Overtænkning: Hvorfor er det skadeligt?

For at undgå overtænkning er det ikke nødvendigt at stoppe med at tænke, men at ændre indholdet af ens tanker. Vi vil lære dig nogle nyttige strategier her.

At vende et problem betyder at pille det fra hinanden, analysere det, tænke på alternativer og afslutte det med at finde en løsning. Selv om det tilsyneladende er simpelt, kan denne proces føre til det, der kaldes overtænkning.

Som navnet antyder, handler det om at gennemgå problemet i en uendelighed og gruble over en situation i en sådan grad, at det, vi kunne have haft under kontrol og set på med en vis klarhed, i stedet er blevet til en endeløs løkke. Lad os se på, hvordan vi kan deaktivere det.

Hvad refererer overtænkning til?

Overtænkning er en type tænkning, der bliver til ruminering og gentager sig selv igen og igen, hvorved søgningen efter en løsning ender med at blive til et problem. Denne strøm af tanker bliver til en situation, der er svær at kontrollere for dem, der oplever den, og som derfor påvirker deres velbefindende og selvværd.

Overtænkning får os ofte til at tænke på fremtidige situationer, der måske aldrig vil ske. Vi bliver overbekymrede, og vores angst bliver udløst. Det kan starte med en specifik bekymring, men det ender ofte med at binde mange spørgsmål og situationer sammen.

I dette mentale spind ender det med, at målet om at levere en arbejdsopgave til tiden kommer i baggrunden. Desuden vil det, der engang var muligt (at færdiggøre præsentationen), blive gjort til en meget høj pris – måske uden den effektivitet eller kvalitet, som det ville være blevet gjort til at begynde med, da Ana nu er stresset.

Når vi lærer at holde op med at tænke for meget på tid, kan vi bruge vores tænkning til vores fordel og tage kontrol i stedet for at forvrænge fakta og virkeligheden. Når vi ikke tager kontrol, lammer og overvælder denne eskalering af tanker os.

På arbejdet er der stor sandsynlighed for, at overtænkning dukker op og hindrer vores handlinger rettet mod en opgave.

Konsekvenserne af overtænkning

Uden tvivl forårsager overtænkning fysisk og mental udmattelse, da det fører os til en dynamik, der går hånd i hånd med følelser og adfærd. Det vil sige, at negativ tænkning (f.eks. fiasko i en bestemt situation) fører til tristhed og ubehag.

Derefter kan det føre til adfærd af samme art. Denne dynamik bliver derefter cyklisk og forstærker det, vi tænkte i begyndelsen.

Blandt de vigtigste konsekvenser kan vi finde følgende.

• Overtænkning påvirker opfattelsen af problemet, da det ikke løser det, men forstørrer det.
• Det øger ængstelse og nervøsitet.
• Vi oplever negative følelser (vrede, frygt, tristhed) omkring problemet.
• Det sænker vores selvværd, da det får os til at føle os inkompetente, overvældet af situationen og sårbare.
• Overtænkning forhindrer os i at forbinde os med nuet og nyde det.
• Det fører til, at vi går glip af muligheder for forbedring og vækst, da det lammer os og efterlader os i en tilstand af passivitet.
• Det gør det svært at træffe beslutninger.

Den store ulempe ved overtænkning er, at den ligger til grund for mange andre store mentale sundhedsproblemer, såsom angstlidelser og depression.

Hvordan undgår man at overtænke?

Nogle af de handlinger, der kan hjælpe os med at afbryde tankestrømmen, er følgende:

1. Øv dig i afslapning og meditation, mindfulness og åndedrætsteknikker. Selv om det kun er 30 minutter om dagen, frigør fysisk træning også stress.
2. Prøv at forstå, hvad der ligger bag tankerne: Er du bange for, hvad de kan sige? Har du en frygt for at blive latterliggjort? Bag disse tanker ligger ofte idéer om os selv, som vi har lært af tidligere erfaringer, men som kan ændres.
3. Lær at identificere, hvornår tankerne opstår. Ved at gøre det kan vi genkende, at angsten er ved at dukke op. Vi kan så iværksætte foranstaltninger for at undgå den. Så i stedet for at bruge hele dagen på at svæve over problemet kan vi beslutte os for at håndtere det og derefter gå videre til en anden plan. Vi kan f.eks. gå en tur i stedet.
4. Spørg om råd. Vi når ofte frem til disse følelser efter at have tænkt over den samme ting igen og igen. Så når du begynder at føle dig overvældet, kan du spørge nogen, hvad de ville gøre i din situation, eller hvordan de ville løse den.
5. Forestil dig, hvad du ville sige til en anden person. I forbindelse med det foregående punkt kan du prøve at projicere, hvilken samtale du ville have med en person med samme problem. Hvilke råd ville du give dem?
6. Udskift én type tænkning med en anden. Når du tror, at du ikke kan klare det, eller når du er ved at invalidere dig selv, så hav en liste over triumferende minder ved hånden.

Det er vigtigt at tale med en anden person for at give et perspektiv på problemet, da vi nogle gange ikke forstår, hvad der sker med os.

Tanker er ikke virkeligheden

Det er vigtigt at huske, at det, vi tænker, ikke er virkeligheden eller det, der kommer til at ske. Det er blot idéer, fortolkninger og projektioner af, hvad vi tror, vi kan gøre, eller hvad der kunne ske.

Det er nødvendigt at adskille den, der tænker, fra sine tanker. Vi er ikke det, vi tænker, men vi vil ende med at blive det, hvis vi ikke søger en løsning på overtænkning.

Overtænkning efterlader os som fanger i sindet og i hypotetiske scenarier. Således bliver vi ikke i stand til at forberede os på situationen og finde ressourcer og ro i sindet. I stedet bliver vi belastet af frygt og angst. Derfor skal vi lære at komme ud af dette loop og i stedet skifte til en reflekterende tankegang.