Hvad er en hjerneblødning, og hvorfor opstår det?
En hjerneblødning er en alvorlig situation, som kan sætte en persons liv i fare. Det består af en blødning indeni hjernen. På grund af det bliver andre dele af kroppen frarøvet ilt.
Det er derfor den anden ledende årsag til slagtilfælde. Problemet er, at dødelighedsraten for hjerneblødninger stadig er meget høj på trods af de nuværende behandlingsmuligheder. Underskud er derudover gængse hos dem, der formår at overleve denne hændelse.
Forekomsten af denne lidelse øges, jo ældre man bliver. Alder er dog ikke den eneste risikofaktor.
Lad os se nærmere på det.
Hvad er en hjerneblødning?
En hjerneblødning er, som vi har nævnt i indledningen, en blødning, der finder sted indeni hjernen. Det forårsager som regel en pludselig forekomst af neurologiske defekter og endda koma.
Det er på grund af mangel på blodforsyning til andre dele af hjernen, eftersom blodet ikke fortsætter sin rejse gennem blodårerne. Det er vigtigt at skelne mellem blødning i hjernen og blødning i kraniet.
Blødninger i kraniet inkluderer foruden hjerneblødninger også andre blødninger, som finder sted indeni kraniet, men ikke i hjernens parenkym. Det er for eksempel blødninger i hjernehinden, den hårde hjernehinde, epiduralrummene og ventriklerne.
Hjerneblødning er en af de primære årsager til slagtilfælde. Eksperter skønner faktisk, at næsten 15% af alle slagtilfælde er forårsaget af denne lidelse. Det har derudover en høj dødelighedsrate, især indenfor de første få dage.
Måske vil denne artikel også interessere dig: Førstehjælp til slagtilfælde
Relaterede symptomer
Som vi netop har forklaret, er hjerneblødninger som regel forbundet med en neurologisk defekt, som opstår pludseligt. Afhængig af årsagen til blødningen kan det udvikle sig meget hurtigt (indenfor en til to timer) eller langsommere. Symptomerne varierer derudover afhængig af det berørte område.
Som med iskæmiske slagtilfælde er tab af styrke i halvdelen af kroppen almindeligt. Med andre ord vil det venstre ben og arm blive ramt, hvis blødningen opstår i den højre side af hjernen.
Det er gængs for den samme side at miste følsomhed, eller at der opstår en snurrende fornemmelse. Det kan også påvirke evnen til at tale og forstå sprog. Nogle personer mister synet på det ene øje.
Hovedpine, opkast, tab af bevidstheden og endda koma er gængse symptomer. Hovedpine og opkast er som regel forbundet med et øget tryk i kraniet på grund af selve hjerneblødningen.
Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Blodpropper: Vær opmærksom på disse 8 tegn
De primære årsager til hjerneblødning
Denne lidelse kan opstå af forskellige grunde. Alder er en af de mest relevante faktorer. Forekomsten øges, som man ældes, og er højere hos mænd end hos kvinder.
Den primære underliggende årsag er højt blodtryk. Det skyldes, at blodårerne i hjernen, som er meget små i størrelsen, er meget følsomme over for et øget tryk.
Ligeledes kan slag i hovedet udløse en hjerneblødning. Det er en af grundene til, hvorfor det er mere gængs hos ældre, der har tendens til at falde oftere.
En anden årsag er cerebral amyloid angiopati (CAA). Det er en sygdom, som består af ophobningen af bestemte proteiner på væggene i blodårerne i hjernen. Det forårsager tilbagevendende blødning, eftersom blodårerne bliver mere sårbare.
Blødersygdomme, mere specifikt koagulationsforstyrrelser, faciliterer udviklingen af hjerneblødning. I de fleste tilfælde er de dog forårsaget af anvendelsen af bestemte lægemidler såsom blodfortyndende medicin.
De kan også ramme unge personer. For eksempel øger anvendelse af stoffer såsom kokain og amfetamin risikoen. Ligeledes er misdannelser i hjernens blodårer en relativt gængs årsag.
Behandling
En hjerneblødning er en medicinsk nødsituation. Hvis du lider af nogen af symptomerne eller tegnene, bør du søge hjælp med det samme.
Det første, lægen gør, er at stabilisere patienten. Som med andre blødninger er det essentielt, at patienten ikke går i shock.
Foruden det er intubation ofte nødvendigt, eftersom det sikrer, at patienten kan trække vejret ordentligt. Ligeledes kan man give blodpladekoncentrat eller frisk, frossen plasma for at stoppe blødningen. Det gives, hvis patienten tog blodfortyndende medicin.
Som MSD manualen forklarer, hjælper K-vitamin også med at reducere blødning hos disse patienter. I tilfælde af alvorlig forhøjet blodtryk gives der medicin til at regulere blodtrykket. Det er dog meget sensitivt, eftersom et meget lavt blodtryk kan forværre skaden.
Patienten kan endda have brug for en operation, hvilket består af at udvinde ophobet blod for at reducere det høje tryk i kraniet. Sundhedsfagfolk bruger det i tilfælde, hvor blødningen har forårsaget neurologisk forringelse, eller det påvirker hjernestammen.
Mulige komplikationer og prognose
Som vi har nævnt ovenstående, har en hjerneblødning en høj dødelighedsrate. Eksperter skønner faktisk, at dødelighedsraten er omkring 40%. Derudover lider de personer, der overlever det, ofte af langvarige problemer.
De fleste komplikationer stammer fra blødningens omfang eller det ødem, der dannes omkring det. Derudover er det på grund af skaden på selve hjernevævene forårsaget af mangel på blodforsyning. Patienterne kan lide af krampeanfald, mangel på evne til at kommunikere og synsproblemer.
Ligeledes har personerne ofte alvorlig hovedpine og tab af følesans og bevægelighed. Selvom prognosen er ringe, varierer det afhængig af, hvor alvorlig blødningen var.
Uanset hvad vil de fleste patienter have brug for terapi. Genoptræningsterapi kan hjælpe med at forbedre talen og bevægeligheden og hjælpe patienten med at genvinde andre funktioner.
En hjerneblødning er alvorlig
Alle, der overlever denne type blødning, bliver nødt til at overveje visse aspekter. For eksempel vil de fra det øjeblik af være nødt til at kontrollere deres blodtryk. Det er vigtigt for dem at følge en sund livsstil for at forebygge nye tilfælde.
Ældre personer med højt blodtryk har en høj risiko for at lide af blødninger. De har brug for at minimere risikoen for fald og kontrollere deres medicin.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Hemorragia intracerebral – Enfermedades cerebrales, medulares y nerviosas – Manual MSD versión para público general. (n.d.). Retrieved February 16, 2021, from https://www.msdmanuals.com/es/hogar/enfermedades-cerebrales,-medulares-y-nerviosas/accidente-cerebrovascular-acv/hemorragia-intracerebral
- Beaumont, C., et al. “Ceguera cortical como forma de presentación de hemorragia subaracnoidea.” emergencias 18 (2006): 174-177.
- Martínez, Ángel Miguel Santos, et al. “Hemorragia cerebral.” Investigaciones Medicoquirúrgicas 8.2 (2016): 241-62.
- Nogueira, Raquel, et al. “Angiopatia Amiloide Cerebral.” Revista de Medicina e Saúde de Brasília 1.2 (2012).
- Piña, Rigoberto Gonzales, and Daniel Alfredo Landinez Martinez. “Epidemiología, etiología y clasificación de la enfermedad vascular cerebral.” Archivos de Medicina (Manizales) 16.2 (2016): 495-507.