Karaktertræk og anvendelse af strålebehandling

Strålebehandling er nu mere nøjagtigt og har færre negative konsekvenser, end det havde, da læger begyndte at bruge det. Denne behandling søger at ødelægge kræftceller ved at påføre intens stråling på dem.
Karaktertræk og anvendelse af strålebehandling
Leonardo Biolatto

Bedømt og godkendt af læge Leonardo Biolatto.

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 12 oktober, 2022

Strålebehandling er en behandling af kræft baseret på anvendelse af ioniserende stråling, hvad end det er i form af gammastråler, protoner eller alfapartikler. Denne teknik bruger høj frekvens til at slå kræftceller ihjel.

National Cancer Institute definerer det som en behandling, der anvender høje doseringer af stråling for at kunne ødelægge og skrumpe svulster. Det er en lokal behandling, eftersom målet er at slå kræftceller ihjel der, hvor de er.

Denne behandling har eksisteret i et århundrede. Mange fremskridt indenfor fysik, onkologi og IT har dog forbedret denne specialitet betydeligt. De reflekteres i en teknologisk forbedring af udstyret, når det kommer til kvalitet og nøjagtighed.

Hvordan fungerer strålebehandling?

Strålebehandling består af at bruge intens energi til at skade DNA i kræftceller, hvilket producerer små brud indeni. De kan dermed ikke længere dele sig og vokse.

Denne teknik er effektiv, fordi den går direkte efter kræftceller. Disse celler reproducerer hurtigere end de normale og kan ikke reparere skade fra stråling, når det udføres effektivt. Selvom de nærliggende normale celler også lider under strålebehandling, kan de dog hele mellem behandlingerne.

Denne proces tager dage eller uger, eftersom der ikke er nogen celledød ved en enkelt anvendelse. Når der ikke er nogen reproduktiv evne i kræftcellerne, kan kroppen naturligt komme af med dem. De nedbrydes dermed, og kroppen udskiller dem.

Kvinde skal have udført strålebehandling

Måske denne artikel også vil interessere dig: Fire tips til at undgå kræft

Hvem udfører denne behandling?

Adskillige fagfolk er involveret i strålebehandling. Typisk inkluderer personalet en:

  • Stråleonkolog. Det er lægen, som er ansvarlig for at holde opsyn med al strålebehandling af kræft, eftersom de er trænet til at administrere det ordentligt.
  • Radiofysiker. Det er en fysisker specialiseret i stråling. Deres rolle er at sikre, at udstyret, som udsender strålerne, fungerer ordentligt, og at det leverer en passende dosis stråling.
  • Tekniker i dosimetri. Denne person hjælper lægen og radiofysikeren med at planlægge behandlingen.
  • Stråletekniker. Det er personen, der er ansvarlig for at styre udstyret til behandlingen og give instrukser til patienten.
  • Strålebehandlingssygeplejerske. Denne person har særlig træning i strålebehandling og kan assistere en patient og give information.

Bemærk, at behandlingen varierer alt efter typen af strålebehandling. De mest brugte typer af strålebehandling er:

Bivirkninger ved strålebehandling

Strålebehandling kan skade nogle sunde celler tæt på kræftcellerne. Det kan føre til nogle bivirkninger i dem på trods af deres evne til at komme sig. Disse effekter varierer fra person til person, men de mest hyppige er:

  • Hudproblemer såsom tørhed, kløe eller afskalning samt dannelsen af blæner (de har tendens til at forsvinde efter nogle få uger).
  • Følelsen af konstant træthed.

Bivirkningerne afhænger af placeringen, hvor personen får strålingen:

  • Stråling i hoved og hals kan føre til tørhed, sår i munden og tandkødet. Der kan også være problemer med at synke, stive kæber, kvalme, huller i tænderne eller en type hævelse, der kaldes lymfødem.
  • Når det gives i brystet, kan det forårsage problemer med at trække vejret eller synke, smerter i bryster eller brystvorter, stive skuldre, hoste, feber og brystsmerte. Det er også refereret til som strålelungebetændelse og strålefibrose.
  • Når strålingen finder sted i maven og overkroppen, kan det føre til kvalme og opkast eller diarré.
  • Som det sidste kan stråling i bækkenet føre til diarré, blødning fra anus, inkontinens, blæreirritation, erektil dysfunktion og lavere sædtal i tilfælde af mænd, hvor det hos kvinder kan forårsage ændringer i menstruation og tidlige symptomer på overgangsalderen.
Maskine til strålebehandling

Generelle anbefalinger, når man skal i behandling

Man bør spørge sin læge, hvordan de vil udføre proceduren, og hvad de mulige bivirkninger kan være, før man begynder på strålebehandling. De vil sikkert anbefale en særlig kost, så man bedre kan håndtere ubehag såsom kvalme og problemer med at spise.

Kroppen bruger meget energi på at hele under behandling. Kost rig på protein og kalorier er derfor anbefalet for at kunne opretholde en passende vægt hos patienten. Som du kan se, vil en afbalanceret kostplan hjælpe dig med at håndtere udbrændthed.

Huden skal også modtage særlig opmærksomhed, eftersom det er det første organ til at modtage stråling. Anvendelse af cremer og andre hudprodukter anbefales derfor ikke, uden man først har talt med sin læge.

Som det sidste rådes der til at bære løst tøj uden elastikker, som kan gnubbe på områder, hvor man har modtaget strålingen – primært for at forebygge sår og afskalning.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Sánchez, N. C. (2013). Conociendo y comprendiendo la célula cancerosa: Fisiopatología del cáncer. Revista Médica Clínica Las Condes, 24(4), 553-562.
  • Bayo, N. (2001). Reacción celular ante la radiación. Radiobiología, 1(1), 9-11.
  • Guinot, J. L. (2004). Entre el miedo y la esperanza: la experiencia de afrontar un cáncer. Anaya-Spain.
  • Nejaim, Yuri, et al. “Racionalización de la dosis de radiación.” Revista estomatologica herediana 25.3 (2015): 238-245.
  • Torrecilla, José López, and Ernesto Bataller Alonso. “Situación de la braquiterapia en España. Análisis de complejidad y tiempos de preparación y tratamiento.” Revista de Oncología 3.2 (2001): 91-99.
  • Expósito, José, et al. “Variabilidad en los tratamientos con radioterapia externa. Estudio de los hospitales públicos de Andalucía.” Var Práct Méd Sist Nac Salud 3.2 (2009): 236-240.
  • García López, Andrea. “Radioisótopos de iodo con aplicaciones biomédicas.” (2017).
  • Villarín, Alfredo J. Lucendo, Laura Polo Araujo, and Jesús Noci Belda. “Cuidados de enfermería en el paciente con cáncer de cabeza y cuello tratado con radioterapia.” Enfermería Clínica 15.3 (2005): 175-179.
  • Heredia, Gilda Lucia Garcia, et al. “Manifestaciones bucales por radioterapia en pacientes geriátricos con cáncer de cabeza y cuello.” Revista Cubana de Estomatología 54.4 (2017): 1-11.
  • Montero, A., et al. “Control de síntomas crónicos: Efectos secundarios del tratamiento con Radioterapia y Quimioterapia.” Oncología (Barcelona) 28.3 (2005): 41-50.
  • Kelsey, Thomas, Raúl de Diego Burillo, and Justo Callejo Olmos. “Radioterapia y gonadotoxicidad femenina.” Preservación de la fertilidad en la paciente oncológica (2009): 43.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.