Hold øje med din hørelse, få et årligt check
Det er meget vigtigt af få checket sin hørelse hvert år. Noget så simpelt som et årligt eftersyn kan virkelig ændre din livskvalitet.
At få undersøgt sin hørelse jævnligt er en af nøglerne til en god livskvalitet. Din hørelse er trods alt en grundlæggende og vigtig del af dit forhold til omverdenen.
Desværre tænker folk af en eller anden grund ikke ret tit på det. Noget så enkelt som et årligt check kan sikre dig, at eventuelle problemer bliver behandlet i tide.
Det er nemt og gratis at få checket sin hørelse. Du kan henvende dig til dansk hørecenter, der har 30 afdelinger rundt i landet. Din egen læge kan også undersøge din hørelse, eller henvise dig til en ørespecialist.
Så…hvis du nu skal være ærlig, hvornår fik du sidst checket? Når man når en vis alder, er det et vigtigt spørgsmål.
Glem ikke, at nedsat hørelse er en af de mest almindelige skavanker, og samtidig en af de mest oversete.
Vi vil gerne opfordre dig til at lave nogle ændringer, og tage lidt bedre vare på din hørelse.
Hvorfor du bør få et check
Læs også: 9 tips til at rense ører sikkert og hurtigt
Som vi antydede ovenfor, anbefales det at man får checket sine ører en gang om året. Det er lige meget, om du har bemærket et problem eller ej, eller om du tror du hører perfekt.
Det er vigtigt at være opmærksom på, og her er hvorfor:
Én gang om året kan du nok klare, især hvis du er over 50
Nedsat kvalitet af hørelsen sker næsten umærkeligt, men viser de første tegn efter de 50.
Du skal være klar over, at tidlig opdagelse af problemer med hørelsen kan være afgørende for at få det behandlet i tide.
En forringelse af din evne til at høre kan blive behandlet på mange forskellige måder, afhængig af individet.
De fleste af os går jævnligt til tand– eller ørelægen. Vi ved godt det er vigtigt. Men mere end halvdelen af 50+ befolkningen har aldrig fået checket ørerne.
Faktisk menes høretab at være det 3. mest almindelige helbredsproblem, efter gigt og forhøjet blodtryk.
Hver 6. person har et problem
Tallene er overraskende:
- Omkring 30% af mændene og 20% af kvinderne i Europa har et høretab der er så stort at det forringer deres livskvalitet.
- Omkring 71 millioner voksne mellem 18 og 80 år har et høretab på mere end 25dB. Dette er den grænseværdi World Health Organization (WHO) har sat for hørehandikap.
- I Nordamerika, taler tallene også for sig selv: Omkring 35 millioner mennesker har nedsat hørelse.
- Ulandene har højere tal af indlysende årsager: mangel på sundhedspleje, infektioner, problemer med adgang til hørecheck etc.
Læs også dette: Hvad betyder ringen for ørerne?
Hvordan kan jeg finde ud af om jeg har et problem med min hørelse?
Som vi allerede har nævnt, bør du ikke vente til du bemærker et problem, før du får et check.
Men du skal også have det undersøgt, hvis du genkender nogen af de følgende problemer:
- Du bliver ved med at skrue op for lydstyrken.
- Nogle gange (eller tit), bliver du nødt til at bede folk om at gentage sig selv, fordi du ikke hørte det den første gang.
- Du har svært ved at følge med i samtaler, fordi du misser ord.
- Folk du taler med siger at du taler højt.
- Det er somme tider svært at tale i telefon, fordi du ikke hører ordene tydeligt.
Hvis det er situationer du genkender, skal du ikke vente. Lad en hørespecialist foretage nogle tests for at få dig afklaret.
Det koster dig ingenting, men kan gøre en masse godt. Det vil genskabe din kontakt til livet, med alle dets lyde.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Hampson, R. (2012). Hearing aids. European Geriatric Medicine. https://doi.org/10.1016/j.eurger.2012.03.003
Walsh, E. G. (1960). EXPERIMENTS IN HEARING. Quarterly Journal of Experimental Physiology and Cognate Medical Sciences. https://doi.org/10.1113/expphysiol.1960.sp001484
Johnson-Curiskis, N. (2012). Hearing Screening. International Journal of Listening. https://doi.org/10.1080/10904018.2012.677670