Hvad er biopsykologi, og hvad er det til?
Til tider virker psykologi og dens begreber noget abstrakte. Forståelse af overbevisninger, følelser og adfærd kan virke mere filosofisk end jordisk. Men sandheden er, at enhver indre proces har et fysiologisk korrelat. Dvs. en repræsentation i kroppen og i biologien, der forklarer, hvorfor den sker. Det er det, som biopsykologi studerer.
Denne gren af psykologien analyserer den sunde hjernes funktion, men også de faktorer, der er involveret i tilstande som demens, neuroudviklingsforstyrrelser og depressioner m.m. Kort sagt søger den at forstå, hvordan hjernen, nervesystemet og neurotransmittere påvirker mentale processer.
Biopsykologiens historie og udvikling
Tanken om, at sindet og kroppen hænger sammen, at det biologiske og det psykologiske er tæt forbundet, går langt tilbage i tiden. Allerede gamle tænkere og filosoffer fastslog, at sindet befinder sig i hjernen , og at nervesystemet formidler mellem de stimuli, vi modtager fra omgivelserne, og vores reaktioner.
Senere blev der udviklet teorier som f.eks. frenologi, der fastslog, at personlighedstræk kunne bestemmes af kraniets form (dets struktur, fremspring og fordybninger). Selv om den blev forkastet, fik hypotesen om, at mentale funktioner lå i bestemte områder af hjernen, større relevans.
I dag kan vi takket være teknologiske fremskridt og innovative teknikker som f.eks. hjernescanninger se disse fysiske korrelater til tanker, følelser og adfærd. Takket være dette kan vi gribe mere effektivt ind.
Med de nuværende billeddannelsesmetoder kan vi i realtid se de biologiske ændringer, der opstår som følge af tanker.
Læs mere her: 6 interessante fakta om den menneskelige hjerne
Hvad studerer biopsykologi?
Biopsykologi er også kendt som fysiologisk psykologi, adfærdsneurovidenskab eller psykobiologi. Som sagt studerer den forholdet mellem psykologiske processer og de underliggende fysiologiske hændelser.
For bedre at forstå dens grundlag skal vi overveje følgende principper, som den styres af:
- Psykologi anses for at være en laboratorievidenskab.
- Enhver adfærd eller psykologisk proces kan forklares på grundlag af biologiske begreber. Alle er en konsekvens af genetik og biologi.
- Det meste af menneskets adfærd har et evolutionært formål og har udviklet sig for at tilpasse sig miljøet.
- Sammenlignende metoder bruges til bedre at forstå menneskelig adfærd ved at studere forskellige dyrearter.
- Arvelighed og genetik studeres, ligesom hjernens struktur, nervesystemet og det endokrine system samt neurotransmittere.
Ud over disse principper er der visse fænomener, som denne videnskab lægger særlig vægt på:
- Biologiske rytmer.
- Metabolisme og hormonelle processer.
- Adfærd, der involverer motivation.
- Følelser, indlæring, hukommelse og kognition.
- Virkningen af stoffer og lægemidler på nervesystemets funktion.
- Det fysiske grundlag, der er involveret i processer i forbindelse med fornemmelse og opfattelse af indre og ydre stimuli.
Endnu en god artikel: De 8 bedste øvelser til at styrke hjernen
Hvad er det til, og hvad er dets anvendelser?
Anvendelserne af biopsykologi kan fokusere på grundforskning eller anvendt forskning. I det første tilfælde er målet at udvide vidensgrundlaget ud fra videnskabelig nysgerrighed. På den anden side fremmer anvendt forskning interventioner, der tager fat på et behov og giver løsninger.
Observationsmetoder, hvor der indsamles data uden at ændre de involverede variabler, anvendes til at opnå den nødvendige viden. Men eksperimenter anvendes også til at finde frem til årsagerne til forskellige fænomener.
I den forbindelse er både forskning på mennesker og dyr almindelig. Takket være dette er det muligt at forstå den fylogenetiske udvikling af adfærdsmønstre, fra de enkleste arter (hvor det er lettere at afsløre korrelationerne mellem hjerne og adfærd) til de mest komplekse.
Psykobiologer arbejder og deltager på forskellige områder, fra forskning til medicinalindustrien. Men de udvikler også kliniske anvendelser og arbejder inden for områder som neurologi og behandler patienter med forskellige typer skader eller sygdomme, f.eks:
- Autisme.
- Afhængighed.
- Angst.
- Skizofreni.
- Vredesadfærd.
- Humørsygdomme.
- Parkinsons, Alzheimers og andre demenssygdomme.
Andre anvendelser af biopsykologi
Viden fra psykobiologi spiller også en vigtig rolle i det, der har med forældreskab og barndom at gøre. Takket være de opnåede resultater kan man tilskynde til passende tidlig stimulering for at fremme læring og udnytte potentialet i hjernens plasticitet.
De er også nyttige i tilgange som mindfulness, når det drejer sig om at forstå, hvordan en person kan forbedre opmærksomhed og mindfulness. De kan endda hjælpe med at forstå, hvordan psykologiske processer fremmer eller hindrer fysisk genopretning efter et indgreb eller sygdom.
Kort sagt minder biopsykologien os om det tætte forhold mellem sind og krop og behovet for at forstå dem sammen for at opnå en bedre forståelse og effektive indgreb for at forbedre trivslen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Escera, C. (2004). Aproximación histórica y conceptual a la Neurociencia Cognitiva. Cognitiva, 16(2), 141-61.
- Marín, N. (2017). Psicobiología del cáncer colorrectal: relación entre factores biológicos y psicológicos en pacientes tratados quirúrgicamente. Facultad de Medicina, Universidad de Málaga.
- Ripoll, D. R. (2010). Fundamentos de psicobiología (Vol. 147). Editorial UOC.
