Geleringsmidler: Hvad er de, og hvad bruges de til?

Vi vil vise dig, hvad geleringsmidler bruges til, og om de er sikre tilsætningsstoffer for sundheden eller ej. Læs videre og find ud af alt om dem.

Skrevet og kontrolleret af ernæringsekspert Saúl Sánchez Arias.

Sidste ændring: 16 september, 2022

Geleringsmidler er kunstige tilsætningsstoffer, der anvendes til at give forskellige fødevarer af industriel oprindelse en bedre konsistens og tekstur. De øger normalt viskositeten i fødevarer ved at påvirke deres struktur.

Generelt er det fødevarer, der normalt udvindes af naturlige stoffer. Derfor har de ofte ikke nogen negativ indvirkning på sundheden på mellemlang sigt.

Før vi begynder, er det vigtigt at påpege, at det bedste er at fremme forbruget af friske fødevarer frem for industrielt forarbejdede fødevarer. Førstnævnte har en højere næringstæthed, hvilket er vigtigt for at undgå underskud, der kan påvirke vores indre organers korrekte funktion.

Det er dog fint at inkludere forarbejdede fødevarer i kosten lejlighedsvis, så længe det ikke bliver en vane.

Hvad er geleringsmidler?

Normalt er geleringsmidler stabilisatorer, der får forskellige blandinger til at opnå en konsistens, der ligner gelé eller yoghurt. De anvendes normalt i produkter, der har en flydende konsistens, selv om de ikke forstyrrer fødevarens endelige smag.

De kan endda bruges til at suspendere partikler i et flydende medium og dermed kombinere forskellige teksturer i den samme opskrift.

Geleringsmidler gør det muligt for flydende fødevarer at opnå en halvfast eller fast konsistens.

Kemisk set kan vi forklare det ved at sige, at geleringsmidler består af kulhydrater eller proteiner, som, når de er opløst, danner et tredimensionelt netværk, der er i stand til at fange opløsningsmolekyler.

På denne måde øges fødevarens viskositet, så den får en fast eller halvfast konsistens. Et af de mest typiske eksempler på deres anvendelse er i geléer og syltetøj.

De mest anvendte geleringsmidler

Blandt de mest anvendte geleringsmidler bør grenetina fremhæves. Det udvindes af knogler og bindevæv fra kvæg og er en proteinkilde.

Det er ikke dårligt for at øge tilstedeværelsen af disse næringsstoffer i kosten, da de har vist sig at være afgørende for at forebygge udviklingen af patologier, der påvirker den magre masse. Dette er dog ikke dens hovedfunktion.

Grenetina kan findes i supermarkedet i plader eller i pulverform. Under alle omstændigheder er det nødvendigt at hydrere det i vand, før det anvendes i de forskellige opskrifter. Disse opvarmes derefter og får efterfølgende lov til at afkøle. Når deres temperatur sænkes, stiger viskositeten, hvorved man opnår en passende konsistens.

Grenetina anvendes til at fremstille det mere kendte geleringsmiddel gelatine.

Det mest kendte geleringsmiddel er grenetina, hvoraf vi kan få gelatine.

Et andet af de mest anvendte geleringsmidler er agar-agar, som er endnu mere effektivt end det tidligere nævnte grenetina. Det har evnen til at gelere ved stuetemperatur uden behov for efterfølgende nedkøling.

Det er normalt blødt og sprødt, og bruges ofte i veganske eller vegetariske opskrifter. Dets egenskaber er perfekt beskrevet i en omfattende artikel i tidsskriftet Carbohydrate Polymers.

Er geleringsmidler farlige?

Der er uenighed i den videnskabelige forskning om flere typer tilsætningsstoffer på grund af deres mulige negative interaktion med den menneskelige fysiologi. Et eksempel er kunstige sødemidler.

Der er beviser for, at de har en negativ indvirkning på mikrobiotaens tæthed og diversitet og dermed begunstiger efterfølgende fordøjelsesprocesser. Dette er dog ikke tilfældet med geleringsmidler.

De fleste af dem anses for at være meget sikre forbindelser for sundheden og kan indgå regelmæssigt i kosten uden større problemer. Faktisk er der mange opskrifter at tilberede derhjemme, der inkluderer disse forbindelser i deres ingredienser. Det er let at finde dem i næsten ethvert supermarked.

Deres kulinariske anvendelse er enkel og kræver ikke dyre teknikker for at opnå fremragende resultater.

Det betyder dog ikke, at det generelt er bedre at prioritere forbruget af friske fødevarer frem for forarbejdede fødevarer med geleringsmidler i.

Dette skyldes ikke tilstedeværelsen af disse tilsætningsstoffer som sådan, men blot fordi disse fødevarer normalt også indeholder andre forbindelser af lavere kvalitet, såsom simpelt sukker og transfedtsyrer. Desuden er næringstætheden lavere end i friske fødevarer.

Tilsætningsstoffer, der forbedrer konsistensen

Som du har set, er geleringsmidler tilsætningsstoffer, der anvendes i forbindelse med industrielle eller hjemmelavede opskrifter for at forbedre konsistensen og de organoleptiske egenskaber i visse opskrifter.

De har ingen negative virkninger på sundheden og kan indgå i kosten regelmæssigt uden større ulemper. De fleste af dem er proteiner eller kulhydrater, der kemisk set danner tredimensionelle netværk.

Som det sidste skal det nævnes, at hvis du oplever, at geleringsmidler giver dig fordøjelsesproblemer, skal du undersøge dette hos din læge.

Hvis der er indre betændelse, så kan det være, at disse elementer forårsager en bestemt reaktion. I dette tilfælde vil det være nødvendigt at starte en specifik behandling, der har til formål at kontrollere symptomatologien effektivt.