Er du fraværende eller glemmer du? Her er 10 tips til at hjælpe dig

Nogle gange er det at være let distraheret eller fraværende i hovedet direkte forbundet med for meget multitasking. Vi forsøger ofte at udføre flere opgaver på samme tid uden virkelig at være i kontakt med nogen af dem. Få tips til at modvirke det her.
Er du fraværende eller glemmer du? Her er 10 tips til at hjælpe dig

Sidste ændring: 07 september, 2022

Hvem har ikke brugt flere minutter på at lede efter noget og efter flere forgæves forsøg indset, at du allerede havde det på dig? Hvis du fortæller nogen om det, vil de hurtigt beskylde dig for at være distraheret eller fraværende.

Når lignende ting sker for dig flere gange om dagen, er det muligt at anvende nogle strategier. Nedenstående finder du anbefalinger til at reducere distraktioner og til at tænke over, hvad der kan ske med dig.

Vi tror, at du måske også vil nyde at læse denne artikel: Middelhavskosten kan forbedre hukommelsen

1. Start med det, der er vigtigt, når du er fraværende

Før du starter din dag, kan du lave en liste over de opgaver, du skal udføre, og tildele dem en prioritet. På den måde har du ikke blot et overblik over dagen, men efterhånden som du når målene, går du videre til det næste.

Notesbog til planlægning

Hvis du er fraværende, er kalendere en god mulighed altid at have ved hånden.

2. Find en måde til at minde dig selv om ting

Hvis du f.eks. ikke vil glemme din frokost i køleskabet, kan du efterlade en seddel på døren, inden du tager på arbejde. Påmindelser på mobiltelefonen er også nyttige.

3. Kend din tid og lær at administrere den

Mange gange skyldes distraktion manglende organisering. Derfor er det godt, at du kan planlægge dine aktiviteter.

Der findes forskellige værktøjer, som gør det muligt for dig at vide, hvor meget tid du bruger på en bestemt opgave eller et bestemt projekt. De fleste af dem er teknologiske og findes til computere eller smarttelefoner.

4. Prøv at holde fokus, når du er fraværende

Det kan selvfølgelig være svært, men hvis du, mens du har en samtale med en person, også tjekker notifikationer på din telefon, kan du gå glip af vigtige detaljer i samtalen.

Så prøv at være til stede i det, der sker her og nu. Øv dig i at sætte dig selv en grænse med mængden af opgaver og aktiviteter, du vil løse samtidig.

5. Spørg dig selv om de ting, du glemmer

På hvilke områder glemmer du? Er du altid fraværende eller kun på visse områder?

Du glemmer f.eks. at tage visse dagligdags genstande med dig (briller, jakke eller nøgler) eller glemmer faktisk forpligtelser og møder. Nogle gange, når du tænker over det, ender du med at indse, at det ikke blot er en distraktion, men at du ikke finder det attraktivt at deltage i møder.

Så fungerer glemsomheden som en strategi eller en undskyldning.

6. Prøv at holde orden, hvis du er fraværende

Denne anbefaling går hånd i hånd med det foregående punkt. Hvis du glemmer genstande, skal du tildele faste steder, hvor du kan lægge dem. På den måde vil det være lettere for dig at gøre det til en vane.

Du kan også prøve at tildele et antal opgaver, som du skal udføre, inden du forlader hjemmet. Lad os sige 3: Tag frokosten, tag jakke på og tjek dine briller. Før du har talt 3, bør du ikke gå ud.

Hvis det, du glemmer at gøre, derimod har noget med møder at gøre, kan du bruge alarmer eller en planlægger til at hjælpe din hukommelse. Du kan også bruge en uge- eller månedsplanlægger og placere den et synligt sted, f.eks. på køleskabsdøren.

7. Vælg et sted uden distraktioner

Hvis koncentrationen ikke er din stærke side, skal du forsøge at arbejde eller studere i et miljø uden visuelle og auditive stimuli. I dit hjem skal du undgå de steder, der er transitsteder, dvs. hvor mange mennesker cirkulerer konstant.

8. Afslut opgaver

Det er vigtigt, at vi forsøger at fokusere på en opgave og forpligter os til et start- og sluttidspunkt, også selv om det er kortvarigt. Når det ikke sker, har vi sidst på dagen den opfattelse, at vi ikke har fået lavet noget, eller at vi ikke har gjort fremskridt, fordi vi ikke kunne afslutte visse opgaver.

9. Find tid til fritid og hvile

Distraktion opstår også efter krævende perioder. Hjernen har brug for et pusterum. Derfor er det nødvendigt at finde en balance mellem arbejde og fritid.

Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: 6 interessante fakta om den menneskelige hjerne

10. Lad være med at retfærdiggøre dig selv, hvis du er fraværende

Mange gange har etiketterne distraheret eller fraværende en sekundær fordel: At nægte ansvar. Derefter bruger vi denne egenskab til at retfærdiggøre os selv. “Sådan er jeg bare, jeg kan ikke gøre det. Du ved jo, at jeg er fraværende”.

I denne forstand er det vigtigt at være ærlig over for os selv for at komme ud af vores komfortzone og forbedre os selv i de aspekter, vi kan forbedre.

Mand er ligeglad

Hvis vi bruger distraktion som en undskyldning, kan det sætte os i en behagelig situation, hvor vi ikke ønsker at ændre eller forbedre os.

Lad os genoverveje “multitasking”

Ud over det faktum, at vi kan være distraherede eller fraværende, skal vi se på sammenhængen. Vi modtager konstant budskaber, der tilskynder til multitasking, dvs. at vi ikke ønsker at ændre eller forbedre os.

Selv om vi måske tror, at dette er en fordel (med den ene hånd skriver vi en besked ned, med den anden foretager vi en reservation, mens vi mundaflæser en kollega, der kommer ind på kontoret for at give os en besked), er konsekvenserne synlige på mellemlang og lang sigt.

Vi har ikke kontakt med noget og formår ikke at give spørgsmålene den rette dybde, så vi opdager ikke risici og muligheder for forbedringer. Efterhånden begynder stress og angst at være til stede. Resultatet er mental udmattelse eller udbrændthed.

Måske er det også et spørgsmål at stille os selv: Distraheret af hvad? Vi kan sigte efter at opnå det, som ligger ud over det mulige.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Castro, P. E. G., Barrientos, M. L. G., Sosa, E. R. C., Gatica, K. L., Hernández, R. D. R. V., García, J. H., … & Díaz, D. M. M. (2016). Factores que detonan el síndrome de burn-out. Revista Iberoamericana de Contaduría, Economía y Administración: RICEA5(9), 105-128.
  • Pikos, A. K. (2017). The causal effect of multitasking on work-related mental health: The more you do, the worse you feel (No. 609). Hannover Economic Papers (HEP).
  • Torrico, B. C. H., Tavera, C. A. A., Murillo, N. V., & Quintanilla, M. (2019). Multitasking en el colegio y la universidad: implementación de la tecnica del pomodoro para la mejora del rendimiento académico en estudiantes de ingenieria. In Congresos CLABES (pp. 789-798).

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.