Grunde til, at man kan have ondt i nyrerne

15 marts, 2020
Der er mange grunde til, at man kan have ondt i nyrerne. Bare det, at man har ondt i disse organer, kan være nok til at kontakte lægen, da alle nyreproblemer bør behandles så hurtigt som muligt for at undgå alvorlige konsekvenser.

Der findes ikke kun ét svar på, hvorfor man kan have ondt i nyrerne. Det første, vi skal understrege, er, at det ikke er almindeligt at opleve smerter i disse organer. Det er netop derfor, at dette symptom altid skal tages meget alvorligt.

Der findes imidlertid mange myter omkring nyresmerter. En populær overbevisning er, at ubehaget er en konsekvens af, at man ikke har dækket sin ryg ordentlig til, hvilket vil sige, at “kulden er trængt ind i kropen” og forårsager smerter. Dette, samt andre relaterede overbevisninger, er ukorrekte.

Derudover har folk ofte svært ved præcist at udpege, hvad det er for et område, der generer dem. Sommetider undrer folk sig over, hvorfor de har ondt i nyrerne, men faktisk kan smerten stamme fra et andet sted i kropen.

Læs også: Forholdet mellem skoletasker og rygsmerter

Grunde til, at man har ondt i nyrerne

Mand har ondt i nyrerne

Nyrerne er vigtige organer, der spiller en fundamental rolle i kroppen. De er grundlæggende ansvarlige for at filtrere blodet og holde det rent og afbalanceret fra et kemisk standpunkt. De behandler cirka 190 liter blod og eliminerer 2 liter affald om dagen.

Nyrerne er placeret bag det nederste ribben, en i hver side af rygsøjlen. Når disse organer gør ondt, oplever personen en fornemmelse i midten af ryggen eller i siderne. Sommetider er det kun den ene side, der gør ondt. Det er dog ikke alle former for rygsmerter, der udgør nyresmerter.

Mange nyresygdomme går ubemærket hen, indtil de er fremskredne. Grundene til, at man kan have ondt i nyrerne, kan skyldes alt muligt lige fra tilstedeværelsen af nyresten til kræft i nyrerne. De følgende årsager er almindelige grunde til, at man kan have ondt i nyrerne.

Gå ikke glip af: WHOs konklusioner om kød og kræft

Nyresten

Nyresten forårsager meget intense nyresmerter. Det er ophobningen af stoffer i urinen, der danner dem. Sommetider er de små som sandkorn, men de kan blive lige så store som en perle.

Når stenene er meget små, bevæger de sig frit rundt i urinrøret, og kroppen udskiller dem som regel, uden at det forårsager nogen symptomer. Men når stenene er større, forårsager det intens smerte, der kommer i bølger. Personen mærker det i ryggen og maven, og det forværres, når man bevæger sig.

Smerten er som regel placeret i den ene side, men som tiden går, kan smerten bevæge sig ned til lysken og kønsområdet. Der er ingen stilling, der lindrer ubehaget, som ofte er efterfulgt af kvalme, opkast, kløen og en brændende fornemmelse, når man har vandladning.

Infektion

Mand oplever kraftige rygsmerter

Man kan også få ondt i nyrerne på grund af en infektion. Infektionen starter som regel i urinrøret eller blæren, hvorefter den når nyrerne. Det kan forårsage permanent skade på disse organer eller sprede sig til blodbanen, hvor det kan være livstruende.

Et af symptomerne er intens og vedvarende rygsmerte samt smerte og en brændende fornemmelse, når man har vandladning. Personen vil føle, at han eller hun hele tiden skal på toilettet, og urinen vil have en kraftig lugt. Ydermere er det ikke ualmindeligt, at personen også oplever kvalme, opkast, feber og kuldegysninger.

Polycystisk nyresygdom eller cystenyrer giver ondt i nyrerne

Cystenyrer vil muligvis ikke forårsage symptomer, indtil det når en markant størrelse. Når dette opstår, forårsager det intens rygsmerte og/eller smerter i de nederste sider af ryggen. Det er også almindeligt, at personen vil opleve hovedpine og blod i urinen.

Polycystisk nyresygdom er en genetisk sygdom, der får cyster til at vokse i grupper, og som forhindrer kroppen i at fungere korrekt. De forårsager smerter i siderne eller i ryggen, og det fører ofte til nyresten og hyppige infektioner.

Andre årsager til smerter i nyrerne

Man kan også have ondt i nyrerne på grund af hydronefrose, hvilket er nyrebetændelse, som opstår på grund af en ophobning af urin. Det forårsager intense smerter i ryggen, blod i urinen samt feber.

Smerten kan også være forårsaget af dyb venetrombose (DVT), hvilket er et alvorligt problem, der forårsager alvorlige smerter i personens ryg, bag bunden af ribbenene og i hofterne.

Skader og slag kan også give smerter i nyrerne, hvilket også gælder graviditet. I det sidstnævnte tilfælde skyldes det rygmarvsændringer på grund af vægten i kvindens mave. Smerter i den ene side af ryggen og maven ledsaget af hæmaturi kan være tegn på nyrekræft.

Morata Alba, J., Pérez García, B., & Carpena Lucas, P. J. (2015). Dolor abdominal: no siempre es lo que parece. Pediatría Atención Primaria, 17(67), e189-e192.