Hvorfor er det så vigtigt at drikke væske?
“Jeg har glemt at drikke vand.” “Jeg er ikke tørstig.” Jeg bryder mig ikke om vand, for det smager ikke af noget.” “Jeg vil hellere drikke sodavand.” Du har sikkert sagt en af disse ting mindst én gang i dit liv. I dagens artikel vil vi gerne fortælle dig, hvorfor det er så vigtigt at drikke væske.
Som du sikkert allerede har lært i skolen, består 60 % af din krop af vand. Det er derfor, det er vigtigt at drikke væske for at bevare en sund krop.
Indtagelse af vand er vitalt for dit velbefindende. Den væske, du mister, skal erstattes af nyt for at kunne holde kroppen i gang og forebygge problemer med helbredet.
Lad os se nærmere på hvorfor.
Grunde til, at det er vigtigt at drikke væske
Din krop mister hver dag væske gennem sved, urin og andre kropsfunktioner. Hvis du dyrker regelmæssig motion, især i varmen, er du nødt til at tage dine forholdsregler.
1. Det forbedrer din hjernes funktion
Ved at drikke masser af vand giver du din hjerne mulighed for at arbejde hurtigere, det skærper din hukommelse og giver dig et bedre humør.
Omvendt kan dehydrering nedsætte de kognitive evner, opmærksomhed og evne til at koncentrere sig.
Hvis du gerne vil forbedre din generelle præstation, forebygge hovedpine og opnå bedre færdigheder, er det vigtigt at drikke væske.
2. Det er vigtigt at drikke væske, da det gendanner vigtige kemikalier i din krop
Når du sveder, især ved træning og motion, mister din krop magnesium, kalium og natrium. Hvis du ikke genskaber disse mistede mineraler, kan du opleve træthed, ømhed i muskler, kramper og spasmer.
Husk, at vandet transporterer næringsstoffer og kemikalier gennem dine organer, væv og andre systemer i kroppen. Hvis du ikke har sørget for at drikke tilstrækkeligt, hvordan kan du så få fordelt disse ting, som din krop har brug for?
3. Det renser dine arterier
Hellere være på den sikre side, når det drejer sig om ens helbred. Hvis du drikker tilstrækkeligt med væske, kan du opretholde et sundt blodtryk og dermed sikre dig, at blodet sørger for at fjerne alle affaldsstoffer fra dine celler.
Dehydrering kan på den anden side forårsage lavt blodtryk og få din puls til at stige. Hvis du gerne vil undgå dette, er det vigtigt at drikke væske i løbet af dagen.
4. Det er vigtigt at drikke væske, da det regulerer din kropstemperatur
Kroppen er meget klog. Når den bliver varmere, spiller vand en fundamental rolle, fordi du sveder for at regulere din kropstempertur.
For at skabe balance i den øgede temperatur, vil dine svedkirtler udskille en væske, der løber på overfladen af din hud. Hvis du ikke drikker nok væske, kan det påvirke din præstation negativt.
5. Det hjælper med at fjerne giftstoffer
At drikke rigeligt hjælper med til at eliminere affaldsstoffer og andre substanser, som din krop ikke længere har brug for. Tilstrækkelig med væske kan sørge for at holde din lever og nyrer i en god tilstand. Det er dem, der er ansvarlige for at rense dit blod for giftstoffer.
Vigtigheden i denne vane med at rense sin krop er så vital, at man i Japan anvender en vandfaste som en meget kendt og almen måde at udnytte vandets evne til at rense ud.
6. Det forbedrer dine nyrers funktion
At drikke vand nok hjælper dig med at få dine nyrer til at virke korrekt. God hydrering giver dem mulighed for at fjerne affaldsstoffer gennem din urin, som kan forebygge lidelser, som for eksempel nyresten.
Hvis din nyre ikke virker korrekt, vil kalcium ikke kunne sætte sig fast i dine knogler. Nogle af de mulige konsekvenser kan være:
- Forøget risiko for blodmangel og hjerteanfald
- Der kan ophobe sig for høj surhed i dit blod
- For kvinder kan det forårsage uregelmæssig menstruation.
7. Det forbedrer din fordøjelse og tarmflora
Hvis du lider af forstoppelse, så drik mere væske! Hvis du drikker for lidt, sænker det din fordøjelse. Som et resultat af dette vil det tage længere tid at udskille fast stof fra dine tarme.
Der kan opstå forstoppelse, når disse affaldsstoffer ikke kommer hurtigt nok gennem tarmene. Afføringen kan blive hård og svær at få igennem tarmene.
Man kan forebygge dette ved at drikke mere vand.
Hvordan ved man, om man er dehydreret?
Du ved allerede, at det er vigtigt at indtage rigeligt med væske. Nu skal du så også lære at opdage, hvornår du har tegn på dehydrering.
Hvis du ikke drikker nok vand, vil din krop fortælle dig det gennem forskellige symptomer. Nogle af dem kan være:
- Ekstrem tørhed i munden.
- Mindre trang til at tisse eller også er urinen mørkere i farven.
- Hovedpine og svimmelhed.
- Tørhed og mangel på elasticitet i huden.
- Føler sig doven eller meget træt.
- Mangel på produktion af tårer.
- Overophedning.
- Forstoppelse.
Vigtige anbefalinger
Der er nogle få ting, som du skal huske, når det drejer sig om at indtage sin daglige væske:
- Undgå ekstremer: 6-8 glas vand er rigeligt til at få en god virkning i din krop. Ved at drikke mere, end du burde, kan du få andre problemer med sundheden.
- Følg et skema: Hvis du synes, at det er svært at huske, hvornår du skal drikke vand, så sæt en alarm på din telefon og skriv ned, hvor meget du drikker. Der findes også forskellige apps, der kan hjælpe dig med dette.
- Hav altid vand med dig: Gør din vandflaske til din faste følgesvend. Væn dig til at have mindst en liter vand med dig, så du kan drikke det i løbet af dagen.
- Brug naturlige smagstilsætninger: Hvis du ikke bryder dig om smagen af vand, så kan du lægge en skive citron, noget pebermynte, agurk eller basilikum i. Der er masser af muligheder, som du kan anvende til at give vandet mere smag.
- Brug vand, når du træner: Hvis du går til noget sport eller fitness regelmæssigt, så bør du drikke inden, under og efter hver træning. Selvfølgelig skal du ikke drikke for meget heller.
Husk, at din krops funktioner alle kræver, at du drikker tilpas med væske i løbet af dagen. Hvis du sørger for at drikke vand eller andre væsker som en vane, vil din krop takke dig for det.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Félez-Santafé, M. (2011). El agua. In Situación actual del estado de la depuración biológica. Explicación de los métodos y sus fundamentos.
- Luis Calabuig, E. de. (2019). Agua. Ambiociencias. https://doi.org/10.18002/ambioc.v0i13.4949
- Orellanna A., J. (2005). Características del agua potable. Ingeniería Sanitaria- UTN – FRRO. https://doi.org/10.1016/j.ejheart.2004.09.003