Derfor er stress så farligt for dit helbred
Vi taler ofte om stress, for det er et problem der i dag rammer mange. I dag sætter vi fokus på dig og dine følelser: Derfor er stress så farligt for dit helbred.
Du behøver ikke være ekspert for at kunne se, at stress er dårligt for kroppen og sindet. Det handler om at kende din krop, være bevidst om dig selv og dine vaner. Vi prøver ikke at overvælde dig, men i stedet at hjælpe dig med at tage vare på dig selv bedre.
Derfor er stress så farligt for dig
En lille smule adrenalin i kroppen er sundt.
Uden det er det svært at præstere. Så med lidt stress øger vi vores arbejdshastighed, og er mere effektive.
Overbelastning eller kronisk stress påvirker imidlertid tre systemer i vores krop: Det endokrine system, nervesystemet og immunsystemet. Det er skadeligt for dit helbred på mange måder:
- Stress aktiverer alle vores hjerneforbindelser og forårsager en kædereaktion.
- Vi udskiller flere hormoner. Hypofysen, der udskiller ACTH corticotropin, stimuleres.
- Corticotropin aktiverer binyrerne, som producerer adrenalin (epinephrin) og noradrenalin (norepirefrin) og kortikosteroider (aldosteron) og glucocorticoider (kortisol).
Denne reaktion er unormal og påvirker alle organerne i kroppen. Det påvirker også immunsystemet direkte.
Læs også: Fire gode vaner til at forbedre dit immunforsvar
Stress har tre faser:
Hans Selye, der er doktor i endokrinologi i Montreal, opdelte kroppens respons på stress i tre grundlæggende faser: alarmfasen, modstandsfasen og udmattelsesfasen.
- Alarmfasen. Denne fase kan i nogle tilfælde være positiv. Det sympatiske nervesystem aktiveres. Adrenalin og nor-adrenalinsekretion finder sted, hvilket øger din koncentration og opmærksomhedskapacitet. Du kan opleve arteriel hypertension, øget hjerterytme og sved. Denne fase bør kun vare i kort tid.
- Modstandsfasen. Modstandsfasen kommer lige efter alarmfasen. Den opstår, når alarmfasen varer længere end den bør. Dit stofskifte ændrer sig, og dine organer begynder at lide under stressresponsen.
- Udmattelsesfasen. Kroppen får endelig for meget af stressen. Det er her, vi ser de typiske symptomer på stress.
Læs også: 9 fødevarer mod udmattethed og hovedpine
Derfor er stress så farligt i længden for din krop
Stress skader fordøjelsessystemet
Stress skader kroppen på flere forskellige måder. Det påvirker for eksempel dit fordøjelsessystem negativt. Hvis du er stresset har du derfor større risiko for at få mavesår, irritabelt tyktarm, ulcerøs colitis og gastritis.
Hvis du er stresset har du også større risiko for at spise usundt eller have manglende appetit. Derfor er stress så farligt for, hvordan din krop fungerer.
Stress skader åndedrætssystemet
Stress kan virke på dette system, enten direkte eller indirekte.
Indirekte kan det øge ens tilbøjelighed til luftvejssygdomme på grund af den svækkende virkning det har på immunsystemet. Direkte kan det forårsage hyperventilation, dyspnø, psykogen astma og en kvælende fornemmelse.
Stress skader hjerte-kar-systemet
Dette er et af de systemer, der er mest påvirket af stress, og nogle af dens virkninger kan have fatale resultater. Blandt disse er: takykardi, arteriosklerose, angina pectoris, myokardieinfarkt, ekstrasystoler, kronisk takykardi mv.
Stress skader muskler og hud
På denne måde kan stress blive maskeret med andre årsager. Det kan forårsage akne, psoriasis, kløe, eksem, dermatitis, muskelkramper, smerte, stivhed, hikke og hyperrefleksi, alopeci osv.
Stress skader nervesystemet
Desværre er de negative virkninger af stress så varierende, at de får os til at reflektere over den livsstil, vi fører og dens konsekvenser.
Stress kan medføre problemer med angst, irritabilitet, amnesi,, hovedpine, migræne, afhængighed, depression, søvnforstyrrelser, mentale blokeringer, personlighedsforstyrrelser, udvikling af fobier og frygt, spiseforstyrrelser, blandt andre.
De negative virkninger af stress kan føre til tab af fysisk og mental integritet. Vi bør ikke lade vores psyko-følelsesmæssige sundhed blive kompromitteret på dette tidspunkt. Derfor skal vi søge efter værktøjer og professionel hjælp for at lære at forstå os selv, tage vare på os selv og elske os selv mere og komme videre.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Biblioteca Nacional de Medicina de Estados Unidos. https://medlineplus.gov/spanish/ency/article/003211.htm
- VV.AA. (1993).Estrés, ansiedad y lectura: Eficiencia vs Eficacia. https://www.researchgate.net/publication/28269150_Estres_ansiedad_y_lectura_Eficiencia_vs_Eficacia
- VV.AA. (2012). Infarto agudo del miocardio por estrés laboral. https://www.scielo.sa.cr/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1409-00152012000200012#correspondencia1