Hypertension under graviditet: Alt, hvad du behøver at vide
Under graviditeten er det ikke ualmindeligt, at kvinder bliver syge og lider af forskellige helbredsproblemer. Disse kan endda være livstruende for kvinden, fosteret eller begge. En af de mest almindelige tilstande er hypertension under graviditet. Her fortæller vi dig alt, hvad du har brug for at vide om denne hjerte-kar-lidelse.
Graviditet er en smuk, kompleks og delikat proces, hvor moderens krop gennemgår flere forandringer. Denne tilpasningsproces kan udløse alvorlige tilstande som diabetes, forhøjet blodtryk og infektioner.
Undersøgelser anslår, at hypertensive lidelser udgør de hyppigste komplikationer i forbindelse med graviditet med op til 10 % prævalens.
Tidlig ekspertbehandling og kontinuerlig pleje fra begyndelsen af graviditeten er afgørende for at reducere risikoen for komplikationer. Rettidig medicinsk behandling fører til en sund fødsel og øger livskvaliteten for fosteret og moderen.
Blodtryksændringer under graviditeten
Generelt falder blodtrykket kontinuerligt og støt i løbet af de første 13-20 uger af graviditeten. Forskning tyder på, at dette er et resultat af øget udvidelse af nyreblodkarrene og moderens hormonelle aktivitet. På denne måde øges hjertearbejdet for at forbedre perfusionen og ernæringen af livmoderen og fosteret under udvikling.
Efterfølgende stiger blodtrykket fra tredje trimester af graviditeten og når værdier, der er endnu højere end dem, der blev registreret før graviditeten. I denne periode med forandringer kan moderen opleve hypertensive komplikationer, der forstyrrer graviditeten.
Hvad er hypertension under graviditet?
Hos voksne defineres arteriel hypertension som værdier højere end 120/80 millimeter kviksølv (mm Hg). Det er dog almindeligt, at kvinder har høje værdier i denne periode af deres liv. For at tale om forhøjet blodtryk i graviditeten skal man derfor opfylde andre kriterier.
Hypertension i graviditeten defineres som en stigning i det systoliske tryk på 140 mm Hg eller derover og en stigning i det diastoliske tryk på 90 mm Hg eller derover. Der bør foretages to eller flere målinger med mindst 6 timers mellemrum.
Hypertensive lidelser i graviditeten er meget varierende og kan være ledsaget af andre unormale tegn:
- Hævelse.
- Et tab af protein i urinen eller proteinuri: Tilstedeværelsen af mere end 300 milligram (mg) protein i 24-timers urinen.
Væskeophobning kan være et tegn på forhøjede blodtryksværdier hos en gravid kvinde.
Du er måske interesseret i: Hvad indebærer en graviditet uden for livmoderen?
Almindelige symptomer
Hos nogle mødre kan symptomerne på forhøjet blodtryk gå ubemærket hen. De mest almindelige manifestationer af hypertensive lidelser under graviditet er som følger:
- Hjertebanken.
- Hovedpine.
- Ubehag i maven.
- Et fald i urinvolumen.
- Hævelse i fødder, ankler, hænder og ansigt.
- Vedvarende kvalme og opkastninger.
- Træthed og ekstrem svaghed.
- Ringen for ørerne.
Risikofaktorer
Flere faktorer kan øge sandsynligheden for hypertension under graviditet. Forskning tyder på følgende som prædisponerende forhold:
- Høj alder.
- Diabetes mellitus.
- Flere fostre.
- Overvægt og fedme.
- Kronisk alkoholmisbrug.
- Ikke at have født før.
- Cigaret- eller tobaksbrug.
- En personlig historie med forhøjet blodtryk.
- En familiehistorie med forhøjet blodtryk under graviditet.
Typer af hypertension under graviditet
Hypertensive lidelser under graviditet klassificeres på grundlag af måden, hvorpå de opstår, og de ledsagende symptomer. Vi kan finde følgende typer hypertension under graviditet.
Kronisk hypertension
Dette er et blodtryk på 140/90 mm Hg eller derover, som er til stede før graviditeten eller er opdaget før 20. svangerskabsuge. Kronisk hypertension kaldes også hypertension, når den opstår efter 20. uge og derefter fortsætter mere end 12 uger efter fødslen.
Gestationel hypertension
Dette er en form for hypertension uden proteinuri, der opstår sent i graviditeten og forsvinder i de første 12 uger efter fødslen. Den er normalt maskeret i den tidlige svangerskabsperiode på grund af det normale fald i blodtrykket på dette tidspunkt.
Præeklampsi
Dette er karakteriseret ved et blodtryk på 140/90 mm Hg eller derover i forbindelse med proteinuri, der opstår efter 20 ugers graviditet. I nogle alvorlige tilfælde kan den forekomme i de første 20 uger.
Ved mild præeklampsi er der normalt ingen tydelige kliniske manifestationer. Nogle af de mest almindelige symptomer omfatter pludselig vægtøgning og hævelse af ansigt og hænder.
På samme måde er præeklampsi alvorlig, når det systoliske blodtryk er større end eller lig med 160 mm Hg, og det diastoliske blodtryk større end eller lig med 110 mm Hg, ledsaget af proteinuri. Desuden er det også alvorligt, når personen præsenterer proteinuri større end eller lig med 2 gram i 24 timer.
Præeklampsi sammen med kronisk hypertension
Dette er forekomsten af proteinuri større end eller lig med 300 mg i 24-timers urin hos mødre, hvis blodtryk er større end eller lig med 140/90 mm Hg før graviditeten eller påvist før den 20. svangerskabsuge. Det er normalt vanskeligt at identificere og kræver hurtig behandling.
Eklampsi
Dette er karakteriseret ved tilstedeværelsen af krampeanfald, der ikke kan tilskrives andre årsager hos en gravid kvinde med præeklampsi. Det forekommer oftest i anden halvdel af graviditeten, under fødslen eller i de første 2 dage efter fødslen.
Påvisning af proteinuri i graviditeten markerer diagnosen præeklampsi.
Behandling af hypertension under graviditet
Behandlingen af hypertensive komplikationer afhænger af præsentationsformen og tilstandens sværhedsgrad. Generelt foretrækkes ved let til moderat hypertension en konservativ tilgang med nedsat fysisk aktivitet og livsstilsændringer. I svære tilfælde er det imidlertid nødvendigt med antihypertensive lægemidler.
De førstevalgte lægemidler til behandling af hypertensive lidelser i graviditeten er methyldopa, betablokkere og calciumkanalblokkere. Labetalol er den mest almindeligt anvendte betablokker, alene eller i kombination med methyldopa. Tilsvarende er nifedipin en calciumantagonist med store fordele ved behandlingen af denne tilstand.
Diuretika anvendes kun til behandling af kronisk hypertension, når fordelene opvejer risikoen for fosteret. Desuden bør flere antihypertensive lægemidler undgås under graviditet på grund af deres risiko:
- Aldosteronantagonister, såsom spironolacton.
- Angiotensin II-receptorantagonister (ARA II), f.eks. losartan.
- Angiotensin-konverterende enzymhæmmere (ACE-hæmmere), f.eks. captopril.
Tidlig diagnose af hypertension under graviditet forbedrer prognosen
Der findes flere former for hypertension under graviditet. Denne komplikation kan opdages tidligt ved rutinemæssige lægeundersøgelser. I de fleste tilfælde giver rettidig behandling med blodtryksnedsættende medicin mulighed for at gennemføre graviditeten til termin.
Hvis du har mistanke om en komplikation, må du ikke tøve med at søge læge så hurtigt som muligt. Gynækologiske og obstetriske specialister er de eneste, der er kvalificerede til at identificere problemet og give den bedste vejledning.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Noriega Iriondo M, Arias Sánchez E, García López S. Hipertensión arterial en el embarazo. Medica Sur. 2005; 12 (4): 196-202.
- Gómez A. Hipertensión arterial y embarazo. Farmacia Profesional. 2005; 19(11): 44-47.
- Narváez S, Hernández S, Espin A. Factores de riesgo de hipertensión en el embarazo en mujeres en edad fértil,
que desean tener hijos, policlínico “José Jacinto Milanés”. 2015; 13 (1): 411-415. - Suárez Arana M, González-Mesa E. Obesidad e hipertensión en el embarazo. Nutr Hosp. 2018 Jul 9;35(4):751-752.
- Ghelfi AM, Ferretti MV, Staffieri GJ. Tratamiento farmacológico de la hipertensión arterial no severa durante el embarazo, el posparto y la lactancia. Hipertens Riesgo Vasc. 2021 Jul-Sep;38(3):133-147.
- Rosas-Peralta M, Borrayo-Sánchez G, Madrid-Miller A, Ramírez-Arias E, Pérez-Rodríguez G. Hipertensión durante el embarazo: el reto continúa. Rev Med Inst Mex Seguro Soc. 2016;54 (1):90-111.
