Kræftceller: Alt, hvad du bør vide
Videnskabsfolk har identificeret mere end 100 typer af kræft. Denne lidelse rammer alle pattedyr, undtagen en gnaver kendt som nøgenrotten. Tidlig opdagelse af sygdommen forbedrer prognosen betydeligt. Det er derfor, forskere fokuserer på sporing og kampagner til undersøgelser af de mest gængse former for kræftceller baseret på alderen.
Hvad er kræft?
Kræft er en proces, hvor normale celler gennemgår ændringer ved navn mutationer. Som et resultat af det begynder de at reproducere på en ukontrolleret måde. Dette sker på grund af en genetisk disposition, men også på grund af livsstil og miljøet, som vi er eksponeret for.
For at kroppen kan fungere ordentligt, skal der være en balance mellem udviklingen af nye celler og celledød. Kroppen har mekanismer til at garantere denne balance, men når de svigter, opstår en vilkårlig reproduktion af celler, hvilket fører til neoplasmer.
Kategorisering af kræft baseret på typen af kræftceller
Afhængig af cellerne, som kræften opstår i, er der fem klassificeringer af denne sygdom:
- Karcinom: Når kræftceller er i huden eller de overfladiske områder af indre organer. Det er den mest gængse type.
- Sarkom: Hvis det stammer fra cellerne i bindevæv, siges det at være i knogler og bløde væv. Det sidstnævnte inkluderer muskler, blodkar og andre støttende væv.
- Myelom: Denne type kræft kommer fra cellerne i knoglemarv.
- Lymfekræft: I dette tilfælde er kræftcellerne lymfocytter, som er en del af immunsystemet.
- Leukæmi: Det opstår, når knoglemarv producerer for store mængder af umodne hvide blodlegemer. Det anses som en type kræft i blodet.
Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Nærende fødevarer hvis du har leukæmi
Forskellene mellem normale celler og kræftceller
Der er mange forskelle mellem normale celler og kræftceller. Den første er, at normale celler stopper med at reproducere, når antallet er tilstrækkeligt til at udføre den nødvendige funktion. Kræftceller reproducerer dog ukontrolleret.
Andre relevante forskelle er forbundet med cellulær interaktion. Kræftceller reagerer ikke på signaler, som andre væv sender, ligesom normale celler gør.
På den anden side, når normale celler bliver beskadiget eller forældes, sker der det, at de reparerer sig selv eller dør. Det er den korrekte udvikling for ordentlig funktion og vedligeholdelse af funktioner. Kræftceller gør dog ikke dette. Det forklarer delvist den uregelmæssige forekomst og øgningen af størrelsen af kernerne.
Når det kommer til at sætte sig fast, udskiller normale celler substanser, som giver dem mulighed for at forene sig med andre cellegrupper. Kræftceller gør ikke dette, men de rejser snarere gennem kroppen og forårsager metastaser – det vil sige, at de danner svulster tæt på eller langt fra deres oprindelige placering.
Hvad er svulster så?
Svulster er masser, der dannes på grund af den ukontrollerede multiplikation af grupper af celler fra et væv i kroppen. Ikke alle svulster er en automatisk indikation på kræft, så det er vigtigt at kunne skelne.
En svulst er godartet, når dens vækst hverken er ude af proportioner eller aggressiv. Den invaderer derudover ikke de omkringliggende væv eller spreder sig – det vil sige, den ikke spreder sig til andre organer i kroppen. På den anden side er en svulst ondartet, når massen består af kræftceller og dermed kan invadere omkringværende væv og endda nå andre områder.
Måske denne artikel også vil interessere dig: Karaktertræk og årsager til knuder i brysterne
Hvad er stadierne af kræft?
Processen for kræftsygdomme begynder, når kræftceller dannes, og slutter, når kræften bliver uhelbredelig. Det kan tage flere måneder, år eller endda årtier. Udviklingen er ikke altid den samme, og faktorerne, der er involveret, er utallige.
Stadierne for kræft er som følger:
- Stadie 0: Det refererer til øjeblikket, hvor kræftcellerne, der stammer fra en mutation, dukker op. Det er det længste stadie, og det indebærer ukontrolleret multiplikation. Det producerer ikke symptomer, og en diagnose er usandsynlig.
- Stadie I: Det kaldes in-situ fasen, hvor læsionerne allerede kan observeres under et mikroskop. Det er muligt at stille en tidlig diagnose i nogle typer.
- Stadie II: Kræftcellerne begynder at invadere de omkringliggende væv, og det er derfor kendt som lokal invasion. I nogle tilfælde kan der allerede opstå symptomer i dette stadie.
- Spredning eller stadie III: Sygdommen spreder sig og påvirker andre områder end det oprindelige, hvilket er kendt som fjern invasion. Der er symptomer, som kan være alvorlige.
- Stadie IV: Den sidste fase refererer til en progressiv og uhelbredelig sygdom. Der er alvorlige symptomer, i særdeleshed en karakteristisk intens smerte, som kun giver mulighed for palliativ pleje.
Hvad er de mest gængse behandlinger?
Der er adskillige typer af behandlinger af kræft, og de anvendes ofte i kombination. Teamet af sundhedsfagfolk vurderer, hvad der er den bedste løsning, afhængig af hvert tilfælde og protokollerne, der er gældende. Hvert land har udviklet generelle vejledninger for den terapeutiske tilgang til kræft for at kunne etablere passende protokoller.
Operation
Læger udfører en operation for at fjerne faste svulster. Det er som regel ikke nok til at fjerne mikroskopiske læsioner, som kan være omkring den primære læsion. Det er derfor, det er gængs for specialister af kombinere operation med kemoterapi eller strålebehandling.
Kemoterapi
Det er en behandling, der anvender lægemidler eller kemikalier til at ødelægge kræftceller. Det, det gør, er at forhindre kræftceller i at vokse og reproducere. Det kan dog også beskadige sunde celler.
Strålebehandling
Strålebehandling er en procedure, som anvender røntgen og andre partikler til at slå kræftceller ihjel. Det hjælper også med at skrumpe svulster.
Andre løsninger
Andre kræftbehandlinger inkluderer immunterapi, målrettet behandling, hormonbehandling og stamcelletransplantationer. Præcisionsmedicin hjælper med at definere, hvad der er mest passende til hver enkelt patient.
Sunde vaner til at forebygge kræftceller
En sund livsstil er den bedste måde at undgå kræft på. Der er meget simple tiltag, som er effektive til at forebygge, at denne farlige sygdom udvikler sig. Det er bedst at følge disse vejledninger:
- Undgå forbrug af tobak: Rygning er tæt forbundet med lungekræft.
- Oprethold en sund kost: Det har vist sig at være effektivt at inkludere grøntsager i kosten.
- Udøv regelmæssig fysisk motion.
- Beskyt dig selv mod solen: Hudkræft kan udvikle sig som en effekt af ultraviolette stråler.
- Bliv vaccineret: Vi har på nuværende tidspunkt vacciner mod hepatitis B og human papillomavirus. De forebygger udivklingen af kræft i lever og livmoder.
- Få foretaget lægetjek: Regelmæssige undersøgelser er en simpel metode til at undgå ondartet udvikling.
- Mammografi, kikkertundersøgelser og koloskopier har allerede vist sig at være effektive de seneste år.
Kræftceller kræver pleje
Som konklusion kan man sige, at kræft ændrer livet for patienten, der har det, og personerne, der omgiver dem. Betydningen af at forebygge det gennem en sund livsstil må derfor aldrig blive undermineret.
Videnskaben tilbyder mange muligheder for at opdage denne sygdom i tide og behandle den med meget gode chancer for succes. Efter at have lidt af kræft skal man være forsigtig, eftersom sandsynligheden for dets tilbagevenden er stor, især når det handler om kroniske lidelser.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Montalvo-Javé, E. E., Rojas, S. K., Cejudo, A. P., Ortega, R. V., & Kuba, E. B. (2013). Hallazgos de anatomía patológica en una serie clínica de colecistectomía electiva. ¿Es frecuente el cáncer in situ? Cirujano general, 35(1), 36-40.
- David, L. P. B., & Duque, M. Á. C. (2008). Pacientes con cáncer en fase terminal-una mirada fenomenológica existencial. International Journal of Psychological Research, 1(2), 13-20.
- Sánchez, N. C. (2013). Conociendo y comprendiendo la célula cancerosa: Fisiopatología del cáncer. Revista Médica Clínica Las Condes, 24(4), 553-562.
- Clark, Matthew A., et al. “Soft-tissue sarcomas in adults.” New England Journal of Medicine 353.7 (2005): 701-711.
- Charlot-Lambrecht, I., et al. “Mieloma múltiple.” EMC-Aparato locomotor 45.1 (2012): 1-13.
- Arvelo, Francisco, Felipe Sojo, and Carlos Cotte. “Tumour progression and metastasis.” Ecancermedicalscience 10 (2016).
- Menchón, S. “Modelado de las diversas etapas del crecimiento del cáncer y de algunas terapias antitumorales.” Universidad Nacional de córdoba (2007).
- Faivre, J. “Detección sistemática del cáncer colorrectal.” EMC-Tratado de Medicina 23.3 (2019): 1-9.
- Española, Española de Oncología Médica SEOM Sociedad, and S. E. D. del Dolor. “GADO: Guía para el abordaje interdisciplinar del dolor oncológico.” (2018).
- López, Aly Gallo, and Director General ARCPER. “Medicina de precisión en oncología.” Medicina centrada en el paciente: reflexiones a la carta. Unión Editorial, 2018.
- Fernández-Alonso, M. Carmen, and María Platón. “El sol, la piel y el cáncer.” (2019).
- Roco, Ángela, et al. “Farmacogenética, tabaco, alcohol y su efecto sobre el riesgo de desarrollar cáncer.” Revista chilena de pediatría 89.4 (2018): 432-440.
- VILLANUEVA, ADRIANA CASTILLO, and FIKRAT ABDULLAEV JAFAROVA. “Lectinas vegetales y sus efectos en el cáncer.” (2019).
