Ernæring og nyresvigt: Alt, hvad du bør vide
Personer, der lider af nyresvigt, især i den kroniske form, bliver nødt til at lave ændringer i deres kost for at forblive sunde og mindske ophobningen af giftige stoffer, som nyrerne ikke er i stand til at fjerne. I denne artikel, vil vi tale om alt, hvad du har brug for at vide om ernæring og nyresvigt.
Ernæring og nyresvigt
Hos patienter med kronisk nyresvigt, er fejlernæring med protein og kalorier gængst. Det er også godt til at forudsige dødelighed og sygelighed. At møde de kostmæssige behov for patienter med nyresvigt, er derfor vigtigt for at undgå fejlernæring.
For det første, bliver du nødt til at vide, at der er forskellige grader af sygdommen. Der er akut nyresvigt, kronisk nyresvigt og erstatninsgterapi (hæmodialyse og peritonealdialyse). I denne artikel, vil vi dele generelle ernæringsmæssige vejledninger for denne sygdom. Alligevel, bør de blive tilpasset til patientens tilstand.
Denne artikel vil måske også interessere dig: Grunde til, at man kan have ondt i nyrerne
Kost og nyresvigt
Kosten for nyresvigt bliver anset som striks, eftersom disse patienter bliver nødt til at begrænse eller fjerne flere fødevaregrupper. Hvis patienten er på vedvarende dialyse, er deres kost dog ikke særlig begrænsende.
Kontrollér mængden af protein
Det er vigtigt, at ernæringseksperten tilpasser mængden af protein i kosten hos patienter med nyresvigt.
Begrænsning af protein hos en person med moderat nyresvigt sænker udviklingen af sygdommen. Selvom proteiner sætter nyrerne i arbejde, har alle mennesker brug for at indtage dem.
På nuværende tidspunkt, anbefaler eksperter en kost fattig på proteiner, hvis patienten ikke er på dialyse. Med andre ord, 0,8gram/kg/dagen (60% af høj biologisk værdi). Hvis patienten er på dialyse, kræver de mere protein.
Mindsk indtaget af kalium og fosfor: Ernæring og nyresvigt
Hvis kalium ophober sig i blodet, øger det risikoen for abnormaliteter i blodet. Medicinsk professionelle bør holde øje med niveauern af kalium i plasma.
Samtidig, påvirker vedvarende høje niveauer af fosfor i blodet knoglerne betydeligt. Begrænsning af protein repræsenterer en reducering af fosfor. Det er derfor vigtigt at begrænse sit indtag af dette, hvis man har nyreproblemer, hvis ens læge rådgiver en til at gøre det.
Sikr dig et tilstrækkeligt indtag af calcium og D-vitamin
Typisk, vil der være mangel på calcium i optagelsen gennem tarmene på grund af reducering af D-vitamin. D-vitamin skal indtages som tilskud, eftersom en mangel på det kan forårsage åreforkalkning, endotelial dysfunktion eller ventrikulær hypertrofi.
I et studie udgivet i Nephrology , foreslog eksperter, at tilskud af D-vitamin har en vaskulær fordel, hvilket er grunden til, at det er en god idé til dem, der har problemer med nyrerne.
Kontrollér dit indtag af salt
Andre faktorer, som skal tages med i overvejelserne, når det kommer til ernæring og nyresvigt, er at kontrollere natrium. Det skyldes, at det fremmer ophobningen af væske, som nyrerne ikke kan fjerne. Hvis patienten lider af for højt blodtryk, kan de kun indtage 1000-2000 mg/dagen.
Opdag også: Sådan tager du vare på dine nyrer: 6 gode råd
Begræns dit indtag af væske
Patienter med nyresvigt skal begrænse sit indtag af væske, især i tilfælde med dialysebehandling.
Hvis patienten er på dialyse, bør de holde øje med deres indtag af væske, fordi personer, der gennemgår denne behandling, som regel ikke urinerer så ofte.
Hvis de drikker meget væske og ikke kommer af med det, kan væske ophobe sig i anklerne og endda i lungerne og hjertet. Patienter rådes også til altid at veje sig på den samme vægt, for at sikre, at de ikke tager på under dialysebehandlingerne.
Ernæringsmæssige nøgler indenfor nyresvigt
For at kunne følge de anbefalinger, vi nævnte ovenfor, er det vigtigt at have de følgende ernæringsmæssige nøgler i baghovedet. Det er bedst at tale direkte med sin læge eller ernæringsekspert, så de kan rådgive i forhold til ens individuelle behov.
- Indtaget af proteiner, der findes i kød, fisk, mejeriprodukter og æg, bør blive tilpasset til hver enkelt patient.
- Derudover, bør patienter kontrollere sit indtag af bælgfrugter, grøntsager, frugter, nødder og kakao. Det skyldes, at de indeholder meget kalium. De bør gøre dette for at undgå hyperkaliæmi.
- Når de ønsker at indtage grøntsager, bælgfrugter eller kartofler, bør folk med nyreproblemer lægge dem i blød i vand i mindst tre timer, før de bliver tilberedt. Derefter bør de koge dem i et par timer, og smide kogevandet ud hver gang. Det er også bedst at sautére dem efter, for at reducere vandindholdet.
- En anden metode til at indtage grøntsager er ved at spise dem frosne. Man kan også indtage frugter på dåse eller kogte (op til to gange om dagen).
- Foruden det, er det bedst at spise ristet brød, fordi det indeholder mindre vand.
- Patienter bør dog begrænse deres indtag af fuldkornsprodukter, fordi de er rige på fosfor og kalium.
- Man bør undgå sodavand også, selv hvis de er med kunstige sødemidler. Det skyldes, at de ikke bekæmper følelsen af tørst ordentligt. De er derudover typisk ikke særlig sunde!
- Indtag ikke forarbejdede fødevarer, færdigpakkede supper eller grød, pølser, røget kød og fisk og færdigpakkede snacks, så man kan følge en kost fattig på salt.
- Indtag kun mejeriprodukter i moderate mængder på grund af mængden af fosfor, de indeholder.
Konklusion om ernæring og nyresvigt
Som du har set, skal patienter, der har nyresvigt, følge en striks kost. Hvis man lider af nyreproblemer, må man ikke tøve med at gå til en specialist, som kan skræddersy en kostplan og behandling efter ens behov.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Aggarwal, H. K., et al. “Assessment of Malnutrition Inflammation Score in Different Stages of Chronic Kidney Disease.” prilozi 39.2-3 (2018): 51-61.
- Assimon, Magdalene M., et al. “Nutritional vitamin D supplementation in haemodialysis: A potential vascular benefit?.” Nephrology 17.3 (2012): 237-242.
- Serván, P. Riobó, and A. Ortíz Arduán. “Nutrición e insuficiencia renal crónica.” Nutrición Hospitalaria 5.1 (2012): 41-52.
- Sociedad Andaluza de Nefrología. NEFROSAN.