Sødmælk vs letmælk: Hvilken er bedst?
Vil du gerne vide, hvad de nye studier siger om de sundhedsmæssige fordele ved sødmælk vs letmælk? Så læs med her.
En af de første forbehold, de fleste personer må tage i begyndelsen af en kur, når de prøver at tabe sig, er at udskifte sødmælk med letmælk. Det logiske bag dette er, at et lavere indtag af kalorier fra fedt vil føre til vægttab.
På den anden side vælger nogle af drikke letmælk, blot fordi de kan lide smagen. De mener, at sødmælk er for fyldigt og tungt.
Hvad end årsagen kan være, er det vigtigt at analysere de fødevarer, der er en del af din daglige kost. Det er vigtigt at afgøre, om letmælk er den bedste mulighed.
Sødmælk vs letmælk
Den primære forskel på sødmælk vs letmælk er, at letmælk indeholder en lavere procent fedt, hvilket navnet hentyder til.
Når du fjerner mælkefedt fra din kost, fjerner du dog også opløselige A-, D- og E-vitaminer. I ethvert tilfælde er næsten alle former for mælk disse dage beriget med alle mulige former for vitaminer og mineraler.
Hvilken version er dog den mest nærende?
Læs også: Fordele og ulemper ved at drikke mælk
Hvilken er mere nærende? Sødmælk vs letmælk
Som vi har nævnt ovenfor, ligger de primære forskelle i fedtprocenten, der er i mælken, og det påvirker både kalorier og smag.
Ikke blot det, men når den mister sit fedt, mister letmælk også fedtopløselige vitaminer, som er karakteristisk for mælk. Disse inkluderer A- og D-vitamin, også kendt som calciferol. Derudover går en mindre del af E-vitamin eller tokoferol også naturligt tabt under skumningen.
Ifølger professor, Sergio Casalmiglia, en professor på University of Barcelona, vil folk ved at miste disse vitaminer også miste en del af evnen til at optagelse calcium. Dette skyldes, at vores fordøjelsessystem indsamler det bedre, når det er til stede i fedt og mælkevitaminer.
På nuværende tidspunkt er letmælk ikke så anderledes med hensyn til fedtopløselige vitaminer og mængden af calcium, det indeholder, fordi det har fået tilføjet A-, D- og E-vitaminer. Hvor vidt du kan optage dem eller ej er dog et andet spørgsmål.
Disse vitaminer er ikke nødvendigvis syntetiske, men de kommer heller ikke fra udvundet fedt. Begge former for mælk er derfor lige med hensyn til indholdet af vitaminer og mineraler nutildags, men den ene indeholder færre kalorier.
Hvad siger studierne?
Et studie fra 2017 udgivet i The Amercian Journal of Nutrition påstår, at indtaget af ost og yoghurt lavet på sødmælk ikke fører til vægtøgning. Tværtimod kan det faktisk hjælpe med at forhindre det.
Det samme gælder diabetes. Dette er fordele, som forbrugere af fedtfattige produkter ikke kan opnå, ifølge studiet.
Et andet studie konkluderede, at det kan forebygge diabetes at drikke sødmælk. Gennem denne forskning analyserede de 3000 menneskelige blodprøver over 15 år. De fandt frem til, at mennesker, som indtog sødmælk, havde 46% mindre sandsyndlighed for at få denne sygdom.
Derudover fandt en forsker fra Harvard Universitet, Mohammad Yakoob, ikke nogen forbindelse mellem indtag af sødmælk og fedme eller diabetes i en meta-analyse, han udførte af medicinske rapporter i USA. Derimod antyder hans analyse, at forbrugere af sødmælk faktisk er mere beskyttede.
Studier af børn
Et studie udgivet i 2016 analyserede kosten for 2700 børn i alderen mellem 2 og 6. Dets resultater beviste, at børn, som drikker sødmælk, har en lavere BMI.
Dr. Dariush Mozaffarian siger: “Jeg mener, at disse resultater indikerer, at vi bliver nødt til at ændre politikken, som anbefaler fedtfattige mejeriprodukter. Bevis siger, at dem, der indtager sødmælk, er i bedre form end dem, som holder sig til en kost baseret på fedtfattige mejeriprodukter”.
Overordnet håber vi, at du har fået noget viden om graden af ernæring, der kan fåes fra sødmælk og letmælk. Det lader til, at de nævnte studier i den grad belyste dette emne.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Mozaffarian, D. (2016). Dietary and policy priorities for cardiovascular disease, diabetes, and obesity: a comprehensive review. Circulation, 133(2), 187-225. https://www.ahajournals.org/doi/full/10.1161/CIRCULATIONAHA.115.018585
- Thorning, T. K., Bertram, H. C., Bonjour, J. P., De Groot, L., Dupont, D., Feeney, E., … & Givens, I. (2017). Whole dairy matrix or single nutrients in assessment of health effects: current evidence and knowledge gaps. The American journal of clinical nutrition, 105(5), 1033-1045. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0002916522048705
- Yakoob, M. Y., Shi, P., Hu, F. B., Campos, H., Rexrode, K. M., Orav, E. J., … & Mozaffarian, D. (2014). Circulating biomarkers of dairy fat and risk of incident stroke in US men and women in 2 large prospective cohorts. The American journal of clinical nutrition, 100(6), 1437-1447. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S000291652304844X
- Wang, T. J. (2016). Vitamin D and cardiovascular disease. Annual review of medicine, 67, 261-272. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26768241/