De fjorten trin, som læger følger under en suprakondylær amputation
Suprakondylær amputation er en kirurgisk procedure, hvor man skærer et bækkenben over ledhovedet. Mellem 50% og 65% af disse typer af nontraumatiske amputationer er på grund af en komplikation som følge af diabetes.
En suprakondylær amputation bliver udført, når tidligere behandlinger til at løse problemet har svigtet. Dette kræver en proces med accept og formidling af et klart mål for patienten: Beskyttelse af deres helbred og at sikre den bedst mulige livskvalitet.
Baseret på det ovenstående, er målet derfor en helet, stabil stump, som en protese kan sættes på så hurtigt som muligt. Det ultimative formål er, at patienten skal vende tilbage til sit normale liv så hurtigt som muligt.
Generelle principper
Antibiotisk behandling er essentielt efter en suprakondylær amputation.
Generelt, er amputationer klassificeret som større og mindre. Suprakondylære amputationer er større, eftersom de dækker et større område. Uanset deres klassifikation, er alle amputationer dog komplekse procedurer, som skal tilpasse sig de grundlæggende principper. Dette er:
- De indebærer altid en behandling med antibiotika til at kontrollere tidligere infektioner eller som et forebyggende middel.
- Hæmostase, eller processen med at stoppe blødning, skal være meget streng. Hvis der opstår blå mærker, er det et tegn på nekrose eller infektion.
- Der bør ikke være nogen spænding i indgangene på hudkanterne. For at forebygge, at det sker, bliver læger nødt til forsigtigt at håndtere de bløde væv.
- Der bør være et rimeligt forhold mellem knogler og hud og muskel-sene længden. Dette forebygger spændinger og giver god dækning af knoglerne.
- Det er vigtigt at udføre en trækning af nerverne for at forebygge mulige nervesvulster i arret.
- Det samme skal gøres med ledbrusken og senerne.
- Forebyggelse af knoglesplinter i såret eller skarpe kanter.
- Gentagende vask af såret med en saltopløsning eller rensemiddel, før man lukker det.
Læs videre for at lære mere: Alt om bredspektret antibiotika
Indikationer og kontraindikationer
Læger udfører en suprakondylær amputation, når en tidligere infrakondylær amputation ikke formåede at hele. Det gøres også, når der er en kontraktur i lægmusklen, inklusiv en bøjning af leddet i knæet.
Leddet i knæet går tabt i en suprakondylær amputation. For at undgå komplikationer med protesen, som patienten vil bruge, er det vigtigt, at stumpen har en tilstrækkelig længde.
Denne procedure er ikke anbefalet til patienter med koldbrand eller en infektion i låret.
Denne artikel vil måske også interessere dig: Derfor snurrer det i dine hænder og fødder
Teknik til suprakondylær amputation
Målket med alle amputationer er at beskytte patientens helbred og forbedre deres livskvalitet, når andre behandlinger har fejlet.
De trin, som læger følger, når de udfører en suprakondylær amputation, er:
- Først, placerer de patienten i en liggende stilling.
- Derefter, markerer de snittet.
- Efter det, skærer de huden med en kold skalpel.
- Læger skærer det subkutane væv op til aponeurosen eller vævet, som dækker musklerne og sætter dem fast på knoglen, med en elektrisk skalpel. Mens de skærer, bør læger efterlade nok væv til stumpen.
- Derefter identificerer, isolerer og afskærer de den overfladiske pulsåre og den dybe pulsåre i låret, samt iskiasnerven. Det er nødvendigt for dem at anvende bedøvelse.
- De dækker hele lårbenet og når rundt om hele dens omkreds.
- Efter det, adskiller læger vævene, der sidder fast på lårbenet. For at gøre det, bliver de nødt til at anvende en periosteal elevator.
De sidste trin i en suprakondylær amputation
- Læger bør tilpasse en Percy amputationsretraktor for at kunne amputere lårbenet. På den måde, vil de sikre, at der er nok blødt væv til at dække knoglestumpen.
- Efter det, opdeler læger knoglen med en Gigli sav. De gør dette i en 90 graders vinkel mellem de to ender på saven. Mens de gør det, skal de konstant vaske området med en saltopløsning.
- Derefter, filer de kanterne på knoglen.
- Efter det, påfører de knoglevoks på de afskårede dele. De trykker og fastsætter knoglevoksen på de afskårede dele. Resterne bør blive kasseret.
- Efter det, lukker læger stumpen med ikke-absorberbart, sterilt kirurgisk sutur, kendt som Prolene. Først, lukker de de dybere muskelgrupper for at kunne dække knoglens overflade. Derefter, lukker de den overfladiske aponeurose.
- Til sidst, lukker læger huden med en silkesutur ved at bruge vertikale sting.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
García, L. H. (2009). Calidad de vida de los pacientes amputados de la extremidad inferior. Revista Médica de Costa Rica y Centroamérica, 66(589), 267-273.
