Infektion efter fødsel: En risiko for nybagte mødre
Grunden til infektion efter fødsel er, at parasitiske bakteriekolonier eller symbionter fra den vaginale tragt infiltrerer de indre væv og spreder sig som et resultat af stress under fødslen. Hvis du ønsker at vide mere om denne alvorlige medicinske tilstand, så læs med her.
Symptomer på infektion efter fødsel
Infektion efter fødsel var almindeligt for år tilbage. Takket være den effektive brug af antibiotika og desinfektion af materialer under fødslen bliver denne tilstand dog mere og mere sjælden i de rige lande. Nogle tegn på denne tilstand er følgende:
- Kuldegysninger og en følelse af overodnet ubehag.
- Smerter i den nedre del af maven.
- Ildelugtende udflåd fra skeden.
- Vaginal blødning.
- Svimmelhed og besvimelse.
Som indikeret i MSD-manualen opstår alle disse kliniske tegn som regel med intens feber (omkring 24-48 timer efter fødslen), hovedpine og mangel på appetit. I mere alvorlige tilfælde kan der også opstå takykardi, leukocytose (øget koncentration af hvide blodceller i blodet) og hævelse af væggene i bækkenet.
Mulige komplikationer
Ukontrolleret infektion efter fødsel kan få mikroorganismer til at kolonisere blodet og formere sig i andre organer. Dette kaldes bakteriæmi, hvilket er en alvorlig og livstruende tilstand.
Blodforgiftning er som regel immunresponsen (ligeligt ukontrolleret) på den systemiske infektion. Dette fører til septisk chok, hvilket forårsager død i 40% af tilfældene.
For at vide mere: Karaktertræk for infektioner med campylobacter
Årsager til infektion efter fødsel
Infektioner opstår, når bakterier fra den vaginale tragt udnytter muligheden for at infiltrere morens sår efter fødslen. De har en tendens til at være polymikrobielle, hvilket vil sige, at der er adskillige arter til stede. Disse inkluderer følgende:
- Grampositive kokker: Gruppe B streptokokker, gruppe A streptokokker (GAS), Staphylococcus epidermidis og Enterococcus-arter.
- Anaerober: Vokser i fraværet af ilt såsom grene af slægten Bacteroides og Prevotella.
- Gramnegative bakterier: Gardnerella vaginalis, Escherichia coli, Klebsiella pneumoniae og Proteus mirabilis
Forekomst og risikofaktorer
Som studier på PubMed-portalen indikerer, er der i rige lande kun 0,1-0,6 tilfælde med infektioner efter fødsler per 1000 fødsler. Globalt set er estimaterne meget højere med 11 tilfælde per 1000 fødsler.
Sandsynligheden for at lide af dette kliniske billede afhænger også meget af fødselsmetoden. Statistikkerne er som følger:
- Vaginal fødsel: Forekomst på 1-3%.
- Planlagt kejsersnit: 5-15%
- Akut kejsersnit: 15-20%.
Det betyder ikke, at et kejsernit, der ikke er planlagt, vil forårsage en fødselsinfektion ved 1 ud af 5 fødsler. Ved at bruge et bredt spektrum af antibiotika er det muligt at forebygge overvækst af bakteriekolonier, selv før der opstår alvorlige kliniske tegn.
Risikofaktorer inkluderer følgende:
- Lang fødsel.
- Kompliceret kejsersnit.
- Postpartum blødning.
- Bakteriel vaginose.
- Ung alder hos moren.
- Retention af placentafragmenter i livmoderen.
Diagnose
Generelt er det en eksklusionsdiagnose. Efter de første 24 timer efter fødslen bør læger mistænke en fødselsinfektion, når der ikke er nogen åbenlys årsag til feber på mere end 38°C hos moren i to dage.
Efter at have udelukket andre patologier vil læger udføre en blod- og urinkultur for at finde ud af, hvor langt bakterierne er nået. På samme tid er det sjældent at lave en analyse af livmoderhalsprøver, da læger antager, at den vil være kontamineret med mikroorganismer.
Behandling af infektion efter fødsel
Behandlingen af infektioner efter fødsler er baseret på intravenøs injektion af et bredt spektrum af antibiotika. Disse lægemidler er som regel lindamycin og gentamicin – med eller uden ampicillin. Som indikeret af videnskabelige studier bliver den intravenøse tilgang anbefalet, indtil moren ikke længere har feber i 48 timer.
I tilfælde af vævsrester i livmoderen bliver der foretaget en udskrabning for at fjerne resterne fra livmoderen. Dette forhindrer bakterier i at formere sig igen, når behandlingen med antibiotika er slut.
Forebyggelse
Forebyggelse eller minimering af prædisponerende faktorer for en infektion er essentielt. Ifølge NSW Government Health-portalen er det essentielt for morens velvære at have en ordentlig hygiejne i denne følsomme periode. Blandt de tips, man bør følge, har vi følgende:
- Dagligt bad for at holde mellemkødet rent.
- Desinficer og tør mellemkødsområdet, så bakterierne fra endetarmen ikke kan sprede sig til det vaginale område.
- Brug ikke tamponer, før dette er godkendt af en læge.
- Vask hænder med sæbe i mindst 15 sekunder, før man er i kontant med kønsdelene.
Du er måske interesseret i: Celleprøver ved gynækologen
Infektion efter fødsel er et geografisk problem
Nu til dags er infektion efter fødsel et problem, der sjældent skaber årsag til bekymring. Hvis læger opfatter en risiko for, at det sker, gør de brug af forebyggende antibiotikabehandling, hvilket reducerer sandsynligheden med 75%.
Uheldigvis er det ikke alle geografiske områder, der kan sige det samme. I lande med færre strukturer i henhold til den offentlige sundhed er dødeligheden hos nybagte mødre meget større, da manglen på ressourcer betyder, at ukontrollerede infektioner er meget mere hyppige.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Maternal sepsis, OMS. Recogido a 13 de enero en https://www.who.int/reproductivehealth/maternal-sepsis/en/
- Endometritis puerperal, MSDmanuals. Recogido a 13 de enero en https://www.msdmanuals.com/es-co/professional/ginecolog%C3%ADa-y-obstetricia/atenci%C3%B3n-posparto-y-trastornos-asociados/endometritis-puerperal
- van Dillen, J., Zwart, J., Schutte, J., & van Roosmalen, J. (2010). Maternal sepsis: epidemiology, etiology and outcome. Current opinion in infectious diseases, 23(3), 249-254.
- Bezares, B., Sanz, O., & Jiménez, I. (2009). Patología puerperal. In Anales del sistema sanitario de Navarra (Vol. 32, pp. 169-175). Gobierno de Navarra. Departamento de Salud.
- Maternal sepsis (Puerperal fever) fact sheet, NSW. Recogido a 13 de enero en https://www.health.nsw.gov.au/Infectious/factsheets/Pages/maternalsepsis.aspx