Sådan mindsker du sure opstød
Vidste du at den bedst sælgende pille i USA fungerer mod sure opstød eller halsbrand? USA er ikke det eneste land hvis befolkning lider under denne brændende i maven tilstand efter at have spist. Hvis du har oplevet dette problem, bør du læse med i denne artikel, hvor vi vil præsentere nogle tips til, hvordan du kan mindske sure opstød.
Lidt information om sure opstød
Refluks (sure opstød) og halsbrand er de mest almindelige lidelser i den menneskelige fordøjelseskanal. Næsten alle har prøvet at få et surt opstød på et eller andet tidspunkt. Det sker når mavesyren, som normalt anvendes til at fordøje maden, løber op i spiserøret og ud i halsen. De hyppigste symptomer på refluks er:
- Syrlighed – en bitter fornemmelse, ligesom ild eller fornemmelsen af et stort tryk i brystet og halsen efter et måltid.
- Opkast eller gylp af mad
- Kvalme med en sur smag i munden
- Besvær med at synke mad
- Sure opstød
Når en person får sure opstød mindst en gang om ugen, omtales det normalt som gastroøsofageal refluks. Halvdelen af befolkningen i USA lider af sure opstød og næsten 20% lider af gastroøsofageal refluks. De amerikanske spisevaner er selvfølgelig ikke de sundeste i verden, men faktisk er tallene meget lignende i andre udviklede lande, som f.eks. Spanien.
Når man sluger sin mad, går den ned igennem spiserøret, gennem dets lukkemuskel og til slut ned i maven. Lukkemusklen danner en barriere eller et låg, som åbner og lukker sig hver gang, der kommer mad ned i spiserøret. Den er omkring 7 cm lang og dets opgave er at kontrollere, hvad der kommer ned i din mave og samtidig sørge for at det, der allerede er i maven, ikke kan komme ud.
Da lukkemusklen i spiserøret netop er en muskel, kan dens styrke og evne til at forblive lukket veksle. Der er mange tilfælde af sure opstød som simpelthen skyldes at folk spiser for hurtigt.Visse ingredienser i maden kan også provokere sure opstød ligesom det at gå i seng lige efter man har spist. Fysisk aktivitet eller simpelthen bare at trykke på maven kan også være nok til at udløse sure opstød.
Maven indeholder meget stærke syrer, som har til opgave at nedbryde maden under fordøjelsesprocessen. Hvis lukkemusklen i spiserøret står “på klem” vil disse syrer kunne stige op i spiserøret og forårsage den brændende fornemmelse, man får i brystet. Tænk over, hvad der sker, når du kaster op. Du vil kunne smage en sur smag i munden og samtidig have den brændende fornemmelse i halsen. Dette sker, fordi maden er blevet blandet sammen med mavesyren.
Sure opstød bliver et problem, når de kommer så ofte, at man udvikler indre sår og kronisk betændelse i spiserøret. Hos nogle mennesker fører dette til spiserørskatar (esophagitis) og kan endda forårsage sygdom i lungerne. Den syre, som når op i munden, nedbryder tændernes emalje og giver dårlig ånde .
Det er vigtigt at bemærke at mens nogle patienter går til lægen for at tale om refluks baseret på deres symptomer og sure opstød, er der andre, som slet ikke vil mærke noget til det. Dette kaldes “silent refluks” og kan opdages ved at overvåge en persons pH-niveauer og ved at udføre en endoskopisk undersøgelse.
Et liv med refluks
Fra den dag, man bliver født, har man en eller anden form for refluks, hvilket ikke er en dårlig ting. Hvis det sker for dit barn engang imellem, bør du ikke bekymre dig. Omkring 85% af nyfødt får sure opstød eller gylper efter at være blevet ammet. I løbet af livets første år er det helt normalt. Kvinder, der er gravide, lider også ofte af sure opstød på grund af det ekstra pres, der lægges på maven.
Af samme grund forbindes refluks ofte med fedme, da det overskydende fedt omkring maven lægger et ekstra pres på bughulen. Det kan også ske at overvægtige mennesker spiser en bestemt slags mad, som gør denne lidelse værre. Dette kan ske både i barndommen, når man er teenager eller som voksen.
Som tidligere nævnt er sure opstød en del af livet og det bør også bemærkes at mange mennsker over 60 udvikler det, da lukkemusklen øverst i spiserøret svækkes efter mange års arbejde.
Sådan undgår du gastrisk refluks
Spis sundt
Nogle mennesker oplever at få sure opstød på grund af visse madvarer eller ingredienser i den mad, de spiser. Derimod oplever næsten alle en stigning i symptomerne efter indtagelsen af kaffe, mynte, chokolade, alkohol, tomatsovs, krydderier eller krydrede fødevarer og forarbejdede mælkeprodukter. Derfor er det en god idé at spise mere frugt og grøntsager, fuldkorn, nødder og drikke godt med vand.
Bedre spisevaner
Ud over at holde øje med, hvilket madvarer der kan give dig sure opstød, er det en god idé at spise mindre, især om aftenen. Det at spise en stor portion aftensmad for derefter at gå direkte i seng gør ikke noget godt for nogen, især ikke hvis man gerne vil sove godt.
Det er en god idé at gå efter at spise noget let om aftenen med masser af frugt og grøntsager til dessert. Man bør også undgå at drikke for meget alkohol eller spise for meget fast food eller andre forarbejdede fødevarer. Sørg for at maden ikke serveres hverken for varm eller for kold og spis langsomt og tyg maden flere gange før den sluges.
Få godt med søvn
Efter et måltid (både om eftermiddagen og om aftenen), er det en god idé at hvile et stykke tid for at man føler sig godt tilpas og mere frisk. Dette hjælper alle kroppens muskler, og især spiserøret, til at slappe af, og det vil derefter fungere bedre og være mere effektivt.
Det er også en god idé at undgå stress og holde stressniveauet så lavt som muligt. Ellers vil refluks begynde at blive noget, man oplever hver dag, hvilket kan forårsage mange flere sundhedsproblemer, hvoraf nogle af dem er meget alvorlige og uoprettelige.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bortoli, N., Martinucci, I., Bellini, M., Marchi, S., Savarino, E., Nacci, A., Romeo, S. O., Fattori, B., & Savarino, V. (2013). Optimal treatment of laryngopharyngeal reflux disease. Therapeutic Advances in Chronic Disease. https://doi.org/10.1177/2040622313503485
- Clarrett, D. M., & Hachem, C. (2018). Gastroesophageal Reflux Disease (GERD). Missouri medicine, 115(3), 214–218.
- Enfermedad por reflujo gastroesofágico. (2019). Clínica Mayo. Recuperado el 4 de marzo de 2020.