Mad fanget i spiserøret: Hvad indebærer det, og hvordan behandles det?
Ved mad fanget i spiserøret forstås den proces, hvorved mad sætter sig fast i spiserøret. Dette fænomen kan skyldes problemer med at tygge, hvilket hindrer den efterfølgende synkning. På den anden side kan situationen opstå, fordi spiserørsmusklerne ikke fungerer, som de skal.
Sidstnævnte kan skyldes en sygdom eller en skade. Under alle omstændigheder er det vigtigt at identificere problemet for at kunne løse det.
Inden vi begynder, er det vigtigt at påpege, at fordøjelsen begynder i munden, hvilket mange mennesker ikke er klar over. Hvis man har for travlt med at spise, kan det medføre, at tygningen ikke udføres korrekt, hvilket vil hindre alle efterfølgende processer.
Denne første mekaniske knusning er afgørende for, at mavesækken kan udføre sine funktioner optimalt og opnå en hurtig optagelse af næringsstoffer.
Fordøjelsens grundlæggende fysiologi
Når maden er slugt, starter en proces, hvorfra maden går ned i spiserøret gennem bevægelser kaldet peristaltiske bevægelser. Disse udføres takket være de muskler, der udgør fordøjelseskanalen.
Hvis de ikke udføres korrekt, kan maden sidde fast et sted mellem mund og mave, hvilket skaber en ubehagelig fornemmelse. Et sådant uheld er kendt som “mad fanget i spiserøret”.
Faktisk kan det være forårsaget af et problem med dysfagi. Dette er navnet på vanskeligheder med at synke, som det fremgår af en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Communication Disorders, Audiology and Swallowing.
Denne lidelse kan opstå på alle stadier af livet, selv i barndommen. Blandt de mest almindelige årsager til dysfagi er allergier, diffus spasme, funktionelle lidelser, gastroøsofageal reflukssygdom og opioid dysfunktion.
Generelt er symptomerne på dysfagi slimophobning i spiserøret, smerter i brystet, mad fanget i spiserøret, en følelse af tæthed i svælget og vægttab. Det er normalt, at patienter, der lider af denne tilstand, ofte nægter at spise mad, fordi det giver dem problemer og ubehag, når de spiser.
Ekstrem surhed i maven kan fremme tilfælde af mad fanget i spiserøret.
Vi tror, at du måske også vil nyde at læse denne artikel: De mest gængse sygdomme i fordøjelsessystemet
Hvornår skal du gå til lægen i tilfælde af mad fanget i spiserøret?
Hvis det kun forekommer en gang imellem, er det måske ikke nødvendigt at konsultere en specialist. Det kan skyldes dårlig tyggeevne. Det kan endda skyldes, at man ikke spiser godt. Det er ofte nok at forbedre sine generelle spisevaner for at løse problemet og dermed undgå unødige gener.
Men hvis man konstant mærker en kvælningsfornemmelse efter at have spist eller føler, at noget sidder fast i halsen, eller hvis det er forbundet med åndedrætsbesvær, er det bedst at konsultere en læge. I de mest ekstreme tilfælde kan man endda opleve opkastninger efter at have spist, hvilket gør det til en reel nødsituation.
I disse tilfælde er det første, man skal gøre, at gennemgå sin sygehistorie, som vil blive ledsaget af udførelsen af et røntgenbillede for at vurdere det sted, hvor maden er placeret. Derefter kan der også udføres en endoskopi for at vurdere og diagnosticere lidelsen korrekt.
Behandlingsmulighederne omfatter brugen af visse lægemidler, der får spiserørets muskler til at slappe af og dermed forbedrer madens bevægelse ned i maven. Disse omfatter butylscopolamin, glukagon, calciumkanalblokkere, benzodiazepiner og nitrater. Sidstnævnte har vist sig at fremme vævsafspænding.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Fordøjelsesenzymer: Hvad gør de?
Sådan forebygger du, at mad bliver fanget i spiserøret
Det er muligt at forebygge, at mad bliver fanget i spiserøret, i mange tilfælde. Nogle gange er dette fænomen forårsaget af at spise for hurtigt eller endda at tygge for lidt.
Faktisk kan selv at spise for hurtigt øge risikoen for at lide af denne symptomatologi. Derfor er det ofte nok at tage sig tid til at synke, mens man forsøger at sikre, at den første fordøjelsesproces udføres effektivt.
Ved at prioritere friske fødevarer frem for forarbejdede fødevarer eller hyper-smagelige produkter vil man også begrænse hyppigheden af denne lidelse.
Men når det skyldes en tilstand i spiserørets struktur eller funktion, er det altid bedst at søge lægehjælp. I visse tilfælde kan der være tale om en forsnævring af spiserøret, hvilket vanskeliggør fødevarens passage ned gennem røret.
Refluks kan også føre til, at mad bliver fanget i spiserøret hos nogle mennesker. I dette tilfælde er det bedst at gennemføre koststrategier, der begrænser tilstedeværelsen af irriterende fødevarer, der kan forværre symptomerne i din kost. Faktisk bekræfter en undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Current Opinion in Gastroenterology, dette.
Forebyggelse og tidlig behandling er nøglen til behandling af denne lidelse. Hvis refluks fortsætter over tid, kan cellerne i spiserøret blive ændret.
Læger udfører ofte en endoskopi for at identificere og løse obstruktionen i akutte tilfælde.
Mad fanget i spiserøret er et fordøjelsesproblem
Mad fanget i spiserøret er en forstyrrelse i fordøjelsesprocessen, som kan forårsage betydeligt ubehag. I nogle tilfælde er det endda en grund til akut konsultation.
Det kan dog normalt forebygges ved at forbedre dine spisevaner og sikre, at der følges en passende kost. Hvis det fortsætter, bør der udføres mere komplekse diagnostiske tests for at vurdere oprindelsen.
Husk, at der er andre tilstande, som kan være tæt forbundet med forekomsten af mad fanget i spiserøret. Et eksempel på disse ville være fedme eller vægtøgning. Når kropsfedtprocenten stiger, er de organer, der befinder sig inde i kroppen, under pres, herunder spiserøret.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Etges, C. L., Barbosa, L. R., & Cardoso, M. (2020). Development of the Pediatric Dysphagia Risk Screening Instrument (PDRSI). Desenvolvimento do Instrumento de Rastreio Para o Risco de Disfagia Pediátrica (IRRD-Ped). CoDAS, 32(5), e20190061. https://doi.org/10.1590/2317-1782/20202019061
- Bahadoran, Z., Mirmiran, P., Kabir, A., Azizi, F., & Ghasemi, A. (2017). The Nitrate-Independent Blood Pressure-Lowering Effect of Beetroot Juice: A Systematic Review and Meta-Analysis. Advances in nutrition (Bethesda, Md.), 8(6), 830–838. https://doi.org/10.3945/an.117.016717
- Sethi, S., & Richter, J. E. (2017). Diet and gastroesophageal reflux disease: role in pathogenesis and management. Current opinion in gastroenterology, 33(2), 107–111. https://doi.org/10.1097/MOG.0000000000000337