De vigtigste psykologiske virkninger af multitasking, og hvordan du undgår dem
Hvor ofte udfører du to opgaver på samme tid? F.eks. tager du nogle noter, mens du taler i telefon med en person, eller du tjekker flere åbne vinduer på computeren. Dette kaldes multitasking.
Takket være teknologien og det at være hyperforbundet er det blevet almindeligt at multitaske. Vi glemmer dog ofte, at vi ikke er computere, og at det kan overvælde os at være i gang med så mange ting. På trods af alle de fordele, vi tror, det har, kan hjernen kun behandle én opgave ad gangen.
Multitasking, telearbejde og balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Telearbejde blomstrede under og efter pandemien. I dag tilbyder nogle virksomheder deres ansatte telearbejde.
For mange er dette en fordel. De har børn, og det er lettere at forene familien på denne måde. Denne praksis fremmer imidlertid multitasking. Mens folk arbejder, tager de sig ofte også af deres børn eller vasker tøj f.eks.
Er der noget positivt ved dette? Fra et vist perspektiv ser det ud til at være det.
Mange opgaver kan udføres på samme tid, hvilket giver os mulighed for at udnytte vores tid bedre. Vi skal dog også afgøre den egentlige kvalitet af det, vi laver.
Resultaterne bliver måske ikke så tilfredsstillende, som hvis man var 100 % fokuseret på en enkelt opgave. Derfor kan denne form for arbejde være et tveægget sværd.
Foreningen af familie og telearbejde har sine forhindringer, da vi tilsyneladende har en tendens til at reducere kvaliteten af det, vi laver.
Konsekvenserne af multitasking
En undersøgelse, der er foretaget i fællesskab af University of California og University of Humboldt, konkluderede, at multitasking øger stressniveauet. Dette skyldes den konstante ændring af opgaverne og det faktum, at vi ikke kan afslutte dem. I mange tilfælde medfører multitasking, at man hopper fra det ene projekt til det andet uden at afslutte nogen af dem.
På University of Sussex har man også foretaget en undersøgelse vedrørende multitasking. De resultater, de opnåede, var foruroligende.
Det ser ud til, at det kan reducere hjernens grå substans, hvis man hopper fra en opgave til en anden eller udfører to aktiviteter samtidig (f.eks. ser tv og taler i mobiltelefon på samme tid). Denne region af organet er den, hvor neuronlegemer er koncentreret.
Den notoriske konsekvens af multitasking er uden tvivl, at vores produktivitet falder. Hvis vi f.eks. er i gang med at arbejde, og der kommer en e-mail, stopper vi med det, vi er i gang med, for at tjekke den. Dette medfører manglende koncentration på den første opgave, hvis resultater kan blive værre end forventet.
Vi tror, at du også vil være interesseret i at læse dette: 17 tips til at undgå øjenproblemer, mens du arbejder hjemmefra
Kan multitasking undgås?
Det er ikke let, men det er muligt at undgå multitasking ved at indarbejde nye vaner og være bevidst om, at det er nødvendigt at ændre sig. Desuden kan der opstå frustration, når vi i første omgang opfatter den manglende evne til at fokusere på en enkelt opgave. Det er dog et spørgsmål om tålmodighed og vedholdenhed.
Brug Pomodoro teknikken
En god måde at komme ud af multitasking på og undgå alle de konsekvenser, det har, er at bruge Pomodoro teknikken. Målet er at koncentrere sig om en opgave i 25 minutter og hvile i 5 minutter. Derefter starter man forfra.
Når man har gennemført fire pomodoro-cyklusser, kan hviletiden øges til 15 minutter. Dette er en god måde at undgå multitasking på.
For at dette kan fungere, skal du vælge en enkelt opgave og fokusere på den i den periode. Indtil de 25 minutter er gået, må du ikke kigge på din mobiltelefon eller lade dig distrahere af en indgående e-mail. Det kan være svært at overholde i starten, men med øvelse bliver det bedre.
Multitasking kan føre til et højt stress- og frustrationsniveau. Det anbefales at anvende tidsstyringsteknikker.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: 8 strategier til at planlægge tiden bedre
Brug Eisenhower-matrixen
En anden ressource til at undgå multitasking er Eisenhower-matrixen. I den er der fire kasser, hvor vigtige opgaver er placeret, og der bør skelnes mellem hastende og ikke-hastende opgaver. Ikke-vigtige opgaver er inddelt på samme måde.
Prioriteringen af hver enkelt opgave afhænger imidlertid af, hvilken kasse den er i. Her er et eksempel på en inddeling:
- VIGTIG OG HASTENDE: Udfør opgaverne med det samme.
- VIGTIG, MEN IKKE HASTENDE: Planlæg med tidsfrister, der kan overholdes.
- IKKE VIGTIG, MEN HASTENDE: Prøv at uddelegere opgaver.
- IKKE VIGTIG OG IKKE HASTENDE: Eliminér.
Anvend disse ressourcer og undgå multitasking
Med disse ressourcer kan vi bedre styre de opgaver, vi skal udføre, uden at vi behøver at ty til multitasking. På den måde undgår vi angst, stress og alle de konsekvenser, der er nævnt her i artiklen.
Multitasking kan få os til at springe fra det ene projekt til det andet uden at afslutte nogen af dem. Resultatet? Ufærdige opgaver af lav kvalitet.
Lyder dette bekendt for dig? Hvordan påvirker multitasking dig?
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Faulkner, KA, Redfern, MS, Cauley, JA, Landsittel, DP, Studenski, SA, Rosano, C., … y estudio de salud, envejecimiento y composición corporal. (2007). Multitarea: asociación entre peor rendimiento y antecedentes de caídas recurrentes. Diario de la Sociedad Americana de Geriatría , 55 (4), 570-576.
- Loh, K. K., & Kanai, R. (2014). Higher media multi-tasking activity is associated with smaller gray-matter density in the anterior cingulate cortex. Plos one, 9(9), e106698.
- Mark, G., Gudith, D., & Klocke, U. (2008, April). The cost of interrupted work: more speed and stress. In Proceedings of the SIGCHI conference on Human Factors in Computing Systems (pp. 107-110).
