Hvad er toksiner, og hvad gør de i kroppen?

For at eliminere toksiner fra kroppen er det vigtigt, at man opretholder en sund kost og får nok væske. Leveren og nyrerne er ens største allierede i denne opgave.
Hvad er toksiner, og hvad gør de i kroppen?

Sidste ændring: 31 december, 2020

De seneste år har medier talt om toksiner, de kendte detox-kure og den bedste måde at motionere på for at komme af med dem. Få personer ved dog virkelig, hvad toksiner er, og hvorfor man bør rense sin krop.

Toksiner er skadelige substanser, som bliver produceret i celler, hvad end det er planter, dyr eller bakterier. I vores tilfælde kan de blive produceret i kroppen eller komme udefra.

Problemet med toksiner er, at når de ophober sig, forårsager de skade på vores celler og væv. I denne artikel vil vi derfor forklare, hvor disse substanser kommer fra, og hvad vi kan gøre for at eliminere dem.

Hvad er toksiner?

Som vi nævnte, er toksiner substanser, som kan være potentielt skadelige for vores celler og væv. De kan være små molekyler, proteiner og andre elementer, som kommer både udefra og indeni kroppen.

For det første bør man vide, at ens krop producerer toksiner hele tiden på grund af de metaboliske processer, som man skal bruge for at overleve. For eksempel producerer mekanismen, som ens celler får energi fra, frie radikaler.

Frie radikaler er ustabile molekyler, som bliver anset som toksiner, eftersom de kan forårsage skade på celler, hvis de ophobes. Man producerer også adskillige toksiner, når man spiser, trækker vejret eller forbruger substanser såsom tobak.

Det, der sker, er, at man har mekanismer, som giver kroppen mulighed for at neutralisere alle disse toksiner og eliminere dem. Når de bliver neutraliseret, kan de ikke nå særlig høje niveauer, hvilket er det, der er virkelig skadeligt for væv.

De to vigtigste organer i neutraliseringen og elimineringen af toksiner er leveren og nyrerne. Gennem urin og afføring udskiller man en stor del af dem.

Det er essentielt, at disse organer fungerer, som de burde, for at de kan rense kroppen korrekt. Sygdomme i nyrere og lever ændrer rensningsprocessen og forsinker elimineringen af frie radikaler, hvilket for eksempel påvirker aldring.

Illustration af lever

Andre vigtige toksiner

Som vi nævnte ovenstående, er fødevarer en vigtig kilde til toksiner. Det er ikke blot på grund af de reaktioner, som finder sted i kroppen for at bearbejde fødevarer, men også fordi de kan komme fra selve maden.

Fødevarer rige på tilsætningsstoffer og fedt indeholder faktisk en højere procentdel af toksiner. Det samme er også sandt med friturestegt mad eller fødevarer tilberedt ved høje temperaturer. Substanser såsom tobak og alkohol er også ekstremt skadelige.

Forurenende stoffer såsom tungmetaller, der er til stede i nogle dyr, som vi spiser, er også en kilde til toksiner. Vi må heller ikke glemme, at giften i dyr såsom slanger eller insekter også er giftig.

Ultra-forarbejdede fødevarer, der er gængse i den nuværende fødevareindustri, fremskynder processen med at frigive toksiner på grund af antallet af trin, der gennemgås for at producere dem. Når man går i supermarkedet, bør man bruge tid på at vælge de fødevarer, man køber, for at minimere helbredsmæssige risici.

 Hvordan kan vi fjerne toksiner fra kroppen?

Grøntsager danner ordet "detox" for at komme af med toksiner

Selvom der er reklamer for adskillige kostplaner og detox-behandlinger, er der ingen videnskabelige beviser på fordelene ved det. Det er dog sandt, at for at kunne eliminere skadelige substanser fra ens krop har man brug for, at ens organer fungerer ordentligt. Det gælder især leveren og nyrerne.

Det er derfor meget vigtigt at få nok væske og drikke mellem 1,5 og 2 liter (6-8 glas) vand om dagen. Dette hjælper nyrerne med at producere mere urin og rense sig selv oftere.

Logisk nok, hvis man reducerer mængden af skadelige substanser, som man indtager, vil det også være nyttigt for ens helbred. Man kan for eksempel gøre det ved at eliminere alkohol, tobak og forarbejdede fødevarer med meget fedt. Man bør derudover tilføje flere frugter og grøntsager til sin kost.

Kost er ikke den eneste metode til detox

Vi anbefaler, at man lever et aktivt liv og udfører moderat motion adskillige gange om ugen. Gennem sport eliminerer man også skadelige substanser og reducerer derudover stressniveauer, hvilket lader til at være forbundet med det.

Det, vi bør huske, er, at toksiner er substanser, som er skadelige for ens væv. Før man begynder på en kost eller anvender udrensende produkter, er det dog vigtigt at være informeret og tale med en professionel.

Det kan interessere dig ...
Spinat, gulerødder og citron til at fjerne toksiner
Bedre LivsstilLæs den på Bedre Livsstil
Spinat, gulerødder og citron til at fjerne toksiner

Hvis du føler dig træt, modløs, nervøs eller har fysisk ubehag, er det det ideelle tidspunkt til at fjerne toksiner fra din krop.



  • Rodríguez Perón, José Miguel, José Rogelio Menéndez López, and Yoel Trujillo López. “Radicales libres en la biomedicina y estrés oxidativo.” Revista cubana de medicina militar 30.1 (2001): 15-20.
  • Sánchez-Valle, Vicente, and Nahum Méndez-Sánchez. “Estrés oxidativo, antioxidantes y enfermedad.” Médica Sur 20.3 (2018): 161-168.
  • Saavedra, Octavio Maldonado, et al. “Radicales libres y su papel en las enfermedades crónico-degenerativas.” (2010).
  • Cogollos Ortega, Marcos. “Antinutrientes en las dietas detox.” (2019).