Epilepsianfald: Hvad er det og hvordan skal man reagere?

I vores samfund er det ret traumatiserende for mange at være vidne til et epilepsianfald. Mange af os ved trods alt ikke, hvordan vi skal reagere eller hjælpe. Læs med her for at lære mere!

Skrevet og kontrolleret af sygeplejerske Maria Marin Garcia.

Sidste ændring: 16 september, 2022

Tro det eller ej, men 3% af befolkningen vil lide af mindst ét epilepsianfald på et tidspunkt i deres liv. Det er derfor en ret gængs lidelse. Det er faktisk den anden mest gængse neurologiske årsag til, at folk tager på skadestuen.

Nedenstående vil vi forklare, hvad et epilepsianfald er, og hvordan en person kan holdes sikker, indtil anfaldet ender af sig selv.

Hvad er et epilepsianfald?

Per definition er et epilepsianfald en række af forskellige symptomer, hvor nogle kan gå ubemærkede hen, og andre manifesterer sig som det, man kender som et epilepsianfald: Generaliserede spændinger i kroppen med tab af bevidsthed. 

Interessant nok er disse symptomer forårsaget af det faktum, at en gruppe neuroner i hjernen beslutter sig for at aktiveres på samme tid og udføre deres handlinger på en ekstrem og unormal måde.

Overordnet er der to typer af epilepsianfald:

• Akut symptomatisk anfald. En skade udenfor eller indeni hjernen forårsager dette. Et slag, cerebrovaskulær sygdom, hjerneinfektion, feber, forgiftning eller en ubalance i niveauerne af natrium og sukker i blodet kan forårsage denne type anfald.
• Uprovokerede anfald, der er alment kendt som epilepsi. Seks ud af ti, der har anfald, lider af epilepsi uden nogen identificerbar årsag.

Ifølge International League Against Epilepsy (ILAE) er epilepsi en hjernesygdom, der er kendetegnet ved en vedvarende prædisponering for epilepsianfald og dets neurobiologiske, kognitive, psykologiske og sociale konsekvenser. Med andre ord kan vi alle få et epilepsianfald, men vi vil ikke alle udvikle epilepsi.

Typer af epilepsianfald: Tegn og symptomer

For det første er det nødvendigt at vide, at der er to primære typer af epilepsianfald: Generaliserede anfald og fokale anfald.

Generaliserede anfald

Unormal aktivitet finder sted i hjernen, hvilket ofte fører til tab af bevidstheden. Der er flere årsager til dette:

• Absencer: Dette opstår som regel hos børn og unge. Personen mister bevidstheden i nogle få sekunder uden andre kliniske manifestationer. I det tidsrum reagerer de som regel ikke og har ikke kontakt til deres omgivelser. De besvimer ikke og har ikke sammentrækninger i musklerne. De stopper blot det, de har gang i, og stirrer ud i luften.
• Myoklonier: Denne typer af generaliserede anfald forårsager ikke tab af bevidstheden. Det forårsager ryk i musklerne i ekstremiteterne. Det er som regel i begge hænder.
• Toniske anfald: De forårsager en enkelt pludselig sammentrækning. Kroppen bliver stiv ligesom en plade, og det forårsager også tab af bevidstheden.
• Tonisk-kloniske anfald: Dette er det, vi normalt forbinder med et “epilepsianfald”. Først er der den toniske fase, som er efterfulgt af myoklone ryk i musklerne. Det er altid ledsaget af tab af bevidstheden. Patienten bider sig ofte i tungen, og deres lukkemuskel slapper af. Det varer som regel mellem et og to minutter, som er efterfulgt af en periode på flere minutter med forvirring.

Fokale anfald

I dette tilfælde finder den unormale aktivitet kun sted i bestemte grupper af neuroner. Det forårsager adskillige symptomer afhængig af det ramte område. Det kan være visuelle eller olfaktoriske hallucinationer og ryk i den ene hånd.

Dette bør du gøre

Hvis du er vidne til et epilepsianfald, bør du gøre det følgende:

• Læg forsigtigt personen ned på gulvet eller på et område, hvor der ikke er nogen hårde eller skarpe genstande i nærheden. Du bør støtte deres hoved på noget jævnt og fladt.
• Vend derefter personen til den ene side for at forbedre vejrtrækningen.
• Løsn eventuelle genstande, der kan være rundt om halsen, eftersom de kan være farlige midt i bevægelserne.
• Prøv ikke på at holde personen nede eller forhindre bevægelserne – du skal blot sikre dig, at der ikke er noget omkring dem, der kan skade dem.
• Bliv hos personen, indtil episoden er ovre.

De fleste epilepsianfald er ikke en nødsituation, og de slutter af sig selv. Det er derfor, det er vigtigt blot at sikre sig, at personen ikke kan komme til skade under anfaldet. Det anbefales dog ofte, at de informerer deres læge om anfaldet efterfølgende.

Hvad du ikke bør gøre

Udover de ting, du bør gøre i denne situation, er det også vigtigt at vide, hvilke ting man skal undgå, så man ikke laver fejl, der kan komplicere patientens udvikling. Først og fremmest skal man ikke udføre hjertemassage.

Du bør heller ikke holde personen nede under epilepsianfald, indsætte genstande i deres mund eller prøve at tage fat i deres tunge. Det er bedst, at anfaldet finder sted, mens personen ligger på siden, så tungen kan falde naturligt ud til siden.

Som det sidste bør du ikke tilbyde personen mad eller drikke lige efter anfaldet, i det mindste ikke indtil du har fået bekræftet, at personen er ved fuld bevidsthed.