Sådan kan du beregne frugtbare dage
For at blive gravid er det vigtigt at vide, hvilke dage du er frugtbar. Det samme gælder for at undgå graviditet. Det er dog umuligt at beregne frugtbare dage med 100% nøjagtighed. Husk, at beregning af frugtbare dage altid kun er omtrentlig.
Det er vigtigt at huske, at en ægløsningskalender, tests, der måler hormonniveauer, og udstyr, der måler temperaturen og sammensætningen af dit livmoderhalsslim, ikke er nøjagtige, når du vil beregne dine frugtbare dage.
Sådan kan du beregne frugtbare dage
Menstruationscyklussen er tidsintervallet, der er mellem to menstruationsperioder. Den første menstruationsdag er begyndelsen på en ny cyklus. Hver kvinde har en individuel cyklus, der kan variere fra måned til måned.
Derudover ændres varigheden af en kvindes cyklus normalt hele hendes liv. Din cyklus kan have varet 26 dage, da du var 18, og ti år senere kan den ændre sig og vare længere, eller kortere tid. Dette vil også ændre sig efter graviditeter.
At have uregelmæssige menstruationscyklusser er ikke en grund til bekymring. Det er normalt. Du skal bare vide, at du bliver nødt til at være mere opmærksom på din cyklus, hvis du vil blive gravid, eller hvis du tror, du kan have amenoré (fravær af menstruation), hvis du ikke er gravid.
Hvornår sker ægløsning?
I en cyklus på 28 dage, der er den normale længde af menstruationscyklussen, finder ægløsning sted på dag 14 i cyklussen, cirka. Dette betyder, at de frugtbare dage i en regelmæssig menstruationscyklus normalt vil være mellem dag 8 og 15 i cyklussen.
Derfor er der ca. 6 frugtbare dage: Fem dage før ægløsning og dagen, hvor du får din ægløsning.
Ægget kan overleve 12 til 18 timer efter frigivelse. Derefter dør det, og markerer afslutningen på de frugtbare dage for en kvinde med en regelmæssig menstruationscyklus. Man skal dog huske på, at ikke alle kvinder har en regelmæssig cyklus, der varer den samme mængde af dage hver mmåned.
Hvad hvis du har en uregelmæssig cyklus?
Det er vanskeligere at beregne frugtbare dage for kvinder med uregelmæssige cyklusser. Selv med disse estimater kan kvinder derfor stadig mislykkes med at blive gravid eller undgå graviditet. Hvis du får din periode på forskellige tidspunkter i løbet af din cyklus, så er det let at lave en fejl, når du sporer dine dage.
Men hvis du gerne vil beregne frugtbare dage i en uregelmæssig menstruationscyklus, er dette, hvad du bør gøre. Først skal du notere din menstruationscyklus i mindst seks måneder. For eksempel kan en måned vare 22 dage, en anden 27, en anden 31 og så videre. Når du har taget disse noter, skal du bruge en formel:
- Træk 18 dage fra den kortere cyklus og 11 dage fra den længste menstruationscyklus. For eksempel: Hvis den korteste cyklus var 22 dage, og din længste cyklus var 31 dage, er 22-18 = 4 og 31-11 = 20.
- Derfor falder din frugtbare periode mellem cyklusens dag 4 og 20, hvilket er ca. 17 dage. Naturligvis er dette estimat unøjagtigt og langt, men hvis du prøver at blive gravid, skal du have sex i disse dage.
Når du har en uregelmæssig cyklus, er det sikreste at ty til ægløsningstests. Disse sælges på apoteker, og du skal sørge for at følge instruktionerne meget omhyggeligt. Dette er den bedste måde at finde frem til dine frugtbare dage på, uanset om du vil forhindre graviditet eller ønsker at blive gravid.
Er det nyttigt at kende dine frugtbare dage?
Ja! Det er yderst nyttigt at kende dine frugtbare dage.
Hvis du ud over at blive gravid også gerne vil prøve at påvirke din babys køn, siges det, at det kan være nyttigt at kende dine frugtbare dage.
Selvom denne teori ikke er bevist, siges det, at det at have sex den nøjagtige dag af ægløsning gør det mere sandsynligt, at du vil få en dreng, og at have sex 3 til 5 dage før ægløsning gør det mere sandsynligt, at du får en pige.
Er der symptomer, der viser sig på dine frugtbare dage?
For at beregne frugtbare dage skal du også vide, hvordan du genkender de tegn, som din krop sender dig. Blandt de symptomer, der viser, at du snart får ægløsning, er:
- Forøgelse af væske i skeden med en farve og konsistens, der ligner en æggehvide. Frigivelsen af hormonet estradiol producerer mere vaginal væske end normalt. Dette er den naturlige smøremekanisme for vaginalkanalen.
- Bumser er det mest hadede tegn af dem alle, men de indikerer dog, at vi har ægløsning. I denne fase bliver huden mere fedtet, selv efter du har overstået dine teenageår.
- Der er en lille stigning i din kropstemperatur, der falder sammen med frigivelsen af ægløsning af folliklerne. Progesteron er ansvarlig for denne stigning i kropstemperatur med ca. en grad.
- Forøget seksuel libido. Dette skyldes stigningen i hormonniveauer. Du føler dig mere attraktiv og har mere seksuel lyst. Din krop bliver din bedste allierede.
- Der er en stigning i appetit i ægløsningsfasen. Dette skyldes, at kvindens krop er forberedt på en mulig graviditet.
- Du føler muligvis en let smerte i den nedre del af din mave eller kramper, der kommer og går. Dette er en anden indikation af, at du har ægløsning.
- Humørsvingninger. Irritabilitet og følelsesmæssig ustabilitet er også sigende tegn på ægløsning.
Endelige overvejelser om at beregne frugtbare dage
Det er meget nyttigt at kunne forstå vores kroppe godt, når det kommer til at nyde vores seksualitet, uanset om vi ønsker at blive gravid eller ej. Husk at besøge din gynækolog årligt for at kontrollere, at alt er i orden med din menstruationscyklus og reproduktive sundhed.
At leve et sundt og afbalanceret liv er også vigtigt for at øge din fertilitet. Undgå stress, slap af og nyd momenterne med din partner, uanset om du ønsker at blive gravid eller ej.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Wilcox, A. J. (2000). The timing of the “fertile window” in the menstrual cycle: day specific estimates from a prospective study. BMJ. https://doi.org/10.1136/bmj.321.7271.1259
- Dunson, D. B. (2002). Changes with age in the level and duration of fertility in the menstrual cycle. Human Reproduction. https://doi.org/10.1093/humrep/17.5.1399
- Fehring, R. J., Schneider, M., & Raviele, K. (2006). Variability in the phases of the menstrual cycle. JOGNN – Journal of Obstetric, Gynecologic, and Neonatal Nursing. https://doi.org/10.1111/j.1552-6909.2006.00051.x
- Gribble, J. N., Lundgren, R. I., Velasquez, C., & Anastasi, E. E. (2008). Being strategic about contraceptive introduction: the experience of the Standard Days Method®. Contraception. https://doi.org/10.1016/j.contraception.2007.11.001