Sukkerrør: Ernæringsværdi og egenskaber
For mange er sukkerrør et landbrugsprodukt, der er det vigtigste råmateriale i produktionen af det mest populære og mest anvendte naturlige sødemiddel: Bordsukker.
Ud over at være det vigtigste råmateriale til fremstilling af raffineret hvidt sukker og andre typer sødemidler som f.eks. panela eller brunt sukker, giver det også nogle fordele, som kun få af os kender. Selv i madlavningen er det en klassisk ingrediens i forskellige opskrifter.
Læs videre for at lære om dets næringsværdi og de egenskaber, der gør det til en fødevare med brede sundhedsfordele.
Hvad er sukkerrør?
Sukkerrør er en urteagtig afgrøde med en træagtig stamme, der hører til græsfamilien og kan blive op til 5 meter høj. Dens videnskabelige navn er Saccharum officinarum L. og er kilden til bordsukker.
Den stammer oprindeligt fra Ny Guinea og blev først dyrket i Sydøstasien og det vestlige Indien. Herfra nåede den til Spanien i det 9. århundrede, og i det 15. århundrede spredte den sig til Amerika. I dag dyrker man den i mange tropiske og subtropiske lande rundt om i verden.
Som stængel kan man spise den skrællet eller som saft, og den har nogle næringsstoffer, der gør den til et glimrende valg. Det er en afgrøde, der giver fødevaresikkerhed for befolkningen, da den er økonomisk, levedygtig, økologisk og selv-energigivende.
Typer af sukkerrør
Sukkerrør har fire sorter:
- Cristalina: Den har stængler, der kan blive op til 6 meter høje. Den har mørke blade, der er omgivet af et lag hvidlige hår. Den er mere modstandsdygtig over for ekstreme forhold, men den er hårdere.
- Veteada: Den har et stribet udseende med rød, violet og gul. Den er mindre end den foregående og bliver omkring 3 og en halv meter. Den er meget modstandsdygtig over for kulde.
- Criolla: Den er ekstremt saftig og har en af de højeste saccharosekoncentrationer.
- Violet: Den har fået sit navn på grund af farven på sine stængler, og dens blade er af en intens grøn farve. Den tåler lave temperaturer og er mindre saftig end de foregående.
Sukkerrørets næringsværdi
Sukkerrørets kemiske sammensætning blev vurderet af en gruppe agronomer, som konkluderede, at det er rigt på kulhydrater med 56 %. Heraf er 28 g uopløselige kostfibre, såsom cellulose, hemicellulose og lignin.
Den anden halvdel af kulhydraterne er simple sukkerarter, hvilket gør det til en energikilde par excellence. Proteinværdien er dog lav, da indholdet højst er 1,4 %.
På den anden side udvindes der flere biprodukter af sukkerrør. De har hver især forskellig næringsværdi. Vi vil derfor gennemgå komponenterne i sukkerrørsjuice, bagasse og panela.
Sukkerrørsjuice
Sukkerrørsjuice er tyktflydende, uigennemsigtig og bliver mørkere i farven efter ekstraktion. Dette skyldes en kemisk reaktion mellem proteinerne i saften og sukkerstofferne.
Der dannes brune eller mørkegrønne forbindelser kaldet melanoidiner. Af saften fremstilles saccharosekrystaller, hvoraf der fremstilles bordsukker.
Dens ernæringsmæssige værdi er kendetegnet ved et højt indhold af total tørstof (mellem 15 og 20 %), hvoraf 80 % er saccharose. Den er derfor meget let fordøjelig og anses for at være næsten 4 gange mere energigivende end et korn.
På den anden side har en gruppe eksperter evalueret indholdet af C-vitamin i saften efter pasteurisering og konstateret, at det fortsat er 47 milligram pr. 100 milliliter sukkerrørssaft. Dette anses for at være vigtigt på grund af de positive virkninger af C-vitamin på sundheden.
Panela
Panela er et fast produkt, der fremstilles ved at koncentrere sukkeret i sukkerrørssaft. Derfor har det en høj andel af saccharose, der når op på næsten 80 %. Det indeholder også 15 % fruktose.
Det gør det meget energirigt og giver 350 kalorier pr. 100 g. Selv om det stadig er lavere end raffineret sukker, som indeholder omkring 400 kalorier.
Bagasse
Selv om bagasse er et biprodukt, der kommer fra udvinding af sukkerrørsaften, og ikke direkte forbruges af befolkningen, gør tilstedeværelsen af visse komponenter og bioaktive stoffer det interessant at tilsætte i forskellige produkter.
Bagasse er f.eks. en kilde til uopløselige fibre, såsom cellulose, hemicellulose og lignin. Disse udgør mellem 20 og 45 % af det samlede produkt.
Desuden er mineralværdien 2,5 %, herunder calcium, magnesium, kalium og jern. Proteiner har en værdi på 2,4 %.
Sukkerrørets egenskaber
Sukkerrørets egenskaber afhænger af dets næringsværdi og tilstedeværelsen af visse aktive bestanddele, som er nævnt nedenstående.
Det er en kilde til antioxidanter
Både sukkerrørsaften og bagasse indeholder en række bioaktive stoffer, der virker som antioxidanter, som kan hæmme eller forsinke oxidation i kroppen ved at blokere frie radikaler.
Bagasse indeholder anthocyaniner, flavonoider og polyfenoler, der er blevet undersøgt for deres antioxidant virkning. De virker antimutagene og muligvis kræftbekæmpende.
Sukkerrørsaften indeholder derimod en høj andel C-vitamin, flavonoider og cinnaminsyrer. Et glas sukkerrørsjuice indeholder 40 milligram fenolforbindelser, hvilket udgør en vigtig kilde til antioxidanter i kosten.
En gruppe forskere målte polyfenoler i forskellige sorter af sukkerrørsjuice og viste, at alle var i stand til at beskytte mod strålingsinducerede DNA-skader. Undersøgelsen afslørede også saftens evne til at fjerne frie radikaler og hæmme lipidperoxidation.
Desuden bidrager C-vitamin til vedligeholdelse af kollagen, leverafgiftning og forebyggelse af visse typer kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Sukkerrør giver en tilstrækkelig mængde kostfibre
Inddragelsen af kostfibre fra sukkerrørsbagasse i udviklingen af nye fødevarer er blevet undersøgt. Nogle teknologiske processer har gjort det muligt at forbedre de funktionelle egenskaber. Vi ved, at cellulose og hemicellulose kan kontrollere blodsukker og risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme.
Det kan forbedre sportspræstationer
Sukkerrørsjuice er en naturlig drik, der ifølge nogle undersøgelser kan øge blodsukkeret under og efter træning. Dette er sammenlignet med en ren vanddrik og en sportsdrik.
Desuden var der ingen forskelle mellem sukkerrørsjuice og andre drikkevarer med hensyn til træningstid, puls og plasmavolumen. Derfor kan du bruge det utvetydigt ved enhver fysisk aktivitet.
Tygning af sukkerrør kan have en antikariogen virkning
Kosten er en af de vigtigste faktorer, der kan forebygge huller i tænderne. En sund kost er tæt forbundet med fremme af mundhygiejne.
Det er blevet observeret, at en gruppe børn, der bor i sukkerrørsdyrkningsområder, og som tygger sukkerrør som en kostvane, har næsten 50 % mindre risiko for at få huller. Mens børn, der ikke har denne vane, har flere sundhedsproblemer i deres tænder.
Mulige antibakterielle og antivirale profylaktiske virkninger af sukkerrør
Nogle undersøgelser rapporterer, at sukkerrørsaften har en profylaktisk virkning, da den fremmer modstandsdygtigheden over for bakterielle og virale infektioner. I den forbindelse spiste en gruppe mus sukkerrørssaft efter at have været udsat for rabiesvirus.
Kontrolgruppen spiste kun destilleret vand. De mus, der spiste sukkerrørsjuice, overlevede, mens resten af musene døde.
Forskerne konkluderede således, at sukkerrørsjuiceekstrakt har en profylaktisk virkning. Det forhindrer patogener i at formere sig.
Disse resultater skete dog ikke hos mennesker.
Hvordan indtager man sukkerrør?
Den bedste måde at indtage sukkerrør på er utvivlsomt gennem saften. For at få et glas på 250 milliliter skal man skrælle ca. 6 stykker sukkerrør og fjerne den hårdeste ydre del. Derefter køres de gennem en juicer.
Glem ikke, at på trods af fordelene ved sukkerrørsjuice kan mængden af sukker og kalorier ikke gå ubemærket hen. Så vores anbefaling er ikke at indtage mere end 2 glas om dagen, især hvis du forsøger at følge en kaloriefattig diæt for at opretholde vægten eller tabe dig.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Aguilar-Rivera, N. (2012). Paradigma de la diversificación de la agroindustria azucarera de México. Convergencia, 19(59), 187-213. Disponible en: http://ref.scielo.org/nb2zv4
- Lagos-Burbano, Elizabeth; Castro-Rincón, Edwin Caña de azúcar y subproductos de la agroindustria azucarera en la alimentación de rumiantes. Agronomía Mesoamericana, vol. 30, núm. 3, 2019 Universidad de Costa Rica, Costa Rica Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=43760145020 DOI: https://doi.org/10.15517/am.v30i3.34668
- Solís-Fuentes, J., Calleja-Zurita, K., Durán-de-Bazúa, M. (2010). Desarrollo de jarabes fructosados de caña de azúcar a partir del guarapo. Tecnol. Ciencia Ed. (IMIQ), 25, 1, 53-62. Disponible en: https://www.redalyc.org/pdf/482/48215094007.pdf
- Karmakar, Richa & Ghosh, Amit & Gangopadhyay, Hiranmoy. (2010). Asian Journal of Food and Agro-Industry Study on the nutritional and microbiological changes of sugarcane juice and determination of optimum conditions during pasteurization. Asian Journal of Food and Agro-Industry. 3. 453-461. Disponible en: https://www.researchgate.net/publication/297567783_Asian_Journal_of_Food_and_Agro-Industry_Study_on_the_nutritional_and_microbiological_changes_of_sugarcane_juice_and_determination_of_optimum_conditions_during_pasteurization/citation/download
- PAULINA OBANDO. UNIVERSIDAD TÉCNICA DEL NORTE FACULTAD CIENCIAS DE LA SALUD TECNOLOGÍA EN GASTRONOMÍA. La panela, valor nutricional y su importancia en la gastronomía. 2010. Disponible en: http://repositorio.utn.edu.ec/bitstream/123456789/2247/2/ARTICULO%20CIENTIFICO%20PANELA.pdf
- Cardona, C., Quintero, J. y Paz, I. (2010). Production of bioethanol from sugarcane bagasse: Status and perspectives. Bioresource Technology, 101, 4754-4766. Disponible en: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0960852409015089
- Instituto de Información Científica y Tecnológica, Cuba. Hombre, Ciencia y Tecnología. Caracterización nutricional de los residuos orgánicos en la caña de azúcar del cantón La Troncal. vol. 25, núm. 2, 2021. [email protected]
- Luna-Guevara, M. y Delgado-Alvarado, A. (2014). Importancia, contribución y estabilidad de antioxidantes en frutos y productos de tomate (Solanum lycopersicum L). Avances en Investigación Agropecuaria, 18, 1, 51-66. Disponible en: http://ww.ucol.mx/revaia/portal/pdf/2014/enero/5.pdf
- Kadam, U., Ghosh, S., De, S., Suprasanna, P., Devasagayam, T. y Bapat, V. (2008). Antioxidant activity in sugarcane juice and its protective role against radiation induced DNA damage. Food Chemistry, 106, 3, 1154-1160. Disponible en: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0308814607007479
- Martínez-Bustos, F., Viveros-Contreras, R., Galicia-García, T., Nabeshima, E. y VerdaletGuzmán, I. (2011). Some functional characteristics of extruded blends of fiber from sugarcane bagasse, whey protein concentrate, and corn starch. Ciênc. Tecnol. Aliment. Campinas, 31, 4, 870- 878. Disponible en: https://www.scielo.br/j/cta/a/hK6X78XMm4tnwh8hbycsXqg/?format=pdf&lang=en
- Kalpana, K., Rishi, P., Lakshmi, D. y Lal, G. (2013). The effects of ingestion of sugarcane juice and commercial sports drinks on cycling performance of athletes in comparison to plain water. Asian J Sports Med, 4, 3, 181-189. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3880661/#:~:text=Results,blood%20lactate%20and%20plasma%20volume.
- Singh, A., Grover, H. and Bhatia, H. (2013). The study of cariogenicity of raw sugarcane in 12- year-old children in Punjab, India. J Oral Health Comm Dent, 7, 1, 37-43. Disponible en: https://www.researchgate.net/publication/334512423_The_Study_of_Cariogenicity_of_Raw_Sugarcane_in_12-year-old_Children_in_Punjab_India
- Koge, K., Saska, M. y Chi, C. (2005). Chapter 18 E1. Antioxidants and other functional extracts from sugarcane. En Asian Functional Foods. John Shi, Fereidoon Shahidi, Chi-Tang Ho. pp 672. Disponible en: https://books.google.co.ve/books/about/Asian_Functional_Foods.html?id=vErMBQAAQBAJ&redir_esc=y