Tamarind: En sund snack
Tamarind er blevet brugt på forskellige måder siden oldtiden på grund af deres ernæringsmæssige egenskaber. De stammer fra planten med det videnskabelige navn Tamarindo indica. Det er en af de få bælgplantearter, hvis alle dele anvendes.
Der er dog kun få oplysninger om deres bioaktive forbindelser og sundhedsmæssige fordele. Der er tegn på, at de er nyttige til regulering af kolesterol, reduktion af blodsukkeret og bekæmpelse af forstoppelse. Kender du andre anvendelsesmuligheder for denne sunde snack?
Hvad er tamarind?
Tamarindtræet anses for at være hjemmehørende i Indien og tilhører Fabaceae-familien, dvs. bælgfrugter. Den mest anvendte del i gastronomien er frugten, som findes inde i en skal, der er kendt som en bælg. Det brune frugtkød har en sød og syrlig smag og indeholder flere frø.
Sidstnævnte udgør 33 % af hele frugten. De har en meget hård skal, der dækker det hvide frø, som er den bløde, spiselige del. De anses for at være et biprodukt med flere sundhedsmæssige fordele. De er en kilde til antioxidanter, vitaminer, mineraler og protein.
Sammensætning af tamarind
Tamarind indeholder en blanding af næringsstoffer og bioaktive forbindelser, der gør dem til en sund tilføjelse til din kost. Lad os se, hvad deres hovedbestanddele er.
Pektiner
De indeholder en type kulhydrat kaldet “pektiner”. Dette er en form for opløselige fibre, der, når de blandes med vand, virker som et fortykningsmiddel og danner en geléagtig substans.
Protein og fibre
El-Siddig og andre eksperter afslører, at tamarind indeholder 23 gram protein pr. 100 gram. Således hjælper de, når de indtages som en snack, med at dække det daglige behov for dette makronæringsstof hos voksne.
På den anden side er der 20 % fibre, der hovedsageligt er i den ydre del af frøet. Disse høje værdier bidrager til at bevare mave-tarm-sundheden.
Aminosyrer
Proteinerne i disse frø indeholder en god balance af aminosyrer. Professor El-Siddig oplyser, at ud af de 8 essentielle aminosyrer dækker 3 af dem mere end 100 % af behovet.
Fire andre er imidlertid meget tæt på det nødvendige. Kun tryptofan, som andre frø, dækker kun 25 %.
Fedtstoffer
Fedtindholdet ligger mellem 3 og 11 %. Mere end halvdelen er af den flerumættede type. Blandt dem er linolsyrefedtsyre – som er vigtig for ernæringen – den vigtigste type. Desuden er de, når de er afbalanceret med omega-3-fedtsyrer, gavnlige for hjerte-kar-sundheden.
Mineraler
Ajayi og Joseph, som har undersøgt tamarind, mener, at de er en god kilde til flere mineraler. Blandt dem er kalium og kobber, som findes i den højeste koncentration.
Calcium skiller sig også ud, hvis værdier er lige så høje som i kornprodukter. Andre vigtige mineraler i disse frø er magnesium, fosfor og zink.
Bioaktive forbindelser
Tamarind har høje værdier af fenolforbindelser, der udviser høj antioxidativ aktivitet, f.eks. epicatechin og dihydroxyacetophenon.
Faktisk viser ekstraktet en stærk evne til at reducere lipidperoxidation in vitro . Disse fenoler beskytter linolfedtsyre. Til gengæld udviser de en højere antioxidant aktivitet sammenlignet med C-vitamin og andre syntetiske tilsætningsstoffer.
Dr. Siddhuraju forklarer, at tilstedeværelsen af disse antioxidanter gavner sundheden, da de er i stand til at forebygge oxidativ skade på celleniveau. Fenoler bekæmper frie radikaler, som er forbundet med visse lidelser såsom åreforkalkning og for tidlig aldring. De kan endda forebygge kræft.
Anti-nutritionelle faktorer
Det er ikke overraskende, at tamarind indeholder store mængder af de såkaldte anti-nutritionelle faktorer (ANF), som findes i andre bælgfrugter og kornsorter.
Disse omfatter tanniner, som giver frøene deres astringerende og bitre karakteristika, når de spises rå. Disse er mere koncentreret i det brune ydre hylster, men den spiselige del indeholder dem stadig. Derfor anbefales det at koge eller stege dem for at fjerne en del af tanninerne.
En anden anti-nutritionel faktor er fytinsyre, som kan fange nogle mineraler og forhindre deres optagelse. Heldigvis fjernes det ved at lægge den i blød og koge den. Lektin og trypsinhæmmer er kendte HAB’er, fordi de binder sig til proteiner, herunder dem, der er involveret i fordøjelsen.
Fordele ved tamarind
Tilstedeværelsen af bioaktive forbindelser og næringsstoffer giver den sin egenskab som en gavnlig fødevareingrediens for sundheden. Her er dens mulige virkninger.
Hjælper med at regulere stofskifteprocesser
Forskning tyder på, at tamarind kan regulere visse stofskifteprocesser hos dyr. Testen resulterede i et fald i kolesterol og blodsukker ved at fodre en gruppe rotter med tamarind i en måned.
På trods af disse resultater er der behov for flere undersøgelser for at bevise effekten på mennesker.
Antiviral aktivitet
En undersøgelse i Indien har vist, at denne ingrediens har antivirale egenskaber. Især blev det observeret, at den anti-nutritionelle faktor lektin får virus til at miste 64 % af sin effektivitet. Desuden reducerer det virale RNA-niveauer i cellerne med 45 %.
Desuden har en anden undersøgelse anerkendt disse frøers antivirale potentiale i behandlingen af Covid-19 hos overvægtige patienter. Ifølge forfatterne har man fundet ud af, at trypsinhæmmeren i tamarind kan reducere visse inflammatoriske markører.
Ligeledes kan det annullere aktiviteten af neutrofiler, der er karakteristisk for den lungelæsion, der fremmes af virus.
Forbedrer fordøjelsessundheden
Tilstedeværelsen af opløselige fibre i tamarind fremmer fordøjelsesprocessen, forbedrer forstoppelse og forhindrer dannelsen af flatulens, der er karakteristisk for andre bælgfrugter. Dette næringsstof er også i stand til at reducere kolesterol og bremser optagelsen af sukker fra maden.
Kan bruges som proteintilskud
De høje proteinværdier i disse frø kan bruges som et kosttilskud. En god måde at gøre dette på er ved at bruge dem som en snack midt på formiddagen eller eftermiddagen.
Sådan tilberedes tamarind
Du undrer dig måske over, hvordan man tilbereder tamarind, hvis de har en så hård skal. Det skal du ikke bekymre dig om! Vi forklarer det hele.
1. Tamarind som ristede frø
Læg tamarind i en stegepande, og steg dem ved middel varme. Rør konstant rundt i mellem 8 og 10 minutter. Tag dem derefter af varmen, og lad dem stå. Til sidst fjernes skrællen, og de spises.
En anden mulighed er at koge dem for at gøre dem lidt blødere. De kan erstatte nødder som snack og har den fordel, at de indeholder færre kalorier.
2. I melform
Når du har fjernet skallen, kan du komme dem i ovnen for at tørre dem ved ca. 120 grader Celsius. Du skal være forsigtig med at røre i dem ofte, så de ikke brænder på.
Efter ca. 45 minutter skal du tage dem ud, lade dem køle af og komme dem i foodprocessoren for at lave melet. Hvis du kan se, at de stadig er våde, når du tager dem ud af ovnen, skal du tørre dem lidt længere.
Tamarindmel kan tilsættes til hvedemel, majsmel eller andet mel for at give mere protein og mineraler. Du skal vide, at dette mel er ideelt for dem, der lider af glutenintolerance eller -følsomhed, da det ikke indeholder gluten.
Hvor meget tamarind skal du spise?
Det høje fiber- og proteinindhold i disse frø fremmer mæthedsfornemmelsen. Et gram giver 7 gram protein, kilder til essentielle aminosyrer. Derudover har det omkring 6 gram opløselige fibre, som hjælper dig med at holde dig sund. Du kan fordoble dette indtag ved at indtage 2 snacks om dagen.
Kort sagt er denne fødevare en fremragende snack, som du kan inkludere i din kost. Men hvis du lider af kroniske sygdomme, må du ikke glemme at konsultere en ernæringsekspert for at fastsætte de passende mængder.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- De Caluwé, E. & Halamová, K. & Van Damme, P., (2010) “Tamarindus indica L. – Una revisión de usos tradicionales, fitoquímica y farmacología”, Afrika Focus 23(1). doi: https://doi.org/10.21825/af.v23i1.5039
- El-Siddig, K., Gunasena, H.P.M., Prasa, B.A., Pushpakumara, D.K.N.G., Ramana, K.V.R., Vijayanand. P., Williams, J.T. (2006). Tamarind – Tamarindus indica L. Fruits for the future 1. Southampton Centre for Underutilized Crops, Southampton, UK, 188p. Disponible en: https://www.cambridge.org/core/journals/experimental-agriculture/article/abs/fruits-for-the-future-1-revised-edition-tamarind-tamarindus-indica-l-by-k-elsiddeg-h-p-m-gunesana-b-a-prasad-d-k-n-g-pushpukumara-k-v-r-ramana-p-vijayananand-and-j-t-williams-southampton-uk-southampton-centre-for-underutilized-crops-2006-pp-188-available-free-on-request-to-national-scientists-of-developing-countries-isbn-854328599/43A1FA8CC8872E48C8AAD3356C48DEB0
- Julio Sanhueza Catalán , Samuel Durán Agüero y Jairo Torres García. Los ácidos grasos dietarios y su relación con la salud. Nutr Hosp. 2015;32(3):1362-1375. Disponible en: http://www.aulamedica.es/nh/pdf/9276.pdf
- Ajayi, I.A., Oderinde, R.A., Kajogbola, D.O., & Uponi, J.I. (2006). Oil content and fatty acid composition of some underutilized legumes from Nigeria. Food Chemistry, 99, 115-120. Disponible en: https://www.semanticscholar.org/paper/Oil-content-and-fatty-acid-composition-of-some-from-Ajayi-Oderinde/c2e6e3f3f93e64e117009c79c7bdcb2bc2ced2d8
- Soong, Y.Y., & Barlow, P.J. (2004). Antioxidant activity and phenolic content of selected fruit seeds. Food Chemistry, 88, 411-417. Disponible en: https://www.semanticscholar.org/paper/Antioxidant-activity-and-phenolic-content-of-fruit-Soong-Barlow/7bc5d366f9e957c2534ecc85b1a8989e17bfd392
- Siddhuraju, P. (2007). Antioxidant activity of polyphenolic compounds extracted from defatted raw and dry heated Tamarindus indica seed coat. Lwt – Food Science and Technology, 40, 982-990. Disponible en: https://www.semanticscholar.org/paper/Antioxidant-activity-of-polyphenolic-compounds-from-Siddhuraju/f49894af518f862b3b6156e790332dc4d16b0374
- Uzukwu Emmanuel Uchenna, Amal Bakr Shori, Ahmad Salihin Baba. Tamarindus indica seeds improve carbohydrate and lipid metabolism: An in vivo study. Journal of Ayurveda and Integrative Medicine. Volume 9, Issue 4, October–December 2018, Pages 258-265. Disponible en: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0975947616305083?via=ihub
- Manash Pratim Gohain. Tamarind seeds has antiviral properties and can potentially. 2018, Read more at:
http://timesofindia.indiatimes.com/articleshow/66614928.cms?utm_source=contentofinterest&utm_medium=text&utm_campaign=cppst - Morais, A., de Medeiros, A. F., Medeiros, I., de Lima, V., Luz, A., Maciel, B., & Passos, T. S. (2021). Tamarind (Tamarindus indica L.) Seed a Candidate Protein Source with Potential for Combating SARS-CoV-2 Infection in Obesity. Drug target insights, 15, 5–12. https://doi.org/10.33393/dti.2021.2192