Sådan gror du nemt tomater derhjemme

Undgå at bruge jord fra haven eller omkring huset, da det kan indeholde skadedyr og sygdomme, som vil skade dine planter. Den bedste jord til tomater er frisk muld.
Sådan gror du nemt tomater derhjemme

Sidste ændring: 26 august, 2022

Tomater er en væsentlig del af vores kost, da de udover at give forskellige retter en god smag, også har en høj næringsværdi, der giver betydelige fordele for kroppen og det generelle helbred.

Selvom de er lette at finde i supermarkederne og hos grønthandlerne, så kan tomater nogle gange være dyre og af dårlig kvalitet. Heldigvis, ligesom så mange andre fødevarer, er det nemt selv at gro tomater derhjemme, og du kan plante nok til at få en ubegrænset forsyning – som du ved, vil være af højeste kvalitet.

Når du gror dine egne tomater, kan du være sikker på, at de er frie for pesticider og andre kemikalier, der ofte bruges i kommercielt landbrug for at holde dem friske i længere tid. Det er også billigt og i sidste ende får du 100% økologiske, friske og lækre tomater derhjemme.

I dagens artikel vil vi dele nogle enkle tips til at dyrke dine egne, økologiske tomater derhjemme i potter, som du måske allerede har stående omkring huset. Vær opmærksom på alle detaljer for at sikre dig nogle vellykkede afgrøder.

Brug de rigtige potter

For at gro tomater derhjemme skal du bruge de rigtige potter

Potten du bruger er en af de vigtigste faktor for at få succes med dine tomatplanter. Jo større de er, jo større er chancen for, at du vil få en god produktion.

Selvfølgelig er der fordele ved at plante i en have, terrasse eller en gårdhave, hvor du har meget mere plads. Men selv uden denne luksus, kan du i stedet bruge store potter.

  • Generelt anbefaler vi at bruge potter, der er mindst 59 centimeter dybe, med en proportional bredde. Det vil give rødderne nok plads til at gro.
  • Beholdere lavet af plastik er nemme at flytte rundt.
  • Til sidst, placer en skål eller dyb tallerken under potten for at opsamle det vand, som løber ud.

Sørg for at din potte dræner godt

Hvordan en potte dræner, er en anden vigtig faktor, der er værd at huske. Der bør være huller i bunden for at give en god dræning og forhindre jorden i at akkumulere for meget fugt.

For at jorden ikke skal falde ud af hullerne, kan du placere et lille net i bunden af potten.

Den rigtige form for pottemuld

pottemuld

Det er en god ide at undgå at bruge jord fra din gård eller have, da det kan indeholde skadedyr eller sygdomme, der vil skade dine planter.

En bedre løsning er at blande 60% kokosfibre med 40% ormekompost.

Hvordan planterne man tomaterne?

tomatplanter

Når du har købt tomatfrø eller plantespirer fra planteskolen, kan du plante dem i dine forberedte beholdere.

  • Først, fyld en tredjedel af potten med potteblandingen, som beskrevet ovenover.
  • Placer dine plantespirer i blandingen, tilsæt jord indtil det når op til starten af planten.
  • Klem forsigtig jorden omkring planten så den er stabil.

Vanding

Den første gang du vander dine planter, skal det være grundigt, så jorden er meget fugtet. Undgå at gøre bladende, stammen og bunden af planterne våde.

Tilsæt derefter kun lidt vand til potteblandingen alt efter, hvor meget fugt der er tilbage. Det er ikke altid nødvendigt at vande dem hver dag.

Check pottemulden nøje og sørg for at den hele tiden er lidt fugtig. Undgå at overvande dine planter, da for meget fugt kan skabe problemer.

Plantepinde

For at sikre dig, at dine planter gror hurtigt, er det vigtigt, at du giver dem støtte, når de bliver større. En plantepind vil hjælpe dem med at stå lige op.

Gødning til tomater

Efter to måneder, start med at bruge gødning for at sikre dig en stor og god høst.

Du kan købe organisk gødning på alle planteskoler og etiketten vil fortælle dig, hvordan du bruger det.

Høst dine tomater

Tomater modnes langsomt, og det er her, du skal starte med at plukke dem. Alligevel vil nogle tomater ikke modne fuldstændigt på planterne, og i så fald er det bedst at klippe og placere dem et køligt sted, indtil de er modne.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.