Ekkolali: Typer, årsager og behandlinger
Ekkolali (fra græsk ἠχώ, der betyder “ekko” og λαλιά, der betyder “tale” eller “snak”) er en taleforstyrrelse, der får barnet til ubevidst og ufrivilligt at gentage ord, sætninger, sange og samtaler, som han/hun hører fra andre mennesker, radioen eller fjernsynet. Det er almindeligt i tilfælde af autisme, når der er tale om sprogforsinkelse eller hørenedsættelse.
Selvfølgelig lærer børn naturligt ved at gentage, men hvis de er mere end to og et halvt år gamle, er det et advarselstegn. De, der lider af det, taler på en monoton, lidt mekanisk måde, med den samme rytme. Lydene kan forekomme pludseligt og uden sammenhæng.
Typer af ekkolali
Klassifikationen af ekkolali er baseret på tidsmæssige, strukturelle og funktionelle kriterier. Tidsmæssigt klassificeres den som umiddelbar eller forsinket. Hvis det henviser til strukturen, taler man om eksakt, reduceret, forstærket, afbødet eller udvidet ekko. Ekkolali kan være relativt funktionel eller ikke-funktionel.
Den manifesterer sig med pronominal inversion eller med vanskeligheder med brugen af personlige pronominer og er karakteriseret ved manglende skabelse af formelle syntagmer og sætninger eller med neologismer eller ord, som kun barnet kender eller behersker.
Ved samtaler taler barnet ikke om emnet eller tilpasser sig samtalesituationen, der skabes ingen gensidighed eller udveksling, og samtalen kan slutte brat eller uhensigtsmæssigt.
Lad os se nærmere på alle typerne af ekkolali i detaljer:
Læs mere her: Lær alt om verdens autismedag
Umiddelbart
Umiddelbar ekkolali forekommer, når barnet gentager den sidste stavelse eller det sidste ord, der er hørt. Hvis vi spørger “vil du spise?”, og barnet gentager “vil du spise” uden at svare på spørgsmålet, har vi at gøre med denne grad af ekkolali. Hvis barnet gentager sætningerne, men også tilføjer elementer, ord eller sætninger, kaldes det nuanceret ekkolali.
Forsinket
I dette tilfælde kan barnet gentage sætninger, ord, sange eller samtaler timer eller endda dage senere. Dette er en mere kompleks type, fordi den indebærer brug af en ikke-relateret og inaktiv hukommelse, men en hukommelse, der er i stand til at reproducere lydspor.
Børn med autisme kan have ekkolali, selv om tilstedeværelsen af ekkolali ikke er synonym med forstyrrelsen.
Funktionel
Når det er funktionelt, sker gentagelsen af ekkolali i en sammenhæng, der giver mening. Den har enten en kommunikativ eller selvregulerende hensigt.
Forældre eller omsorgspersoner, der er bekendt med barnets smag og ubehag, kan fremkalde funktionaliteten og foregribe, at ekkoet vil udvikle sig til et effektivt svar.
Hvis barnet f.eks. kan lide at male, kan man ved at præsentere sætninger ledsaget af malematerialer give referenceobjekter og -handlinger til de gentagne sætninger. Pointen er at få barnet til at gentage mindre og mindre.
Mitigeret eller udvidet
Denne form for gentagelse indebærer, at barnet kan introducere nye eller ikke-repeterede elementer. Det er blevet foreslået, at denne variant markerer begyndelsen til en mere funktionel brug af sproget.
Faktisk falder ekkolali i takt med, at forståelsesfærdighederne øges. I samme omfang øges den udvidede form.
Hvad er årsagerne til ekkolali?
Dette syndrom kan have endokrine, miljømæssige eller psykosomatiske årsager. I tilfælde af endokrine årsager er der en iboende sammenhæng mellem disse og den psykomotoriske udvikling, som omhandler vækst og sprog. Det endokrine system stimulerer eller hæmmer produktionen af ord.
Miljømæssige årsager omfatter barnets familiemæssige, sociale og kulturelle miljø. Under visse omstændigheder kan det påvirke deres normale udvikling.
Hvad angår psykosomatiske årsager, kan ekkolali observeres hos katatoniske, depressive patienter og hos nogle med organiske hjernesygdomme. Der er her tale om nedsat mental funktion på grund af en sygdom.
Lidelser forbundet med ekkolali
Ekkolali er et symptom på andre lidelser, såsom autismespektrumforstyrrelser eller ASF. Afasi, skizofreni, epilepsi og Tourettes syndrom er også forbundet hermed.
Autismespektrumforstyrrelse
ASF omfatter neuroudviklingsforstyrrelser, der kan observeres ved kommunikations-, interesse- og adfærdsforstyrrelser. Gentagelser registreres ikke kun i tale, men også i bevægelser og med hensyn til manipulation af genstande.
Afasi
Afasi er sprogforstyrrelser, der skyldes hjerneskader. I tilfælde af blandet transkortikal afasi kan patienten med ekkolali ikke nævne billeder, men kan gentage, recitere og fuldføre ord og sætninger.
Skizofreni
Personer med katatonisk skizofreni har ofte ekkolali, foruden at forblive i faste stillinger, udfolde overdreven aktivitet eller modsætte sig selv ved at indtage en stiv kropsholdning. De gentager eller efterligner således ord eller andres bevægelser, hvilket kaldes ekkolali.
Epilepsi
Ved epilepsi observeres ekkolali ledsaget af sløvhed og dysfagi. Det er også forbundet med automatisme med sutning, subtile øjen- eller ansigtsbevægelser eller øjenafvigelse med nystagmus. Sidstnævnte er, når øjnene bevæger sig hurtigt og ukontrolleret.
Tourettes syndrom
Tourettes syndrom forårsager pludselige, gentagne muskelbevægelser og tic-lignende lyde. Sidstnævnte er ekkolalireaktioner, der ledsages af råb eller bandeord, hvilket kaldes koprolali.
Hvordan kan ekkolali behandles?
Da det er en sprogforstyrrelse, vil man opnå resultater ved at arbejde med professionelle talepædagoger og med en masse tålmodighed. Det er vigtigt at fastslå det sproglige niveau, og hvilke instruktioner barnet kan følge.
Man bør give klare sætninger og direkte spørgsmål til personen, så der ikke er plads til tvivl eller forsinkelse i forståelsen af meningen. På den anden side bør forældrene forsøge at satse på ekkolali for at forstærke betydningen af det, de spørger barnet om.
Man bør f.eks. undgå ja- eller nej-svar og prøve at sige udsagn som “Jeg er tørstig, jeg vil have mælk”. Barnet med ekkolali kan så svare ikke med det typiske ja, men med det komplette ord eller sætning, der indeholder den modulerede handling.
Der bør anvendes enkle ord og korte sætninger. Ordsprog, ordspil eller sætninger med dobbelt betydning vil ikke blive forstået eller fortolket.
Du er måske interesseret i: 7 sætninger, der skal undgås under børns raserianfald
Ekkolali kan være funktionel
Gentagelse af ord eller sætninger danner grundlaget for den begyndende sprogindlæring. Men når ekkolali er diagnosticeret, skal forældre, plejere og lærere handle sammen, så gentagelsen hjælper barnet med at integrere sig i kommunikative miljøer.
Ifølge psykolog Ana Zaragoza er det modsatte af ekkolali uden logik funktionel ekkolali. Barnet har hørt et ord og omformulerer det i en passende sammenhæng. Dette er en kendsgerning, der skal roses, så barnet føler sig godt tilpas med sine fremskridt og gentager det.
Hvis der er søskende i hjemmet, er det en stor fordel, fordi de vil bidrage eller give de nødvendige betydninger til ordene i kontekst. Og hvis du har brug for ekstra ressourcer, er kryptogrammer meget nyttige. Ved at repræsentere handlinger med billeder, der forklarer ordene, får man svar, der baner vejen for kommunikativ interaktion.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- García-de-la-Torre, M. P. (2002). Trastornos de la comunicación en el autismo. Disponible en: https://ruc.udc.es/dspace/bitstream/handle/2183/6911/RGP_8-29.pdf?sequence=1&isAllowed=y
- LÓPEZ, M. J. O. LA LOGOPEDIA EN LA ESCUELA: LOS TRASTORNOS DEL LENGUAJE. Disponible en: https://archivos.csif.es/archivos/andalucia/ensenanza/revistas/csicsif/revista/pdf/Numero_25/MARIA_J_ORANTES_1.pdf
- Menéndez, C., & Greif, V. (2017). Trastornos del espectro autista. Medicina Infantil, 24(2), 199-205. Disponible en: https://www.medicinainfantil.org.ar/images/stories/volumen/2017/xxiv_2_199.pdf
- Sarao-Pedrero, B. D. (2012). La ecolalia. Cinzontle, (10). Disponible en: https://revistas.ujat.mx/index.php/Cinzontle/article/view/2614/2045
- Zaragoza-Moyano, A. P. (2015). Análisis cualitativo del proceso de enseñanza-aprendizaje de un alumno con TEA en una escuela inclusiva: un estudio de casos. https://riuma.uma.es/xmlui/bitstream/handle/10630/12305/TD_ZARAGOZA_MOYANO_Ana_Paula.pdf?sequence=1&isAllowed=y