Diagnose af epilepsi i barndommen og dets årsager

Epilepsi i barndommen er en alvorlig lidelse. Det er faktisk en kronisk, alvorlig sygdom, som ændrer livene betydeligt hos dem, der har det, og deres familie.

Epilepsi i barndommen ændrer et barns livskvalitet betydeligt. Det påvirker faktisk ikke kun deres liv, men også hele familiens. Det skyldes, at alle omkring dem skal være involveret i deres pleje, som typisk involverer at give medicin og holde øje med vaner, som kan være skadelige for patienten.

Denne lidelse er en neuromuskulær transmissionsforstyrrelse, hvor mange nerveceller udfører elektriske afladninger på samme tid. Dets type og klassificering afhænger af placeringen af den elektriske aktivitet.

Læs med for at gennemgå dets årsager og opdagelsesmetoder.

Forekomst og klassificering af epilepsi i barndommen

Data indsamlet af the Child Neurology Foundation etablerer, at omkring 40% af alle børn med diagnosticeret epilepsi bærer sygodmmen, men har ikke nogen anfald. Det er vigtigt for diagnostisk differentiering, eftersom disse ikke er det samme, når det kommer til behandlingen.

Et barn kan dermed have anfald uden at have epilepsi. Supplerende metoder vil derfor blive udført efter behov for at etablere årsagen til et anfald. Det skyldes, at lidelsen kan være på grund af en anden neurologisk eller vaskulær årsag.

Vi ved også, at omkring 20% af børn med epilepsi også har et intellektuelt handicap. Dette påvirker skolegangen for børn med denne lidelse meget, eftersom de ikke blot skal håndtere deres epilepsianfald, men også at de er bagud med deres uddannelse.

Ikke alle tilfælde af epilepsi i barndommen er dog ens. Ifølge den internationale klassificering begynder nogle forrest i hjernen og andre i siderne. Der kan også være anfald sammen med andre symptomer såsom tab af bevidstheden eller komplet bevidsthed.

Anfaldene kan for eksempel være generaliserede eller fokuserede på en kropsdel selv indenfor kramperne.

Mange af de børn, der er ramt af epilepsi, har intellektuelle handicap og er ofte bagud i skolen.

Årsager og risikofaktorer ved epilepsi i barndommen

Frem for at etablere oprindelsen af epilepsi i barndommen er det bedre at forstå, at der er risikofaktorer og mulige kausale situationer.

Videnskabsfolk forstår ikke fuldt ud mekanismen med neurale aktivitet. Der er dog rapporter om kontekster, som fremmer denne lidelse.

Den største risiko i barndommen er i en ung alder, eftersom feberkramper kan forveksles med epilepsianfald helt op til fire-års alderen. Neurologers og børnelægers viden er kritisk i disse situationer.

Genetik og familiehistorik er også vigtigt her. Et barn har større sandsynlighed for at have epilepsi, når deres forældre eller bedsteforældre også har det. Forskere har derudover klassificeret nogle gener som udløsere, selvom de altid skal stimuleres af eksterne faktorer, som afgør deres udtryk. Det betyder, at arv ikke altid vil føre til symptomer.

Hjernen og kredsløbets rolle

Infektioner i hjernen og bindevævshinderne er en anden årsag til epilepsi i barndommen. De opstår ofte på samme tid som det akutte billede, men som en konsekvens og følge af hjernebetændelse. Dette kan ske adskillige måneder senere eller måske endda år.

Ligeledes kan hovedskader føre til epileptiske følgevirkninger. Det er af særlig bekymring indenfor kontaktsport såsom fodbold. Et barn kan komme sig hurtigt efter at slag i hovedet og opnå fuld bevidsthed, men kan blive diagnosticeret med epilepsi senere.

Som det sidste danner vaskulære sygdomme en anden kausal gruppe. I dette tilfælde refererer vi til ændringer i hjernens cirkulation såsom arteriovenøse misdannelser og cerebrovaskulære sygdomme.

Disse lidelser er ikke lige så gængse hos børn som hos voksne, men de bør mistænkes, hvis der er indikerende symptomer såsom anfald eller svækket bevægelighed af lemmer.

Der er også særlige overvejelser under graviditet. Det skyldes, at en mor kan overføre toksiner til sit foster under graviditeten, og disse kan påvirke babyens neurale udvikling. For eksempel er tobak og alkohol to substanser, som forårsager syndromer i fosteret ved at krydse moderkagen og til sidst ændre den elektriske transmission.

Opdagelse af epilepsi i barndommen

Mistanken og denne lidelse hos børn begynder som regel, efter symptomerne manifesterer sig. Generelt er den første indikator et anfald, som ikke har noget med feber at gøre. Derfra begynder en række supplerende metoder vejledt af en børnelæge og en neurolog.

Disse er de vigtigste tests:

ElektroEncefaloGrafi (EEG)

EEG er en undersøgelse, som måler den elektriske aktivitet i hjernen. En laborant placerer elektroder for at optage neural transmission på en linje udenfor kroppen. Denne optagelse er afkodet af en specialist, så de kan finde ud af, om der er unormal aktivitet. Det behøver ikke at blive udført under et anfald.

EEG er en af de supplerende metoder til opdagelse af epilepsi i barndommen.

Hjernescanning

En CT-scanning af hjernen er i stand til at opdage abnormaliteter i kraniets struktur, som kan forårsage anfald. For eksempel kan det inkludere en tumor, øget tryk i hjernevæsken og arteriovenøse misdannelser.

MR-scanning

Præcis ligesom CT-scanninger er MR-scanninger et bidrag til at observere andre blødere strukturer.

Positron Emissions Tomografi (PET) scanning

Denne metode har opnået stor popularitet som en supplerende metode til forskellige lidelser inklusiv epilepsi i barndommen.

Det er muligt at se denne aktivitet i form af farver på en CT- eller MR-scanning ved at indsprøjte et metabolisk substans i patienten. Det skyldes, at cellerne, der skal undersøges, absorberer det. Dermed kan man opdage tumorer eller neurale områder med høj aktivitet.

Hvis man er i tvivl, skal man tale med en børnelæge

Epilepsi i barndommen er ikke en sygdom, man kan ignorere. Jo hurtigere man etablere midler til behandling og forebyggelse, jo bedre livskvalitet kan barnet og familien få. Det kan være foruroligende at mistænke det, men man bør tale med en læge for at få en hurtig vurdering, hvis der opstår et anfald.

Behandlingerne kan variere og har ændret sig over årene. På nuværende tidpsunkt er der mere specifikke værktøjer til diagnose med højere sensitivitet. Opfølgninger og genoptræning er også mere tilgængeligt.