Vegetativ tilstand: Alt, hvad du bør vide

En vegetativ tilstand er en tilstand, der opstår, når kun en patients primitive del af hjernen forbliver aktiv, og de stopper med at være opmærksomme på sig selv og omgivelserne. I denne artikel, kan du lære, hvad det er, samt dets symptomer, diagnose og prognose.

Mange forandringer kan påvirke en persons niveau af bevidsthed. Vegetativ tilstand har en fremtrædende plads i dette brede emne. Tidligere blev en vegetativ tilstand brugt til at referere til bevidstløse patienter, hvis vitale funktioner var generelt substitueret.

Det var ikke indtil 1970´erne, da to berømte neurologer, Brian Jennet og Freud Plum, beskrev tilstanden videnskabeligt. Siden da, har eksperter udgivet flere artikler, hvor de analyserede vegetativ tilstand fra forskellige vinkler. Nogle kontroverser er faktisk stadig til diskussion.

I denne artikel, vil vi forklare de vigtigste aspekter, som du bør kende til, omkring vegetativ tilstand.

Hvad er vegetativ tilstand?

For bedre at kunne forklare det, vil vi opdele hjernen i to dele, afhængig af hvad de kontrollerer:

• De to hjernehalvdele kontrollerer tanker og adfærd, gør os opmærksomme på os selv og vores omgivelser. I dem, finder vi de forskellige lapper, pandelappen, isselappen, temporallappen, occipitallappen, med deres respektive funktioner, udført af neuronerne, der er i hjernebarken i hjernehalvdelene.
• Mellemhjernen, der består af thalamus og hypothalamus, og hjernestammen kontrollerer vitale funktioner. Disse inkluder søvncyklusser, kropstemperatur, vejrtrækning, blodtryk og puls, blandt andet. Denne del af hjernen er vores primitive hjerne.

En vegetativ tilstand er en længerevarende tilstand, der opstår, når hjernehalvdelene stopper med at fungere. Personen, stopper derfor med at være opmærksom på sig selv og sine omgivelser. Den mest primitive del af hjernen, som fortsætter sine livsnødvendige funktioner, er dog ikke påvirket.

Årsagerne til vegetativ tilstand

Der er flere årsager til vegetativ tilstand, eftersom en hver sygdom, der fører til hjerneskade, kan forårsage det.

Normalt, opstår det, fordi hjernestammens og mellemhjernens funktion vender tilbage efter at have været inaktiv, men det samme sker ikke med funktionen i hjernebarken eller de kortikale funktioner.

De mest gængse årsager er:

• Traumer i hovedet, såsom en person, der kommer ud for en ulykke på motorcykel uden at have hjelm på.
• En lidelse, der frarøver hjernen ilt, såsom hjertestop eller afbrudt åndedræt.
• Cerebrovaskulær sygdomme, såsom en pulsåre i hjernen, der ikke tillader blod at nå hjernen, hvilket fører til et slagtilfælde.

Andre årsager kan være traumer, blødninger, hjerneinfektioner og de sidste stadier af demens, såsom Alzheimers blandt andet. Disse lidelser skader ikke den primitive hjerne, men de skader hjernebarken.

Symptomer på vegetativ tilstand

Personer i en vegetativ tilstand kan gøre nogle ting, som kan få dig til at tro, de er ved bevidsthed, såsom:

• Åbne deres øjne. Patienten kan skifte mellem perioder med søvn med lukkede øjne og perioder, hvor de har deres øjne åbne.
• De kan trække vejret, sutte, tygge, hoste, synke og lave lyde, blandt andet.
• De kan endda reagere på stærke stimuli, såsom høje lyde, og det ligner nogle gange, at de smiler eller rynker panden.

Den primitive hjerne udfører dog disse reaktioner uden nogen bevidsthed. De er resultatet af grundlæggende ufrivillige reflekser, som alle mennesker besidder.

Hvordan kan læger vide, at de ikke er ved bevidsthed?

For at afgøre, om nogen er bevidstløs, skal der være en intention bag deres handlinger. Denne intention indikerer, at de forholder sig til deres omgivelser:

• Selvom patienten kan åbne og lukke sine øjne og lave bevægelser med øjnene, har de intet formål. Bevægelserne er tilfældige og uafhængige af stimuli. For eksempel, hvis patienten har sine øjne åbne og man holder en blyant foran dem, så vil de ikke følge den med øjnene, hvis man bevæger den.
• Patienten laver ikke nogen frivillige eller forsætlige motoriske bevægelser. Hvis de bevæger sig eller løfter en kropsdel, skyldes det, at de reagerer på intens stimuli. For eksempel, kan de være ved at vågne op og reflekserne reagerer på grund af høje lyde. Resten af bevægelserne er primitive reflekser, såsom at sutte, tygge og synke, blandt andet.
• De kan ikke tale og siger ikke et ord. Hvis patienten laver nogen lyde, vil de være grynt eller primitive lyde.
• Hvis de får en verbal eller skriftlig besked, vil de ikke følge den eller reagere på den.
• Patienten har fækal og urininkontinens.

Patienten er derfor ikke klar over noget, men deres hjerte og lunger fortsætter med at fungere. Med andre ord, kan de opretholde deres blodtryk og deres vejrtrækning.

Diagnose

Diagnose er baseret på sundhedsfagfolks evaluering af symptomerne. Selvom patienten har alle symptomerne på vegetativ tilstand, skal sundhedsfagfolk observere patienten i et stykke tid for at kunne bekræfte denne tilstand. Hvis ikke, kan tegn på bevidsthed blive overset.

Billedfremstillingstests kan hjælpe med at opdage, hvilken del af hjernen der er blevet påvirket, og se, om det kan blive behandlet. For at se, om der er en form for bevidsthed, vælger læger tests såsom MR-scanning og EEG.

Desværre, kan disse tests ikke fastslå patientens niveau af bevidsthed. De kan kun afgøre, om der er bevidstløshed, som ikke kan blive afgjort med det blotte øje. Disse resultater kan påvirke beslutningerne om langsigtet pleje og muligheden for at komme sig eller ej.

Prognose for vegetativ tilstand

Generelt, efter mere end en måned, ser man patienten som værende i en vedvarende vegetativ tilstand. Eksperter slog dog fast, at årsagen til den vegetative tilstand, dets varighed og patientens alder er faktorer, der kan ændre prognosen.

Nogle kan komme sig en smule. Det er dog typisk minimalt, med store konsekvenser og en dårlig livskvalitet.

Behandling af vegetativ tilstand

Personer i en vegetativ tilstand har brug for omfattende pleje. Mere end noget andet, skal læger og sundhedspersonale tilbyde de følgende foranstaltninger:

• Forebyggende foranstaltninger for problemer forårsaget af immobilisering. Liggesår og kontrakturer kan manifestere sig i området, som de støtter sig på. Blodsamlinger i årerne kan også forårsage tromber eller blodpropper. For at undgå dette, skal patienten blive passivt mobiliseret.
• God ernæring. Dette sker gennem slanger, som går fra munden/næsen ned til maven, eller direkte til maven. Næringsstoffer kan også administreres intravenøst.
• En god rengøring af slanger og patienten for at forhindre infektioner.

Mulighed for, at man ikke kan komme sig

Det er usandsynligt, at disse patienter vil komme sig. Læger, pårørende og nogle gange sygehusets etiske komité skal diskutere, hvordan patienten skal behandles.

Patientens ønske om disse behandlinger skal også overvejes, hvis de kendes eller er beskrevet i deres sidste vilje.