Eksistentiel depression: Når livet mister mening

Personer med høje intellektuelle evner kan lide af en meget særlig type depression. Det finder sted, når de føler, at livet ikke har nogen mening, at uretfærdighed regerer, og at vi er dødelige, ensomme væsener uden oprigtig frihed.
Eksistentiel depression: Når livet mister mening

Sidste ændring: 11 februar, 2021

Eksistentiel depression er en ikke særlig kendt, men tilbagevendende, psykologisk lidelse. Nogle af dets karaktertræk inkluderer at føle, at man ikke møder forventninger, at livet er meningsløst, eller at verden er uretfærdig, fuld af uretfærdighed og uendelig ulighed.

Dette begreb kan synes besynderligt for dig, og måske endda hensynsløst fra et klinisk synspunkt. Det er sandt, at det ikke dukker op i DSM-V (diagnosemanual for psykiske lidelser), og at du sikkert heller ikke kender nogen, som er blevet diagnosticeret med det. 

Vi bliver dog nødt til at bemærke, at det er en gængs psykologisk lidelse, og at nogle personer rent faktisk lider af det.

Historien bag eksistentiel depression

I 2012 udgav Dr. Robert Seubert en forskningsartikel i Journal of European Psychiatric Association for at understrege et vigtigt faktum. En del af vores samfund reagerer ikke på normale behandlinger af depression, og det kan være forbundet med personlighedstyper og endda høje intellektuelle evner.

Nogle personer skal navigere i andre psykiske universer, hvor de stiller sig selv dybere spørgsmål og føler en form for usædvanlig lidelse. At føle sig ængstelig for verdens fremtid eller trist over ikke at finde livets reelle mening kan føre til en særlig type depression.

Mand ved hav lider af eksistentiel depression

Eksistentiel depression: Definition, symptomer og årsager

Det er muligt, at denne type depression tager os tilbage til forfattere såsom Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche. De talte om principperne om frihed og individuel eller personligt ansvar, menneskelig ensomhed og det meget klassiske koncept med eksistentielle kvaler.

Det sidste begreb refererer til en frygt for fremtiden, vigtigheden af vores beslutninger og frygten for ikke at blive, hvad man forventer. Hvad har alt dette at gøre med eksistentiel depression i sig selv?

Ret meget faktisk. En af personerne, der har studeret denne psykologiske lidelse mest, har været Irvin David Yalom, psykoterapeut og professor i psykiatri på Stanford University. Et af de mest bemærkelsesværdige værker er bogen Existential Psychotherapy.

I den taler han om de primære karaktertræk, som patienter med denne type depression viser. Som du vil se, minder det ret meget om idéerne, som de mest repræsentative personer indenfor eksistentialisme i filosofien formidlede i sin tid.

Måske denne artikel også vil interessere dig: Depression hos venner; Sådan opdager du det

Hvad er symptomerne på eksistentiel depression?

Alle typer af depression er multidimensionelle og komplekse fænomener. Hver person oplever depression på forskellige måder, og generelt er det forbundet med andre lidelser såsom angst. Denne type virkelighed har meget særlige karaktertræk. Det er de følgende:

  • Mangel på mening. Personen finder ikke nogen mening med deres eksistens. Det føles, som om de bevæger sig ind i et tomrum, hvor intet er opløftende, autentisk eller berigende for sindet.
  • At føle, at andre ikke forstår dem. Det er, når de føler sig som fremmede i verden, foruden at føle ensomhed.
  • Ikke at opnå personlig succes. Samfundet er begrænset, eftersom der ikke er nogen mekanismer til at fremme kreativ, professionel, menneskelig og civil vækst.
  • Lidelse på grund af social uretfærdighed. På grund af uretfærdighed og mangel på frihed.
  • Hyppige tanker om døden. Tanker om menneskers flygtighed.
  • Tanker om selvmord er også gængs hos denne type af psykologiske lidelser.
  • Fysiske manifestationer. Såsom udmattelse, søvnløshed, hypersomni og spiseforstyrrelser.

En gængs type depression hos personer med høje intellektuelle evner

Eksistentiel depression er integreret i en teori, som psykiateren, Kazimierz Dabrowski (1902-1980), udviklede. Denne tilgang kaldes positiv disintegration. Den er baseret på den følgende forklaring:

  • Folk kan gå gennem fem stadier af personlig udvikling.
  • Omkring 70% af befolkningen når dog ikke videre end de første tre stadier. Det er en udvikling, som får folk til at blive vant til vejledningerne, der sættes af samfundet, indtil de lidt efter lidt finder deres plads i det og tilpasser sig.
  • I modsætning til det når 30% toppen af personlig udvikling. Men i stedet for at forårsage mere vished og velvære, fører det til eksistentielle kriser. De føler sig ikke som en del af det, samfundet forventer af dem. Det er det, Dr. Dabrowski kaldte “positiv disintegration”. Med andre ord er alle, som når det stadie, tvunget til at genskabe sig selv, disintegrere og opbygge sig selv igen.
  • Det er dog gængs for dem at tvivle på sig selv, føle pine og ikke finde en mening med noget, som omgiver dem i et stykke tid.
  • Denne type lidelse er gængs hos personer med en høj IQ, eftersom disse mænd og kvinder mere hyppigt lider af eksistentiel depression.

Vi anbefaler, at du også læser: 4 måder, hvorpå depression påvirker hjernen

Kvindes omrids med skov som krop

Terapeutiske strategier

Kan man behandle eksistentiel depression? Lidesom enhver anden type humørlidelse kan denne lidelse også behandles.

Generelt er det vigtigt at individualisere den terapeutiske strategi og tage hver klients behov med i overvejelserne. Foruden den psykologiske terapi kan nogle patienter faktisk også få gavn af farmakologisk behandling (antidepressive midler). Men hvordan kan en person med høje intellektuelle evner, der lider af depression, blive hjulpet?

  • Kognitiv adfærdsterapi er en meget god strategi. Den hjælper dem med at rette disse tanker mod mere positive tilgange, så de kan finde en ny mening med livet. Det hjælper dem også med at sætte mål, de kan nå, hvilket vil sige, de vil blive begejstrede for fremtiden igen.
  • Der skal arbejdes på følelsesmæssig håndtering for at kunne reducere indvirkningen af de mest negative og komplicerede følelser. Målet er at sikre, at klienten fortsætter med at udvikle sig uden byrden af pine og negativitet.
  • Acceptance and commitment therapy (ACT). Denne type tilgang giver klienter mulighed for at forstå, at verden ikke altid er, som de ønsker, at den skal være. Vi skal dermed acceptere usikkerhed, modstrid og uretfærdighed uden at tillade lidelse at ugyldiggøre os. I stedet skal vi forpligte os til at etablere en række værdier og mål.

Vi bør håndtere eksistentiel depression, selvom det ikke er i manualerne

Kort sagt, selvom vi ikke finder eksistentiel depression i diagnosemanualer, er der effektive behandlinger og strategier til at formidle velvære hos dem, som lider af det. Selvom det kan være svært for en patient at gå til en læge på grund af det, vil deres følelser om verden omkring dem drive dem til at søge hjælp.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Dabrowski, K. (1966). The Theory of Positive Disintegration. International Journal of Psychiatry, 2(2), 229-244.
  • Webb, J. T., Meckstroth, E. A. and Tolan, S. S. (1982). Guiding the Gifted Child: A Practical Source for Parents and Teachers. Scottsdale, AZ: Gifted Psychology Press, Inc. (formerly Ohio Psychology Press).
  • Marjorie Battaglia; Sal Mendaglio; Michael Piechowski (2013). Ann Robinson; Jennifer Jolly (eds.). Kazimierz Dabrowski – A Life of Positive Maladjustment (1902-1980)A Century of Contributions to Gifted Education: Illuminating Lives. London: Routledge. pp. 181–198.
  • Rodríguez, Magda Yaneth Acevedo, and Leidy Mayerly Gélvez Gafaro. “Estrategias de intervención cognitivo conductual en un caso de depresión persistente.” Revista Virtual Universidad Católica del Norte 55 (2018): 201-217.
  • Sidoli, Mara (1983). “De-Integration and Re-Integration in the First Two Weeks of Life”. J. Anal. Psychol. 28(3): 201–212.
  • Yalom, I. D. (1980). Existential Psychotherapy. New York: Basic Books.
  • Skrzyniarz, Ryszard. “Lublin teachers, lecturers and masters of Kazimierz Dąbrowski: discovering the biography.” Polska Myśl Pedagogiczna 5.5 (2019).
  • Luciano, Carmen, et al. “Dificultades y barreras del terapeuta en el aprendizaje de la Terapia de Aceptación y Compromiso (ACT).” International journal of psychology and psychological therapy 16.3 (2016): 357-373.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.