Kronisk offermentalitet: Hvorfor bruger nogle mennesker hele dagen på at beklage sig?
Personer med kronisk offermentalitet er blandt andre karaktertræk som regel meget usikre på sig selv, afhængige af andres hjælp, ude af stand til at løse deres egne problemer eller anerkende deres fejl.
Kronisk offermentalitet anses for at være et muligt symptom på en psykologisk lidelse. Dette skyldes, at det kan være mere fremtrædende hos en person, der har en.
Det ender ikke blot med at påvirke deres leveaåde, men også deres venner og familie.
Vi står alle over for svære øjeblikke på et tidspunkt i vores liv. Vi har alle været et offer, enten fordi nogen forsøgte at påføre os skade, eller så har vores egne dårlige beslutninger sat os i en sådan situation. Men en god indstilling gør os i bedre humør hver dag, og med det kan man overkomme enhver situation og komme videre.
Men det er desværre ikke alle, som evner dette. I stedet drukner de i et hav af negativitet, og forbliver “selvofre” resten af livet.
Anbefalet læsning efter “Kronisk offermentalitet: Hvorfor bruger nogle mennesker hele dagen på at beklage sig?”:
Hvordan opfører personer med offermentalitet sig?
Denne persontype er let genkendelig. Det er nok at være opmærksom på deres ansigtsudtryk, dårlige kropsholdning og konstante pessimistisk tonefald.
Læs også denne artikel efter “Kronisk offermentalitet: Hvorfor bruger nogle mennesker hele dagen på at beklage sig?”:
Dine søskende er de bedste venner, som du ikke selv har valgt
- De forsøger at retfærdiggøre, hvad der sker med dem som en slags forbandelse, eller som om det er andres skyld.
- Som et resultat af dette forøger de deres offermentalitet, indtil de fremmedgør personer omkring dem.
- De har en tendens til at have følelser som bitterhed eller jalousi, og undgår helt at tage ansvar for deres ulykke.
Her følger nogle af de mest oplagte karaktertræk for en person med kronisk offermentalitet:
1. Klandrer andre for manglende hjælp
For det meste føler de sig meget frustrerede, når de ikke får hjælp fra andre. De stoler ikke på egne evner, og føler sig ude af stand til at løse egne problemer.
Generelt har de en tendens til at overdramatisere alt.
2. Manipulerer fakta ubevidst
Den sande historie bag deres problemer er ligegyldig. De er altid på udkig efter en måde at forvanske kendsgerningerne, så det er andres skyld og aldrig deres egen.
Det er noget, de gør naturligt gennem deres offermentalitet, som er en naturlig følelse for dem.
3. Udviser begrænset selvkritik
Selv om personer med kronisk offermentalitet ikke er i stand til at genkende deres gode kvaliteter, kan de være meget selvkritiske omkring deres handlinger. Men det kan dog være endnu en måde, hvorpå de kan bevise, at alting er andres skyld.
I sidste ende vil deres offermentalitet betyde, at deres evne til at være selvkritisk er meget begrænset.
4. Fantasien er fokuseret på ulykke
Denne persontype fantaserer om, at verden lider og at fremtiden ikke vil bringe noget godt.
Faktisk er de meget komfortable ved at tale om dette med andre mennesker. Alt dette stammer fra et forvrænget syn på virkeligheden.
5. Manipulerer ubevidst
I dette tilfælde tyer de til afpresning som det eneste middel til at få den hjælp, de har brug for, når de har brug for.
Derfor har de en tendens til at manipulere andres bevidsthed, og gør sig selv til ofre konstant. Så når de udsættes for en ulykke eller uheld, vil andre føle sig ansvarlige og give dem den hjælp, de hungrer efter.
6. Et problem bliver til en evig konstant
Kronisk offermentalitet er et problem, der kun forværres med tiden. Deres ulykker og klager bliver en vane.
Det kan få os til at føle forvivlelse og frustration, og alt bliver en følelsesmæssig byrde.
Det er også ved dette punkt, at nogle bliver ofre i deres egne liv, og ikke kan finde en vej ud.
Hvis dette er tilfældet for dig, eller en du kender, bør du overveje at få hjælp. Du vil blive forbløffet over resultaterne.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- José María Perceval. (2008). Víctimas y verdugos. Realidad y construcción de la víctima y el victimismo. Universitat Internacional de la Pau. Recull de ponències, Nº. 22, 2008 (Ejemplar dedicado a: XXII edició. Processos de pau. Sant Cugat del Vallès, Juliol 2007), ISBN 978-84-61-16996-2, págs. 201-212. https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=2794465
- Pilar San Juan Sanz. (2015). PLAYING RUSSIAN ROULETTE (A CASE ABOUT BORDERLINE PERSONALITY DISORDER AND ALCOHOL AND COCAINE DEPENDENCE). Revista de Patología Dual. https://patologiadual.es/docs/revista/pdfs/2015_6.pdf
