Celleprøver ved gynækologen

Der er mange forskellige undersøgelser, som kvinder får lavet ved gynækologen for at udelukke forskellige sygdomme. Celleprøver er faktisk en af de mest gængse undersøgelser. Hvad er det? Lær mere om dem i denne artikel!
Celleprøver ved gynækologen

Sidste ændring: 11 oktober, 2022

Celleprøver ved gynækologen er rutinemæssige medicinske undersøgelser, som kan opdage livmoderhalskræft hos kvinder. Læger bruger dem også til at opdage problemer i det reproduktive system. Navnet på denne undersøgelse (pap-smear) kommer fra George Papanicolaou. Det var en af de førende læger i diagnosen af denne type af kræft.

Målet med denne undersøgelse er at opdage eventuelle unormale celler i livmoderen, som kan udvikle kræft. Det handler om at lokalisere disse præ-kræftramte celler tidligt og behandle dem for at forebygge, at kræft opstår.

Andre mere gængse sygdomme, som celleprøver ved gynækologen kan finde er  betændelse og infektioner.

Hvor ofte og fra hvilken alder bør kvinder få lavet disse undersøgelser?

Hvad er celleprøver ved gynækologen?

Der foretages celleprøver ved gynækologen

Gynækologer udfører celleprøver. Du får dem normalt lavet på deres kontorer eller en sundhedsklinik. De behøver faktisk ikke særlig meget specifikt udstyr, og det er meget hurtigt overstået. Proceduren kan forårsage lidt ubehag, men det er ikke smertefuldt.

Læger udfører normalt denne undersøgelse sammen med en undersøgelse af underlivet. Læger udfører derefter et generelt tjek for at tjekke tilstanden af livmoder, vagina og æggestokkene. For at se det indre af dette område, indsætter de et speculum for at udvide det.

Efter den visuelle undersøgelse, vil gynækologer tage en prøve af cellerne i livmoderhalsen. De gør dette med en vatpind eller en skraber.

Derefter kommer de prøven på en lille glasplade og sender den til laboratoriet, hvor specialister kan analysere den. Efter nogle få dage vil laboratoriet have resultaterne klar og patienten bør tage tilbage til lægens kontor for at få resultaterne.

Hvornår bør kvinder begynde at få lavet celleprøver ved gynækologen?

Læge taler med patient

Specialister har i lang tid debateret, hvornår kvinder bør få deres første celleprøve. For nogle få år siden anbefalede man unge at få dem lavet første gang i en alder af 16 eller 18.

Nu mener læger ikke, at sunde teenagere, som ikke er seksuelt aktive og ikke har nogen symptomer, behøver at få lavet underlivsundersøgelser eller celleprøver ved gynækologen. Alderen, som de fleste læger anbefaler, er 21. I Danmark er det 23.

Når du begynder at være seksuelt aktiv, er det på tide at få lavet regelmæssige tjek ved gynækologen. Hvis du har nogle symptomer på et problem, bør du tage afsted med det samme.

At blive seksuelt aktiv betyder faktisk en øget risiko for at få human papillomavirus (HPV). I nogle tilgælde kan det føre til kræft. Det øger også ens risiko for at tiltrække andre typer af vira og seksuelt overførte sygdomme.

Hvor ofte bør man få lavet disse undersøgelser?

Patient taler med læge om underlivssmerter

Indtil for nylig anbefalede læger generelt, at du får lavet denne undersøgelse en gang om året. Disse vejledninger har dog ændret sig lidt.

I hvert tilfælde vil din gynækolog afgøre, hvor ofte du bør blive undersøgt. Det hele afhænger af din specifikke situation. Hyppigheden afhænger også af, om du har livmoderhalskræft i familien. Hvis du ikke har det og ikke har nogen symptomer, og hvis resultaterne har været negative i tre år, vil din læge måske forlænge tiden imellem undersøgelserne.

Læger siger nu, at alle kvinder mellem 23 og 49 år bør blive undersøgt hvert tredje år. Kvinder mellem 50 og 59 år bør blive undersøgt hvert femte år.

Kvinder, der er 60 år eller ældre, vil få foretaget en HPV-DNA test. Hvis prøven er negativ, udgår kvinden af screeningsprogrammet. De vil dog måske stadig have brug for undersøgelserne, hvis de har en risikofaktor, såsom HIV, et svagt immunforsvar eller er blevet behandlet for denne slags problem tidligere.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.