Tjek mængden af kalorier og protein i de forskellige kyllingeudskæringer
De forskellige kyllingeudskæringer er forskellige med hensyn til kalorier og proteinindhold. Ikke alle dele af dyret har den samme procentdel af magert protein og fedt, hvilket bestemmer energiværdien.
Ikke desto mindre er det en kvalitetsfødevare, som bør indgå i en afbalanceret og varieret kost, uanset hvilken del der er valgt. I sidste ende gælder det om at optimere tilberedningsmetoderne.
Inden vi begynder, er det nødvendigt at understrege, at indtagelse af kød slet ikke er forbundet med en dårligere sundhedstilstand, som nogle hævder. Tværtimod. Det giver proteiner af høj biologisk værdi, som er nødvendige for, at organismen kan fungere korrekt, og det lykkes således at undgå katabolisme af muskelmassen.
Kalorier og proteiner i de forskellige kyllingeudskæringer
Nedenstående vil vi vise dig de forskellige kyllingeudskæringer, som du kan købe i supermarkedet eller hos slagteren, sammen med deres næringsværdi. På den måde vil du kende forskellene, og du vil vide, hvad der er mest interessant afhængigt af omstændighederne og målene.
Kyllingebryst
Hver 100 gram kogt kyllingebryst giver ca. 165 kalorier, hvilket er en ret lille mængde. Hvad angår protein, har denne udskæring 31 gram pr. 100 gram.
Det er proteiner af høj biologisk værdi. Det vil sige, at de har alle de essentielle aminosyrer og en god score med hensyn til fordøjelighed. De har vist sig at være afgørende for at fremme en god restitution efter intens træning.
Kylling er en sund fødevare, der giver proteiner af høj biologisk værdi, selv om indholdet afhænger af den del af dyret, der spises.
Selv om kylling næsten ikke indeholder kulhydrater, indeholder brystet ca. 3,6 gram fedt pr. 100 gram produkt. Fedtprofilen afhænger af dyrets egen kost. Det er altid at foretrække at vælge dem, der er opdrættet i naturen og ikke har været udsat for fremskyndede opfedningsprocesser.
Vi tror, at du måske også vil nyde at læse denne artikel: Passer det, at kalorier bliver omdannet til fedt?
Kyllingeudskæringer: Kyllingelår
Kyllingelåret er lidt federe end brystet. Det indeholder 10,9 gram fedt pr. 100 gram, hvilket hæver energiindholdet til 209 kalorier. Proteinindholdet er til gengæld lavere, idet de giver 26 gram pr. 100 gram. Under alle omstændigheder er det stadig en stærkt anbefalet fødevare at inkludere i næsten enhver kost, især for atleter.
Desuden er kyllingelår billigere end bryst, så de passer til næsten alles økonomi. Det er et af de bedste alternativer til at få adgang til protein af højeste kvalitet til en lavere pris. Igen vil dyrets kost have indflydelse på næringsværdien.
Økologisk kylling har f.eks. en højere andel omega 3. Dette næringsstof er nøglen til at kontrollere inflammation i kroppen, ifølge en undersøgelse offentliggjort i Biochemical Society Transactions.
Vælg kyllingebryst, hvis du kan. Det er den del af kyllingen, der indeholder mest protein og mindst fedt.
Kyllingevinger
Kyllingevinger er produkter, der også kan anbefales med hensyn til næringsværdi, selv om tilberedningen som regel fejler. Med hensyn til kalorier giver 100 gram 203 kalorier. De indeholder 30,5 gram protein og 8,1 gram fedt. De indtages dog normalt med saucer.
Mange af disse tilberedninger er industrielle. I dette tilfælde er tilstedeværelsen af simpelt sukker og transfedt næsten sikker. Disse elementer er i stand til at øge inflammationsniveauet i kroppen og dermed påvirke risikoen for udvikling af kroniske og komplekse patologier.
En undersøgelse offentliggjort i BMJ bekræfter dette. Hvis vingerne ledsages af sauce, er det bedst, at denne er hjemmelavet, idet man kan kontrollere de ingredienser, der anvendes til tilberedningen.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: 6 fantastiske saucer lavet med olivenolie; prøv dem!
Pas på med kyllingeskindet
Det er vigtigt at tage hensyn til, at kyllingeskindet også tilføjer kalorier og fedt. Vi har kommenteret på energi- og næringsværdien af de forskellige udskæringer uden at tage hensyn til skindet. I tilfælde af et kyllingebryst med dette element kan vi f.eks. tale om en stigning på 100 kalorier og 7 gram fedt.
Hvis målet er at forbedre kropssammensætningen, er det bedste alternativ måske at undgå skindet i maden. Tilberedningsmetoden vil også have betydning. Man bør prioritere fedtfattige tilberedninger som grilning, bagning og tilberedning med vand.
Stegning er normalt ikke en god idé. Ikke alene tilføjes kalorier, men der dannes også transfedt og andre giftige forbindelser under processen. Panering er også et nej.
Kend forskellene i kalorie- og proteinindhold i de forskellige kyllingeudskæringer
Som du har set, kan forskellige kyllingeudskæringer have forskellige ernæringsprofiler, selv om de kommer fra det samme dyr.
Det er vigtigt at tage hensyn til dette, når man optimerer kosten, da det nogle gange er vigtigt at maksimere proteinindtaget og begrænse kalorierne for at opnå ændringer i kropssammensætningen. Resten af kosten skal dog også forbedres. Det er ikke nok kun at fokusere på denne fødevare.
Som det sidste skal man huske på, at dyrets levevis har indflydelse på det ernæringsmæssige bidrag fra de fødevarer, der stammer fra dyret. De økologiske versioner er normalt dyrere, men i disse tilfælde kan deres pris retfærdiggøre et højere indhold af fedtsyrer i omega 3-serien.
Det vil være meget fordelagtigt at afbalancere indtagelsen af disse næringsstoffer med indtagelsen af omega 6-fedtsyrer for at bevare en god sundhedstilstand over tid.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- McGlory, C., Devries, M. C., & Phillips, S. M. (2017). Skeletal muscle and resistance exercise training; the role of protein synthesis in recovery and remodeling. Journal of applied physiology (Bethesda, Md. : 1985), 122(3), 541–548. https://doi.org/10.1152/japplphysiol.00613.2016
- de Souza, R. J., Mente, A., Maroleanu, A., Cozma, A. I., Ha, V., Kishibe, T., Uleryk, E., Budylowski, P., Schünemann, H., Beyene, J., & Anand, S. S. (2015). Intake of saturated and trans unsaturated fatty acids and risk of all cause mortality, cardiovascular disease, and type 2 diabetes: systematic review and meta-analysis of observational studies. BMJ (Clinical research ed.), 351, h3978. https://doi.org/10.1136/bmj.h3978
- Calder P. C. (2017). Omega-3 fatty acids and inflammatory processes: from molecules to man. Biochemical Society transactions, 45(5), 1105–1115. https://doi.org/10.1042/BST20160474
