Naturlige tonere til smuk glødende hud
Naturlige tonere har mange skønhedsfordele. De hjælper med at forbedre hudens sundhed, uden at du behøver at bruge kemiske produkter. Du bør anvende dem før du bruger nogen anden form for kosmetisk produkt.
At bruge naturlige tonere er et vigtigt skridt i enhver hudplejerutine, fordi de hjælper med at lukke porerne i din hud, forfrisker den, og plejer den, hvilket især er vigtigt hvis vi har sart hud.
Derudover bør du også vide, at naturlige tonere skal være lavet af økologiske ingredienser. Du har normalt sådanne ingredienser derhjemme allerede. I dag viser vi dig, hvordan du nemt kan forberede forskellige tonere derhjemme, så du ikke behøver at punge ud for at købe kommercielle produkter.
Lav disse naturlige tonere og giv din hud en strålende glød
1. Naturlig toner med aloe vera
Aloe vera planten er nærmest magisk, og har rigtig mange sundheds- og skønhedsmæssige fordele, fordi den heler og regenererer dine hudceller.
Læs også: Sådan får du sundere hår med aloe vera
Ingredienser
- Juice af ½ citron
- 1 spsk aloe gel (15 g)
Forberedelse og anvendelse
- Bland begge ingredienser sammen.
- Når de er grundigt blandet sammen, vask ansigtet og gnid blandingen grundigt ind på ansigtshuden med en vatrondel. Lad det tørre og sidde.
Vi anbefaler, at du anvender blandingen om natten, før du går i seng. Denne tonic vil hydrere og regenerere dine hudceller, og nå selv de dybere lag af huden.
2. Naturlig toner med agurk
Agurk er en kilde til E-vitamin, hvilket er afgørende for hudens vitalitet. De hydrerer og reparerer også hudens væv.
Ingredienser
- 1 agurk
- 2 kopper vand (500 ml)
Forberedelse og anvendelse
- Hæld den hakkede agurk i en gryde med vand, og bring det i kog.
- Lad det koge, indtil det er reduceret til halvdelen af vandet, og lad det køle af til det er ved stuetemperatur.
- Efterfølgende skal du hælde vandet over i en steriliseret glaskrukke med låg. Du kan opbevare det i køleskabet til senere brug.
- Påfør det på huden med en vatrondel, og husk at påføre det på hele dit ansigt. Du bør anvende det om natten, især efter et brusebad.
Læs også: Fordelene ved agurkejuice
3. Naturlig toner med rosenvand
Dette er en let naturlig toner at lave, og der er en stor chance for, at du allerede har alle ingredienserne klar. Hvis du har en have, så finder du denne toners hovedbestanddel der.
Ingredienser
- Kronbladene af 1 rose
- 2 kopper vand (500 ml)
Forberedelse og anvendelse
- Tilsæt rosenbladene til en gryde med en halv liter vand og lad det koge, indtil vandet er reduceret til halvdelen.
- Derefter skal du slukke for varmen, og dække det til med det samme. Lad vandet afkøle, og opbevar det derefter i køleskabet.
- Vi anbefaler også at gemme det i krukker til senere brug.
- Du kan bruge denne toner på samme måde som de andre naturlige tonere ovenfor. Påfør den med en vatrondel eller med en blød svamp og lad det tørre.
Det er en frisk toner, der hjælper dig med at fjerne urenheder fra din hud.
4. Naturlig toner til fedtet hud
Fordelene ved rosmarin og salvie er ubestridelige og sammen udgør de en god behandling for fedtede hudtyper.
Ingredienser
- 3 spiseskefulde rosmarin (45 g)
- 3 spiseskefulde salvie (45 g)
- 2 kopper vand (500 ml)
Forberedelse og anvendelse
- Forbered en te med urterne og lad det afkøle.
- Herefter sier du vandet fra og opbevarer det i en glasbeholder med låg i køleskabet.
- Du kan bruge det om natten eller om morgenen, før du anvender din makeup.
5. Naturlig toner med mælk og honning til tør hud
I denne naturlige toner giver honningen fugt til din hud, og mælken hydrerer det betydeligt.
Ingredienser
- 3 spiseskefulde kold mælk (45 ml)
- 1 spiseskefuld honning (25 g)
Forberedelse og anvendelse
- Bland ingredienserne sammen og anvend den naturlige toner ved hjælp af en vatrondel. Når du bruger den på dit ansigt, skal du fokusere på de zoner, hvor porerne er mere udvidede og udsatte.
6. Naturlig toner med ris til kombineret hud
Ris har fantastiske fordele for huden. Dette er en populær behandling blandt asiatiske kvinder.
Ingredienser
- 1 del ris
- 1 ½ del vand
Forberedelse og anvendelse
- Bland begge ingredienser sammen i en glasbeholder og opbevar det på et køligt, tørt og mørkt sted.
- Lad det stå og trække henover natten. I løbet af denne tid vil risen udlede alle dens næringsstoffer i vandet.
- Den næste dag skal du si vandet fra og opbevare det i en beholder med låg. Derefter kan det opbevares i køleskabet for at holde det køligt.
- Påfør toneren om natten før du sover.