Tips til at stimulere en babys visuelle evne
Synet er noget af det mindst udviklede ved fødslen. Derfor er det så vigtigt at stimulere en babys visuelle evne.
Børn fødes med vanskeligheder med at fokusere. Men efter et par måneders intens læring gør de det ganske godt ved at efterligne bevægelser, genkende ansigter og interagere med dem.
Babyer er tiltrukket af genstande med stor kontrast, afrundede former, bevægelser og stemmer. Tidlig stimulering giver sikkerhed ved at hjælpe dem med at finde og genkende deres plejere. Visuel kommunikation trøster dem og forbinder dem med andre.
Utvivlsomt er stimulering nødvendig af grunde, som vi forklarer senere. I det første år er tempoet i et barns kognitive oplevelser svimlende.
Hvordan ser en nyfødts syn ud?
Nyfødte kommer til verden med det rette syn for at holde fast i livet tæt og personligt.
I forgrunden ser de deres mor, der omkring 25-30 cm væk ser på dem, smiler og ammer. Længere væk fritager deres slørede syn dem fra at forstå, hvad der foregår omkring dem, for kun at koncentrere sig om, hvad der er tæt på og vitalt.
Babyens blik ved fødslen er rettet mod moderen, til den afrundede form på hendes ansigt, til kontrasten i hendes øjne, til hendes stemme. Også ved den mørke farve på brystvorten. Det er dette første blik, der gør os til forældre.
Børnelæge, Marc Pilliot, henviser i artiklen “Den nyfødtes blik” (La regard du naissant) til det som et “grundlæggende blik”. Med andre ord er det en bro til det liv, der lige er begyndt.
På grund af mørket i livmoderen, de forlod, kan babyer ikke lide lys. Hvis de følger noget med øjnene, følger de det sidelæns, ikke op og ned. Derudover ser de på kanterne og ikke på midten.
Du kan være interesseret i: Gastroschise hos nyfødte: En farlig fødselsdefekt
Tips til at stimulere en babys visuelle evne
Generelt bør vi ikke tvinge børn til at udføre nogen aktivitet. De lærer udelukkende ved at lege i et miljø med harmoni, glæde og ro. Hvis du bemærker, at de er irriterede, er det, fordi de ikke nyder, hvad der foregår.
Tidlig stimulering
Fra graviditeten har moderen et tæt og intimt forhold til sit ufødte barn. Fosteret hører mumlen og stemmer, som det møder igen ved fødslen. Dette er spændende for dem. Talrige undersøgelser viser, at det prænatale forhold er afgørende for udviklingen af mor-baby båndet.
Fra øjeblikket, hvor babyens øjne åbner sig, og den indledende udveksling af blikke, der bygger grundlaget for forholdet, begynder, er det faktisk muligt at stimulere barnets visuelle evne. Lugte og farver plus varmen og blødheden i moderens hud forbereder babyen på at begynde tilværelsens instinktive eventyr.
Stimulering af en babys visuelle evne: Styrke kontakten
Det visuelle forhold mellem mor og barn er intenst og vil være den ledende tråd for de andre stimuli. De forhold, som øjet etablerer med objekter, vil mobilisere hænderne og kroppen.
Koordinationen af øjne og hænder er strukturel og vil bestemme babyens fremskridt inden for neurologisk udvikling. Hvis moderen ikke ser på babyen i det øjeblik, hun ammer, vil babyen læne sig frem og forsøge at genoprette kontakten. Hvis det ikke lykkes, kan de græde.
Et andet element, der styrker kontakten, er kvindens egen uddannelse og oplysning. I denne henseende er følsomme mødre mere tilbøjelige til at tilpasse deres adfærd til stimulering, regulering og kommunikationsbehov hos deres babyer.
Tilskyndelse til nysgerrighed
Der er ingen tvivl om, at motoren for viden er nysgerrighed. Hos børn er det det, der mobiliserer hele læringssystemet.
Det miljø, babyer visualiserer, som er tæt og i bevægelse, styrer barnet mod overlevelse og beskyttelse. Biologisk er de tiltrukket af ansigter, fordi især ansigter er det, de fokuserer mest på.
Derefter tiltrækkes de af lysende former, der gengiver organiske sekvenser og rytmer. At tiltrække deres nysgerrighed, få dem til at følge objekter, få dem til at vises og forsvinde, er alle en del af træningen i deres evne til at søge og huske. Og disse øvelser er en del af neuroplasticitet.
Fordelene ved at stimulere barnets visuelle evne
Synsskarphed begynder omkring tre måneders alderen og øges indtil seks måneders alderen. Derefter er det allerede tæt på at nå værdierne for voksnes synsfelt, selvom det er muligt at stimulere en babys synsevne fra fødslen.
Et nøgleelement i stimuleringen er den mulige tidlige påvisning af synsproblemer. Faktisk er det muligt at diagnosticere dem inden et års alderen.
For eksempel hos børn under tredive dage er det muligt at afgøre, om de retter og følger deres blik på et bevægeligt objekt af interesse. Testen vil ikke være afgørende før tre måneders alderen. Men hvis barnet ikke er i stand til dette, skal de vurderes af en specialist.
Som det sidste fører stimulering til kropsbevidsthed, som er grundlaget for rumlig bevidsthed. Dette er igen baseret på auditiv og taktil udvikling.
Lær mere: Sådan vælger du den bedste skole til dit barn
Stimulering af en babys visuelle evne: Jo tidligere, jo bedre
Ved den 25. uge af svangerskabet har fosteret hundrede milliarder neuroner, men kun nogle er forbundet på tidspunktet for fødslen. Fra fødsel til tre år bliver det derefter integreret gennem netværk og forbindelser.
Derfor er tidlig stimulering med musikterapi så vigtig fra livmoderen og op til 6 år. Øvelser og lege, der aktiverer deres sensoriske, intellektuelle, motoriske, følelsesmæssige og sociale udvikling er nøglen. Stemmer og lyde, kærtegn, farver og bevægelser er også elementer, der genererer nerveforbindelser i deres hjerne.
Afslutningsvis er synet en af de sanser, der skal stimuleres så hurtigt som muligt. Husk, at det er i de første fire måneder, at synet og dets tilsvarende neurologiske kredsløb udvikles.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- BACHS, M. A., GUIU, A. C., RUANO, E. N., AZCONA, M. C., & OVIEDO, B. N. (2005). LA IMPORTANCIA DE LA ESTIMULACIÓN EN EL DESARROLLO DEL BEBÉ. Disponible en este enlace
- de Narváez, M. T. A. (1998). Estimulación temprana. Ediciones Gamma SA. Disponible en: https://www.medigraphic.com/pdfs/fisica/mf-2002/mf02-2_4i.pdf
- Escalera-Hernández, S. (2015). El mundo visual en los niños (Master’s thesis, Universitat Politècnica de Catalunya). Disponible en: https://upcommons.upc.edu/bitstream/handle/2117/89522/susana.escalera%20-%20EL%20MUNDO%20VISUAL%20EN%20LOS%20NI%c3%91OS_0.pdf?sequence=1&isAllowed=y
- Lally, J. R. Los descubrimientos de la infancia: Cómo y qué aprenden los bebés. el desarrollo cognitivo y el aprendizaje, 2. Disponible en: https://scholar.googleusercontent.com/scholar?q=cache:eqqkkK9LpkgJ:scholar.google.com/+c%C3%B3mo+aprenden+los+beb%C3%A9s&hl=es&as_sdt=0,5
- PILLIOT, M., & de la CoFAM, P. P. (2005). La mirada del recién nacido. Amiga de los niños, 1-13. Disponible en: http://www.soniacavia.com.ar/relacahupan.com.ar/La_mirada_del_recien_nacido.pdf
- Roncallo Andraded, C. P. (2018). Del vínculo prenatal al vínculo postnatal. Implicaciones en el desarrollo psicológico temprano. Disponible en: https://scholar.googleusercontent.com/scholar?q=cache:6uzlu1HdKcMJ:scholar.google.com/+La+coordinaci%C3%B3n+ojo-mano+es+estructural+y+determinar%C3%A1+los+avances+en+el+desarrollo+neurol%C3%B3gico.+beb%C3%A9s&hl=es&as_sdt=0,5
- Sibaja-Molina, J., Sánchez-Pacheco, T., Rojas-Carvajal, M., & Fornaguera-Trías, J. (2016). De la neuroplasticidad a las propuestas aplicadas: estimulación temprana y su implementación en Costa Rica. Revista Costarricense de Psicología, 35(2), 94-112. Disponible en: https://www.scielo.sa.cr/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1659-29132016000200094
- Vives, R. J., Lartigue, B. T., & Córdoba, A. (1992). Apego y vínculo. Comunicación preliminar. Cuaderno Psicoanal, 25, 45-53. Disponible en: http://bloguamx.byethost10.com/wp-content/uploads/2015/04/apego-y-vinculo-lartigue.pdf