Sådan virker antibiotika mod urinvejsinfektioner
Det er gængs for læger at ordinere antibiotika mod urinvejsinfektioner, eftersom antibiotika kan kurere det. Efter en samtale med lægen og en diagnose, som bekræfter bakteriel vækst, ordinerer lægen antibiotika, som patienten skal tage i nogle dage. Det meste af tiden er den protokol korrekt og fungerer.
Urinvejsinfektioner er faktisk en af de mest gængse lidelser hos patienter, der ikke bliver indlagt, i hele verden. Når det er sagt, har antibiotika været den mest effektive måde at kontrollere denne tilstand og forebygge komplikationer på igennem historien.
Urinvejsinfektioner
Denne lidelse er meget gængs, især blandt kvinder. Der skønnes, at 20% af den kvindelige befolkning vil lide af en urinvejsinfektion, som kræver antibiotika, mindst én gang i sit liv.
Selvom det er mindre gængs hos mænd, er kronisk prostatitis dog en komplikation, som kommer fra ikke at behandle den. Mange mænd begynder med symptomer i urinvejen, som de ikke er særlig opmærksomme på. Som konsekvens spreder væksten af bakterier sig til prostata og slår sig ned der, hvilket forårsager voldsomt betændelse.
Overordnet set viser statistikker, at infektioner i de nedre urinveje er de mest gængse. En infektion i de nedre urinveje opstår i blærer og urinrør, mens en infektion i de øvre urinveje er i nyrerne og urinlederne.
Derudover lader aldring til at være en risikofaktor. Kvinder i overgangsalderen og ældre mænd, der er på plejehjem, har en større sandsyndlighed for at blive smittede.
Læs også: Årsager til urinvejsinfektioner
Sådan virker antibiotika mod urinvejsinfektioner
Som vi nævnte ovenstående, er bakterier de mikroorganismer, som oftest er relateret til urinvejsinfektioner. De forårsager flere tilfælde end vira og svamp.
Blandt bakterier forårsager E. coli op til 80% af tilfældene af blærebetændelse og urinrørsbetændelse. Denne bakterie bor ofte i fordøjelsessystemet, især i den sidste del af tarmene. Den samme person overfører den derfor til sig selv.
Hos kvinder er det forbundet med deres kortere urinrør, og hvor tætte deres urinvej og fordøjelsessystem er. Dette fremmer passagen af E. coli mellem anus og åbningen af urinrøret, hvor den trænger ind.
I mindre grad kan andre mikroorganismer også forårsage urinvejsinfektioner, blandt hvilke vi kan nævne de følgende:
- Proteus mirabilis.
- Klebsiella pneumoniae.
- Enterokokker.
Alle disse bakterier er følsomme over for en form for antibiotika. Et antibiogram kan derfor være nødvendigt, før man begynder på behandlingen. Denne test måler patogenets overfølsomhed overfor lægemidler, så man kan ordinere den korrekte type, der er i stand til at slå mikroorganismen ihjel.
De mest gængse antibiotika mod urinvejsinfektioner
Når sundhedsfagfolk identificerer, hvad der forårsager infektionen, og antibiogrammet afgør den mest passende type antibiotika mod netop den urinvejsinfektion, begynder behandlingen. Intet lægemiddel er ideelt. I stedet skal det tilpasses til hvert enkelte tilfælde og patient.
I den forstand er det vigtigt at tage patientens alder, eventuelle sygdomme, allergier og typen af lidelse forårsaget i nyresystemet med i overvejelserne.
Hvad er de mest gængse typer af antibiotika, der anvendes? Nedenstående vil vi forklare det i detaljer.
Penicillin og dets afledninger
Eftersom det er en af de ældste grupper i kampen mod bakterier, har pencillin udviklet sig. Amoxicillin og ampicillin hører til denne familie og er effektive mod mange forskellige mikroorganismer. Ligeledes er der cefalosporiner såsom cefalexin og ceftriaxon.
De fleste E. coli og proteus er følsomme over for disse antibiotika. De er en god løsning til gravide kvinder, eftersom studier ikke har rapporteret om effekter på fosteret. De er dermed sikre at bruge under graviditet.
Aminoglykosider
Denne familie, hvis repræsentativ er gentamicin, kan bekæmpe gram-negative bakterier. Det betyder, at de ikke stopper bakteriel vækst, men de slår snarere gram-negative mikroorganismer ihjel. Af den grund ordinerer læger dem mod enterokokker.
De kan dog have bivirkninger, som begrænser anvendelsen af dem. De bør ikke blive ordineret til gravide kvinder og nyfødte, som stadig udvikler deres væv, på grund af sandsynligheden for at påvirke processerne med at danne celler.
Quinoloner
Med tidens gang og opdagelsen af nye lægemidler er nogle nye lægemidler blevet mere populære og er blevet førstevalget til antibiotika mod urinvejsinfektioner. Det er tilfældet med quinoloner, som erstattede amoxicillin og penicillin.
Selvom det ikke altid har været baseret på videnskabelige beviser, er det muligvis sket på grund af, hvor nemme disse lægemidler er at bruge, eftersom de kræver færre doseringer i færre dage.
Nogle få medlemmer af denne familie er norfloxacin, ciprofloxacin, pefloxacin og gatifloxacin. De første to er de mest anvendte til denne lidelse på grund af deres handling mod bakterier. En fordel for denne gruppe er, at quinoloner er stærkt koncentrerede i vævene, hvor de skal angribe.
For eksempel gør deres evne til at trænge ind i prostata dem til første valg til behandling hos mænd for at forebygge, at denne lidelse bliver mere kronisk. I mellemtiden findes norflaxocin i høje koncentrationer i urin, når det er blevet indtaget.
Vi anbefaler, at du læser: Alt om bredspektret antibiotika
Trimethoprim-sulfamethoxazol er også en type antibiotika mod urinvejsinfektioner
Denne kombination af lægemidler bliver anset som antibiotika i sig selv. Det kan dog ikke altid blive anvendt, fordi dets evne til at handle er begrænset overfor bakterien, som hyppigst opdages i tilfælde af urinvejsinfektioner. Alligevel er det dog ikke en dårlig løsning, hvis antibiogrammet tillader det.
Dette lægemiddel har gode effekter på prostata, hvilket er grunden til, at det er nummer to valg til mænd efter norfloxacin. Dets få bivirkninger gør det også sikkert og passende til næsten alle aldersgrupper og tilstande.
Sikker anvendelse af antiobiotika mod urinvejsinfektioner
Uanset typen af infektion er sikkerheden for anvendelse af antibiotika essentiel. Når det tages og ordineres vilkårligt, bliver bakterier resistente, og behandlingen af dem bliver meget sværere.
Det er derfor essentielt at tale med en læge og få lavet et antibiogram, hvis det er muligt. Valget af antibiotika er dermed baseret på bevis for dets effektivitet i at slå bakterier ihjel og mindske forekomsten af resistente bakterier.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Orrego-Marin, Claudia Patricia, Claudia Patricia Henao-Mejia, and Jaiberth Antonio Cardona-Arias. “Prevalencia de infección urinaria, uropatógenos y perfil de susceptibilidad antimicrobiana.” Acta Médica Colombiana 39.4 (2014): 352-358.
- Tandogdu, Zafer, and Florian ME Wagenlehner. “Global epidemiology of urinary tract infections.” Current opinion in infectious diseases 29.1 (2016): 73-79.
- Medina, Martha, and Edgardo Castillo-Pino. “An introduction to the epidemiology and burden of urinary tract infections.” Therapeutic advances in urology 11 (2019): 1756287219832172.
- Barker, Charlotte I., Eva Germovsek, and Mike Sharland. “What do I need to know about penicillin antibiotics?.” Archives of Disease in Childhood-Education and Practice 102.1 (2017): 44-50.
- Hanif, Shamayela. “Frequency and pattern of urinary complaints among pregnant women.” Journal of the College of Physicians and Surgeons–pakistan: Jcpsp 16.8 (2006): 514-517.
- Alinejad, Saeed, et al. “Nephrotoxic effect of gentamicin and amikacin in neonates with infection.” Nephro-Urology Monthly 10.2 (2018).
- Tayebi, Zahra, et al. “Comparison of quinolone and β-lactam resistance among Escherichia coli strains isolated from urinary tract infections.” Infezioni in Medicina 24.4 (2016): 326-330.
- Talan, David A., et al. “Extended-release ciprofloxacin (Cipro XR) for treatment of urinary tract infections.” International journal of antimicrobial agents 23 (2004): 54-66.
- Stamatiou, Konstantinos, and Nikolaos Pierris. “Mounting resistance of uropathogens to antimicrobial agents: A retrospective study in patients with chronic bacterial prostatitis relapse.” Investigative and clinical urology 58.4 (2017): 271-280.
- NEMIROVSKY, CORINA, et al. “Consenso Argentino Intersociedades de Infección Urinaria 2018-2019-Parte I.” MEDICINA (Buenos Aires) 80.3 (2020): 229-240.