Hvordan yoga ændrede kropsholdningen og livet for en 87-årig kvinde

· 7. marts 2017
Yoga er en gammel praksis, der heler både dit sind og din krop. Hvis yoga ændrede en ældre kvindes liv, kan det også ændre dit!

I årevis har det været underforstået, at alder er en hindring for at lære nye ting og udøve visse discipliner. I denne artikel vil vi snakke om hvordan yoga ændrede kropsholdningen og livet for en 87-årig kvinde.

Der findes dog masser af mennesker, der er ivrige efter at forbedre livskvaliteten og overkomme deres egne begrænsninger. De har bevist, at det aldrig er for sent at blive god til noget.

Det seneste eksempel er en 87-årig kvinde, som på trods af sine kroniske sygdomme tog beslutningen om at lære yoga. Yogaen skulle fungere som terapi for hendes lidelser.

Hendes historie har spredt sig til hele verden. Den beviser, hvor stor en hjælp, Yoga kan være. Historien viser også, at man aldrig er for gammel til at lære noget nyt.

Historien om, hvordan yoga ændrede en ældre kvindes liv…

Aeldre kvinde der dyrker yoga

Anna Pesce, hovedpersonen i vores historie, begyndte at ændre sin livsstil, da hun var 86 år, efter at have ledt efter en effektiv behandling for den alvorlige kyphosis, der belastede hende.

Denne sygdom medfører, at rygsøjlen krummer permanent. Efterhånden havde hun dannet en pukkel på ryggen, som var ledsaget af stor smerte.

Denne sygdom, der er en følgesygdom af skoliose, knogleskørhed og diskusprolaps, begrænsede hendes bevægelser og fik hende til at føle sig konstant træt.

Glem ikke at læse denne artikel efter “Hvordan yoga ændrede kropsholdningen og livet for en 87-årig kvinde”:

Knogleskørhed hos kvinder: Forebyggelse og behandling

Selv om hun havde lidt i årtier, havde Anna ikke formået at finde en måde at håndtere sine symptomer på, uden at det påvirkede hendes livskvalitet.

Da hun først blev diagnosticeret gennemgik hun behandlingsformer såsom akupunktur, fysioterapi, og osteopati.

Selv om dette lindrede hendes smerte, så var de aldrig nok til at få hende til at føle sig sund og rask igen.

Men yoga ændrede alt.

Aeldre kvinde der dyrker yoga

Nogle var bekymret for, at det ikke var en sund form for træning i hendes alder. Men professor Rachel Jesien, en yoga specialist i genoptræning, motiverede hende og begyndte at undervise hende en gang om ugen.

Anna kunne mærke, at hun efterhånden blev bedre til at gå. Inden for en måned kunne hun tage skridt igen uden besvær.

Efter to måneder begyndte hendes smerte at forsvinde, og efter et år med regelmæssig træning har hun nu besluttet sig for at praktisere yoga hver dag.

I en alder af 87 år er hendes ryg ikke længere bøjet. Hun har genvundet sin mobilitet på en måde, som mange mennesker anser for at være et “mirakel”, og hun er mere levende end nogensinde.

Aeldre kvinde der dyrker yoga

Hendes helbredelse er et håbefuld budskab til alle: Det er aldrig for sent at begynde at gøre de ting, der kan ændre dit liv.

Hendes historie gør det klart, at alle individer er forskellige. Alle skal finde den behandling, der er rigtig for dem.

Mens der er mange muligheder for behandlinger og midler, så er det der er godt for nogle ikke godt for andre.

Hvis du eksperimenterer og analyserer din krops behov i dybden, kan du finde den rigtige til at holde dig sund i mange år frem.

Læs også denne artikel efter “Hvordan yoga ændrede kropsholdningen og livet for en 87-årig kvinde”:

4 yogastillinger til at lindre rygsmerter

Om yoga…

Kvinde der dyrker yoga - hvordan yoga aendrede kropsholdningen

Det er mere end bare en træningsform eller en øvelse. Yoga anses for at være en sund livsstil, der hærder, tager hånd om og styrker både krop og sind.

Efter at have været praktiseret i Indien i århundreder er det blevet en af de mest populære discipliner indenfor fysisk og åndelig fitness.

Yoga er en del af en religiøs, åndelig og kulturel tradition. Men træningsformen har nu krydset grænser og er blevet til en terapi for sundheden.

Hver yogasession varer mellem en time og halvanden, selvom nogle sessioner tager mindre tid.

De består ofte også af åndedrætsøvelser og findes i varierende sværhedsgrad.

De fleste klasser begynder med en kort opvarmning kaldet en “sol hilsen.” Her står man på tæer og bøjer sig fremover for at opvarme muskler og led.

Sessionen slutter med fuldstændig afslapning, der varer mellem 10 og 15 minutter. Denne afslapning sigter mod at genoprette roen i din krop og sind.

Yoga kan dyrkes mange steder, for eksempel i fitnesscentret. Begyndere bør overvåges af en ekspert, fordi dårlige stillinger kan føre til skader.

Alle kan dyrke yoga. Når du mestrer stillingerne og lærer de korrekte teknikker, kan man gøre det hvor som helst.

Efter at have læst om, hvordan yoga ændrede denne særlige kvindes liv, føler du dig så inspireret til selv at begynde?