Verdensdagen for slagtilfælde: Et par minutter kan redde liv

Verdensdagen for slagtilfælde har til formål at fremhæve slagtilfælde for det, det er: En medicinsk nødsituation, hvor hvert minut tæller.

Skrevet og kontrolleret af læge Mariel Mendoza.

Sidste ændring: 25 januar, 2023

Verdensdagen for slagtilfælde fejres hvert år den 29. oktober med det formål at gøre dette problem mere synligt. Ifølge World Stroke Organization vil 1 ud af 4 voksne opleve denne sygdom på et tidspunkt i deres liv.

Kort sagt opstår den, når der sker en fuldstændig eller delvis blokering af blodtilførslen til hjernen, hvilket resulterer i midlertidig eller permanent skade på neuroner. Slagtilfælde er den vigtigste årsag til alvorlig invaliditet og den næstvigtigste årsag til dødsfald som følge af sygdom hos voksne.

Fejringen af verdensdagen for slagtilfælde har til formål at styrke idéen om, at slagtilfælde kan forebygges, og at “tid er hjerne”. Denne sætning viser, at et slagtilfælde er en øjeblikkelig medicinsk nødsituation.

Hvorfor en verdensdag for slagtilfælde?

World Stroke Organization afholdt den første verdensdag for slagtilfælde i 2006. Denne organisations mission er at fremme forskning og uddannelse inden for slagtilfælde for at forbedre behandlingen af slagtilfælde for patienter i hele verden.

Jo større synlighed og behandling der er til rådighed, jo tidligere vil patienterne blive behandlet, hvilket vil mindske procentdelen af de dermed forbundne handicaps. Formålet med mindedagen er at oplyse om de tilknyttede risikofaktorer, hvoraf de fleste kan forebygges.

Udtrykket “tid er hjerne” hentyder til tabet af neural funktion for hvert sekund, der går, uden at der iværksættes behandling efter faldet i blodgennemstrømningen. Hjernen har ca. 120 millioner neuroner. Ved et slagtilfælde går næsten 2 millioner af disse celler tabt på bare 1 minut.

Desuden ældes hjernen 11 år for hver time, som personen ikke får hjælp. Reduktionen i neuronernes funktion er irreversibel og er årsag til efterfølgende handicaps.

Hvad er et slagtilfælde?

Også kendt som et cerebrovaskulær ulykke eller apopleksi, er det et tab af hjernefunktion som følge af en hel eller delvis afbrydelse af blodtilførslen til hjernen. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er et slagtilfælde et hurtigt udviklende klinisk syndrom som følge af en fokal forstyrrelse af hjernefunktionen af vaskulær oprindelse.

Slagtilfælde klassificeres i to grupper:

• Iskæmiske.
• Hæmoragiske.

Forringet blodforsyning til hjernen resulterer i en forringelse af hjernefunktionen. De kliniske manifestationer afhænger af læsionens område og størrelse samt af varigheden af blodafbrydelsen.

Verdensdagen for slagtilfælde: Symptomer

Symptomerne ved slagtilfælde er mangeartede og varierende. De fleste er neurologiske og optræder hurtigt.

De mest almindelige er følgende:

• Et pludseligt tab af styrke, følelsesløshed eller paræstesi i ansigtet eller i ekstremiteterne. Det kan påvirke den ene side af kroppen eller hele kroppen. Det mest karakteristiske problem er afvigelse af labialkommissuren.
• Forvirring eller vanskeligheder med at forstå eller tale.
• Synsproblemer, blindhed eller dobbeltsyn.
• Uventet og usædvanlig hovedpine, af stor intensitet og uden tilsyneladende årsag.
• Pludseligt tab af balance eller gangbesvær.
• Nedsat hudfølsomhed.

Ethvert af disse symptomer bør straks anmeldes til skadestuen.

Risikofaktorer i forbindelse med slagtilfælde

Personer, der ryger, lider af forhøjet blodtryk, diabetes, har højt kolesteroltal eller fedme, har større risiko for at få et slagtilfælde. F.eks. har personer, der lider af fedme, op til 12 % højere risiko end resten af befolkningen.

Andre associerede risici er tilstedeværelsen af hjerterytmeforstyrrelser, alkoholforbrug og en stillesiddende livsstil. Det er derfor klart, at slagtilfælde kan forebygges i op til 90 % af tilfældene.

Umiddelbare foranstaltninger ville være følgende:

• Regelmæssig træning.
• Tilstrækkelig ernæring.
• Stop for forbruget af alkohol og tobak.
• Kontrol af kardiovaskulære risikofaktorer.

Tidlig behandling er nøglen

Hurtig indsats i den akutte fase forbedrer prognosen.

Behandlingen af slagtilfælde afhænger af patientens karakteristika. Trombolytika anvendes normalt til at fortynde blodet og øge blodgennemstrømningen i tilfælde af iskæmisk cerebrovaskulær sygdom.

Men efter at blodgennemstrømningen er genoprettet, er der fortsat rehabilitering. Denne sygdom er den vigtigste årsag til fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse. Omkring en fjerdedel af de patienter, der får et slagtilfælde, forbliver alvorligt svækkede på lang sigt.

Det er den næststørste årsag til demens på verdensplan.

Håndtering af risikofaktorer sammen med brugen af statiner til at sænke kolesterolniveauet og forebygge åreforkalkning samt trombocythæmmende midler er nøglen hos patienter med vaskulær risiko. Hvis der er en patologi, der øger risikoen for tromboembolisme, anbefales det at tilføje blodfortyndende medicin.

Verdensdagen for slagtilfælde – tiden er kostbar

I 2022 holdt verdens slagtilfælde-dag fokus på vigtigheden af at kende symptomerne og tegnene for at bevare den dyrebare tid, der er til rådighed. I forlængelse af den kampagne, der blev indledt i 2021, om at minutter kan redde liv, er dagen en opfordring til befolkningen og beredskabstjenesterne.

Hjerte- og kredsløbssygdomme er den hyppigste dødsårsag hos kvinder og den næsthyppigste dødsårsag hos mænd. De er også en årsag til invaliditet, og mere end en fjerdedel af apopleksipatienterne vil blive alvorligt handicappede.

Omkring halvdelen af patienterne udvikler demens efter et slagtilfælde.

Kendskab til symptomerne giver mulighed for en tidlig og rettidig diagnose. Det kan være tydeligt, at den ene side af ansigtet hænger ned, eller at der er tab af styrke eller følelse i den ene side af kroppen. Problemer med tale eller forståelse og nedsat syn er også tegn.

Mistanken kan vækkes ved at bede personen om at smile, løfte armene eller svare på enkle spørgsmål. Hvis disse opgaver ikke lykkes, er det en advarsel om at handle hurtigt. Det vigtigste er at ringe til alarmcentralen.

Regelmæssig motion, undgåelse af alkohol- og tobaksforbrug og korrekt ernæring vil hjælpe med til at undgå at blive en del af statistikken. Også i forbindelse med forebyggelse tæller hvert minut.