Det siger dine pupiller om dig

Når du er sammen med en, du kan lide, udvider dine pupiller sig. Og hvis du er vidne til noget ubehageligt, skrumper de ubevidst ind, for at se mindre af billedet.
Det siger dine pupiller om dig
Raquel Aldana

Skrevet og kontrolleret af psykologen Raquel Aldana.

Sidste ændring: 26 september, 2023

Du har sikkert hørt denne legendariske talemåde hundrede gange:  Øjnene er sjælens vindue.” Hvor ofte har du truffet beslutninger baseret på, hvad en andens øjne fortæller dig? Så hvad siger dine pupiller om dig?Dine øjne afspejler dine tanker. Men meget af den information, de formidler, sker gennem dine pupiller. Uanset om de spiles ud eller snøres sammen, kan de give mange ideer til andre om, hvad vi siger eller ikke siger.

Ligesom alt andet i livet, har det sine fordele og ulemper. Denne metode er ikke hundrede procent pålidelig. Men dine pupiller har stadig meget at kommunikere. Det er interessant at lære at læse og fortolke dem.

Det siger dine pupiller om dig: Ni ting, andre kan læse fra dit blik

1. Hvad siger dine pupiller om din koncentration?

Dine pupiller er et sandt spejl af, hvad der sker i din hjerne. Når du fokuserer udspiles de for eksempel.

Dette blev observeret under en undersøgelse i 1964, udført på University of Chicago af psykologerne Eckhard Hess og James M. Polt. De fandt ud af at pupillerne blev større, når deltagerne stod overfor en stor opgave.

Når de derimod påtog sig aktiviteter, som var mindre indviklede, trak deres pupiller sig let sammen.

Tegning af kvinde, der læser bog.

2. Du er udmattet

Hvad siger dine pupiller om hvor træt du er? Det ville et par psykologer gerne vide mere om i 70-erne. Derfor opsatte de et eksperiment, der skulle vise, hvordan pupillerne reagerer, hvis du bliver presset til dit yderste.

De bad en gruppe frivillige om at løse en række multiple choice-opgaver på en skærm, så hurtigt de kunne. Deltagerne skulle kun vælge imellem fire mulige svar for hver.

Testen virkede enkel nok, men den var i virkeligheden en skjult fælde. Opgaverne sluttede nemlig aldrig, og hver ny opgave optrådte meget hurtigt efter den foregående.

Det udmattede de frivillige til det punkt, at de måtte give op. Forskerne fandt ud af, at når en deltagers hjerne blev overbelastet, trak deres pupiller sig sammen.

Læs også: 9 fødevarer mod udmattethed og hovedpine

3. Noget har fanget din opmærksomhed

I 1977 var psykologerne White og Maltzman interesseret i, hvordan pupillerne ville ændre sig, når deltagere lyttede til uddrag af tre forskellige bøger: En erotisk  roman, en om tortur og en tredje om et neutralt emne.

I begyndelsen af undersøgelsen udvidede alle deltagernes pupiller sig, fordi vi normalt reagerer med interesse og opmærksomhed på en ny stimulus. Men de forblev kun udvidede hos deltagere, som lyttede til den erotiske roman eller tortur. Interesseniveauet størrelsen på pupillerne dalede hos deltagere, som lyttede til den neutrale fortælling.

4. Der er noget galt med din hjerne

Det er almindeligt at få tjekket dine pupillers størrelse med en lommelygte, når du går til lægen for at sikre, at dit nervesystem fungerer normalt. Hvis de ikke er lige store, kunne dette indikere en neurologisk lidelse som en hjerneblødning eller et problem med dit syn.

Kvinde og mand kigger på hinanden.

5. Du er seksuelt tiltrukket af en person

Hvordan kan du vide, om to personer er tiltrukkede af hinanden? Begges pupiller vil udvide sig.

Bernicks undersøgelser om dette emne i 1971 syntes at indikere at det kun galt seksuelt begære. Andre undersøgelser har vist, at det er den fysiske tiltrækning, der fremkalder reaktionen. Ikke selve personen.

6. Du føler afsky

Psykologer fra University of Chicago introducerede en gruppe forsøgsdeltagere til en serie billeder, der er designet til at vække forskellig følelsesmæssig respons.

Mens de så på billederne, blev deres pupilaktivitet registreret hvert sekund. Da de så billeder af børnemisbrug, tortur eller andre voldelige scener, reagerede de, ikke overraskende, med afsky.

Pupillerne udvidede sig i starten. Men efterhånden som forsøgsdeltagerne blev vant til billederne, blev deres pupiller mindre igen.

7. Du har smerter

En undersøgelse i 1992 udført af psykologen Alex Chapman fandt ud af at når deltagere oplevede små doser fysisk smerte, blev deres pupiller udvidet.

Faktisk ville de blive udvidet mere end 0,2mm. Denne opdagelse er vigtig til at vurdere intensiteten af smerte, og den grænse, som den enkelte person er i stand til at udholde.

8. Du har indtaget narkotika eller alkohol

Hvad siger dine pupiller om dit stofindtag? En hel del!

Visse stoffer som alkohol og opiater (f.eks. morfin) får pupillerne til at trække sig sammen. Men amfetaminer, kokain og LSD har den modsatte virkning. De får pupillerne til at udvides betydeligt. Det er derfor politiet normalt kontrollere pupillerne hos chauffører, når de foretager tilfældige kontroller for spritkørsel.

Med hensyn til brug af narkotika, er det interessant at bemærke, at denne særlige reaktion næsten altid opstår, selv når forbruget er moderat. Hvis en person har et større forbrug, vil pupillerne dog normalt skifte til den anden yderlighed.

9. Hvad siger dine pupiller om din politiske overbevisning og personlighed?

Det er svært at få et vide hvilken slags person du er, udelukkende baseret på pupillernes tilstand. Men professor Matt Larsson fra Karolinska Institutet (Sverige) fandt at linjerne i dit øjes iris kan hjælpe andre til at afdække nogle karakteristiske træk ved din personlighed.

Hvis du ser på den farvede del af en persons øje – iris – og observerer et stort antal snirklede linjer eller mærker, der stråler udad, har den person en tendens til at være mere følsom, ærlig og venlig.

På den anden side bemærkede Larsson at et antal tydelige furer eller runde linjer omkring kanten af Iris, kan indikere en impulsiv eller nervøs person. Dette er utvivlsomt et vigtigt fund, der bør undersøges yderligere for at se, hvilke andre ting, vi kan lære fra vores øjne.

Ifølge disse undersøgelser ligger nøglen i Pax6-genet, som er involveret i dannelsen og væksten af øjenvævet og anterior cingulate cortex i hjernen, som er ansvarlig for at regulere humør og selvkontrol.

Desuden har forskeren Barlow ved en undersøgelse udført i 1969 observeret at deltagernes pupiller udvider sig, når de bliver forevist et foto af en liberal eller konservativ politisk kandidat, og deres individuelle svar stemte overens med deres egne politiske og ideologiske meninger.

Læs også: 7 tegn på, at du har en stærk personlighed

Kan nogen bemærke disse små detaljer i dine pupiller?

Du tror måske ikke, nogen lægger mærke til dine pupiller. Men en undersøgelse fra Dartmouth College fandt ud af at din underbevidsthed lægger mærker til en hel del.

På en eller anden måde fortæller de at de områder i hjernen, der er ansvarlige for at behandle dine følelser er i stand til at opfatte selv disse små detaljer, og forberede din krop på at svare.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Pupil Size in Relation to Mental Activity during Simple Problem-Solving. BY ECKHARD H. HESSJAMES M. POLT. SCIENCE13 MAR 1964 : 1190-1192
  • Juris, M., & Velden, M. (1977). The pupillary response to mental overload. Physiological Psychology. https://doi.org/10.3758/BF03337847
  • Chapman, C. R., Oka, S., Bradshaw, D. H., Jacobson, R. C., & Donaldson, G. W. (1999). Phasic pupil dilation response to noxious stimulation in normal volunteers: Relationship to brain evoked potentials and pain report. Psychophysiology. https://doi.org/10.1017/S0048577299970373
  • Richman, J. E., McAndrew, K. G., Decker, D., & Mullaney, S. C. (2004). An evaluation of pupil size standards used by police officers for detecting drug impairment. Optometry. https://doi.org/10.1016/S1529-1839(04)70037-8
  • Larsson, M., Pedersen, N. L., & Stattin, H. (2007). Associations between iris characteristics and personality in adulthood. Biological Psychology. https://doi.org/10.1016/j.biopsycho.2007.01.007

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.