi skal dog være opmærksomme på de begrænsninger, som den indebærer. Når alt kommer til alt, er det én ting at have ret til at udtrykke vores idéer og holdninger uden at risikere censur, og noget andet at sprede oplysninger, der skader andre.