Hvorledes penge kan påvirke det mentale helbred
Det kan lyde overfladisk at sige, at penge kan købe lykke. Sandheden er imidlertid, at penge kan påvirke det mentale helbred på den ene eller anden måde. At have penge kan give tryghed og ro i sindet i visheden om, at man har mulighed for at reagere på enhver nødsituation, der opstår.
Når man ikke har penge, er virkningerne anderledes. Hvis du ikke kan opfylde dine grundlæggende behov, kan der opstå frustration og bekymring over dette. Der er andre situationer, der har med penge at gøre, som også påvirker den mentale sundhed.
Uventede udgifter, udgifter til lægebehandlinger, manglende mulighed for at have en pensionsopsparing m.m. er blot nogle få eksempler.
Hvorfor skal vi være opmærksomme på dette? Hvad kan vi gøre for at håndtere det? Vi fortæller dig, hvad du har brug for at vide.
Hvorledes penge kan påvirke det mentale helbred?
En rapport fra American Psychological Association har fundet ud af, hvordan penge kan påvirke det mentale helbred, idet den analyserer den kroniske stress, som økonomiske udfordringer medfører.
Undersøgelsen beskrev detaljeret, at de mest berørte er yngre generationer, børnefamilier og personer med lave indkomster – især unge og kvinder.
Desuden understregede rapporten, at den angst, som pengeproblemer medfører, kan føre personen til anden højrisikoadfærd. Denne adfærd kan være misbrug af alkohol, narkotika, stillesiddende adfærd eller overdrevet madindtag.
Der er altså en sammenhæng mellem økonomiske udfordringer og mentale sundhedsproblemer. Således kan det at have økonomiske vanskeligheder påvirke den mentale sundhed og føre til stress, angst, alkoholisme eller depression. Hvis unge mennesker ender med at droppe ud af skolen, kan situationen forværres.
Økonomiske problemer påvirker ikke kun enkeltpersoner. Forskning har også vist, at et lands økonomiske kriser kan have en indvirkning på befolkningens mentale sundhed.
Hvordan håndterer du denne situation?
For at mindske pengenes indvirkning på det mentale helbred kan du følge de anbefalinger, vi foreslår her:
- Du må ikke nedtone vigtigheden af problemet: På samme måde må du ikke udskyde at håndtere problemet. Senere kan det blive værre. Derfor bør du gribe ind så hurtigt som muligt.
- Søg støtte hos en ekspert i økonomi. En finansiel rådgiver kan angive de præcise skridt, der skal tages i hver enkelt situation.
- Hold op med at ignorere regninger: Især dem for grundlæggende ydelser som vand eller strøm. En nyttig anbefaling er at kontakte de selskaber, der leverer tjenesten, og bede om oplysninger om mulighederne for kunder, der ikke kan betale fuldt ud på det pågældende tidspunkt.
- Udsæt store køb eller køb, der indebærer store udgifter. Eller lyt til den finansielle rådgivers anbefalinger for at finde ud af, hvordan du bedst kan påtage dig disse udgifter på det rette tidspunkt.
- Finansiel planlægning kan hjælpe dig med at skabe klarhed om prioriterede udgifter.
- Undgå at bruge penge for at forbedre humøret: Hvis der er et underliggende problem på et følelsesmæssigt plan, er det bedst at søge psykologisk støtte og behandle det underliggende problem for at undgå at foretage impulsive og unødvendige køb.
Hvis situationen er virkelig vanskelig, bør du søge lægehjælp for at lindre symptomerne og lære at håndtere stress.
Afsluttende overvejelser
I dag er der også mere tilgængelige muligheder, f.eks. apps og gratis online ressourcer til at lægge et budget derhjemme, prioritere udgifter og sætte mål for opsparinger.
Nogle mennesker følger 50-30-20-reglen. Det vil sige, at de tildeler 50% af indtægterne til faste udgifter, 30% til diverse udgifter, og 20% er reserveret til opsparing.
Ved at følge nogle få tips til at spare op hver måned er det muligt at have et betydeligt beløb til rådighed ved årets udgang. Familiens rolle i forbindelse med opsparing er også vigtig. Det er nemlig muligt med en god økonomisk uddannelse at beskytte alles fremtid.
På samme måde skal man analysere de vaner, som en person kan have, da disse kan have en negativ indvirkning på den gode økonomi. Det er vigtigt at analysere den måde, vi forholder os til penge på, og de overbevisninger, vi har om penge, og den måde, vi bruger dem på.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Boza Chirino, J., & Zabaleta, J. I. (2012). La riqueza de los pobres: Los Microahorros. Atlantic Review of Economics: Revista Atlántica de Economía.
- Coria, M. D., Arzola, M. Á. L., Cares, G. C., & Rojas, C. D. V. (2008). Prácticas de ahorro y uso del dinero en pre adolescentes (Tweens) Chilenos. Universum.
- Guerrero, R., Villamizar, J. M., & Maestre, M. (2018). Las finanzas personales desde la educación básica en instituciones de pamplona. Desarrollo Gerencial.
- Melé, J. A. (2009). Dinero y conciencia :¿a quién sirve mi dinero? Plataforma Actual.
- Olmos Carreño, J. C., Tabares Higuita, D. S., & Rodríguez Garcés, C. (2007). Cultura financiera : Patrones de ahorro e inversión en grupos. El Cuaderno Ciencias Estratégicas.
