7 tips til at håndtere og tolerere usikkerhed

For at kunne tolerere usikkerhed må vi acceptere, at der findes usikkerhed. På den måde vænner vi os til at tænke i ressourcer og ikke i mangel.
7 tips til at håndtere og tolerere usikkerhed

Sidste ændring: 10 august, 2022

Vil det virkelig ske? Hvad hvis det sker? Hvad hvis det ikke sker? Sådan lyder det ofte i hjernen, når man ikke kan tåle usikkerhed. Når vi ikke kan tolerere usikkerhed, er vi ofte plaget af spørgsmål om fremtiden, om fjerne scenarier, der kan forvirre os.

Men denne overdrevne bekymring får den til at virke endnu vigtigere og mere skræmmende. Det får til gengæld vores frygt og bekymringer til at vokse.

Desuden virker en manglende evne til at tolerere usikkerhed også i den modsatte retning: I stedet for at lade os tænke på løsninger blokerer den os i en blindgyde. For at lære at tolerere usikkerhed er nøglen at acceptere, at den eksisterer.

Det handler om at undersøge en situation for at skelne de aspekter, som vi har kontrol over, fra andre aspekter, som vi ikke har kontrol over. Det er nødvendigt at starte med dette punkt. Det vil også hjælpe os til bedre at tolerere frustrationer.

Tips til at håndtere usikkerhed er som følger.

Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: 10 trin til at planlægge den perfekte rejse

1. Forvent, men vær ikke bekymret

En anbefaling til at tolerere usikkerhed er at fokusere vores indsats på de aspekter, som vi kan forudse. På den måde fjerner vi vores opmærksomhed fra de sandsynlige situationer, som kun skaber angst og bekymring.

At have travlt gør os proaktive. Bekymringer gør os stagnerende og ængstelige.

Bekymringer på grund af usikkerhed lammer os og nærer en ond cirkel af bekymringer.

2. Forestil dig, hvad du er bange for, og associér det med dine ressourcer

Sikkert er det, at en situation, der giver dig angst, allerede er blevet spillet igen og igen i dit sind og forårsager angst og en følelse af tab af kontrol. Nu bør du tage et skridt videre og spørge dig selv, hvilke ressourcer og styrker du har til at klare den.

At forestille dig en positiv løsning er en måde at reducere ubehaget på. Til gengæld åbner det op for muligheden for at komme med løsninger på problemet.

3. Lær at identificere dine følelser og acceptere dem

Det er nødvendigt at vide, hvordan vi har det med visse spørgsmål, og hvilke ting der fremkalder visse følelser. Det er ikke afgørende, at vi præsenterer os for at være stærke over for andre, når det, vi i virkeligheden har brug for, er inddæmning.

Ved at lære at udtrykke og mestre følelser i stedet for at undgå dem eller løbe væk fra dem kan vi være bedre forberedt og have mere kontrol over os selv.

Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Mental træning: Hvad det er og nogle øvelser til det

4. Undgå at handle tvangsmæssigt

Et meget tydeligt eksempel på dette er, hvad der skete mange steder under pandemien. Pludselig stod verden over for en negativ, hidtil uset situation, som man kun vidste meget lidt om.

Det var logisk, at de første reaktioner var usikkerhed og angst. Men det var kontraproduktivt at have tv’et tændt hele dagen for at tjekke antallet af indlagte på hospitalet: Det skabte kun mere angst og uro.

Derfor er det vigtigt at undgå bekræftende adfærd, der forårsager en rebound-effekt. Til gengæld er det nødvendigt at vælge vores informationskilder meget godt.

5. Find nogle forankringspunkter til at tolerere usikkerhed

Mange gange kan vi træde blindt ind på en vej, eller når vi træffer en beslutning. Det er dog muligt at lede efter forankringspunkter og fundamenter, der kan støtte os. Nogle gode eksempler på forankringspunkter er følgende:

  • Familie.
  • Venner.
  • En passion for det, vi laver.
  • Et kald.

Alle bør vide, hvad der er vigtigt for dem, og hvor de kan finde et tilflugtssted, når usikkerheden dukker op.

6. Øv dig i afslapningsteknikker

Det kan du f.eks. gøre ved hjælp af åndedrætsøvelser, der hjælper dig med at bevare roen. Øvelsen af mindfulness med sit slogan “her og nu” spiller også en meget vigtig rolle i den forbindelse.

7. Sæt spørgsmålstegn ved dine tanker for at tolerere usikkerhed

Vi skal vide, at vores tanker ikke er virkeligheden, men en konstruktion af sindet. Derfor skal vi også turde argumentere mod dem, sætte spørgsmålstegn ved den formodede sandhed, som disse udsagn gemmer sig under, og relativisere det, der præsenteres som truende.

Mange gange har vi en tendens til at forstørre visse negative aspekter og overvurdere deres anvendelighed og sandsynlighed. En anden mulig vej er at spørge os selv, hvad vi går glip af ved at tænke så meget over et bestemt emne.

Kvinde hviler sig på sofa

At lære at meditere og observere vores tanker er en meget sund regelmæssig handling, der reducerer angst.

Konsekvenserne af ikke at kunne tolerere usikkerhed

At leve i jagten på sikkerhed berøver os ikke kun glæden ved nutiden, men gør også fremtiden til noget, som vi skal frygte. Det udsætter os for tilstande af kronisk stress og kan føre os ind i komplekse tilstande som f.eks:

Der er visse spørgsmål, som der ikke findes endegyldige svar på. I disse tilfælde får vi måske ikke altid den afslutning, vi ønsker. Men jo mere vi søger og er besat af noget, jo mere usikre vil vi føle os, fordi vi vil være drevet af kognitive fordomme.

Afslutningsvis kan det, som Rebecca Solnit påpeger i sin bog The Field Guide to Getting Lost, være en start på at finde en anden vej ud, til at lære at se på tingene med andre øjne og til at finde os selv. På den måde kan usikkerhed være en fantastisk måde at udvikle vores kreativitet på.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Moscoso, M. S. (2010). El estrés crónico y la Terapia Cognitiva Centrada en Mindfulness: Una nueva dimensión en psiconeuroinmunología. Persona: Revista de la Facultad de Psicología, (13), 11-29.
  • García-Diex, Gustavo, & García-De-Silva, Rafael, & Moñivas, Agustín (2012). MINDFULNESS (ATENCIÓN PLENA): CONCEPTO Y TEORÍA. Portularia, XII( ),83-89.[fecha de Consulta 3 de Julio de 2022]. ISSN: 1578-0236. Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=161024437009

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.