4 hyppige årsager til vægtstigning efter en kur
Har du nogensinde oplevet dette? Du går på en streng kur i tre måneder for at være klar til sommer eller måske for at tabe et par kilo, så du får en bedre figur. Og det lykkes! Du har endelig nået din idealvægt. Men et par uger efter opdager du, at du hurtigt tager vægten på igen. Hvorfor sker dette så ofte? Har vi gjort noget forkert?. Her er de 4 hyppige årsager til vægtstigning efter en kur.
1. At springe måltider over fører til vægtstigning
Her er et simpelt eksempel, så du kan forstå hvorfor: Forestil dig at din ven vil tabe sig hurtigt til sommeren. For at gøre dette starter hun på sin egen kur, hvilket ikke er andet end at springe måltider over, spise meget lidt til morgenmad og snacke alt hvad hun kan midt på dagen, så hun ikke behøver at spise noget, når hun kommer hjem.
Og forestil dig at der hver dag går imellem 10 til 12 timer uden at spise noget, hvilket faktisk sætter din krop i “alarmberedskab”, og den begynder at lede efter energireserver, hvor end den kan finde det. Men, når den vender tilbage til sin normal tilstand igen, sker det modsatte.
Anbefalet læsning efter “4 hyppige årsager til vægtstigning efter en kur”:
Din krop vil hurtigt genopbygge energireserverne, der blev tabt for dække denne uventede mangel og for at forebygge lignende situationer, som putter vores krop i alarmberedskab. Det betyder, at hvad vores ven har opnået, ikke er sundt. Vi kan ikke stoppe med at spise i en hel dag eller begrænse os selv til to måltider om dagen. Vores krop behandler dette som en trussel, og vores hjerne reagerer som en konsekvens deraf.
2. Farerne ved kaloriefattige kure
I dette tilfælde er der det klassiske eksempel på de meget restriktive kurer der, på trods af overholde de 5 måltider om dagen, er meget farlige for vores krop, da de består af en kost med en ernæringsmæssig ubalance. De kure, der vil have, at du indtager mindre end 1.200 kalorier om dagen, er især farlige, eller dem der anbefaler at indtage næsten udelukkende kulhydrater eller kun protein.
Dette er meget farligt for vores helbred. Normalt følges disse kurer i en kort periode, to eller tre uger, og der er normalt, at man efter at have nået den ønskede vægt, tager kiloene på igen som var det magi, da man vender tilbage til en kalorieholdig kost.
Vær opmærksom på hvorfor dette sker:
Disse typer restriktive kure mindsker kroppens niveau af glykogen, så den har en tendens til at søge efter dette stof andre steder. Og ved du hvor den finder det henne? I vores muskler, i vores brusk… Det er i disse områder, der kan skaffes en hvis mængde energi, og ved at gøre dette frigives der en stor mængde vand sammen med mineraler og giftige stoffer, hvilket resulterer i et øget stofskiftet af for eksempel urin og urinsyre.
Når den formodede “mirakelkur” er færdig, har du tabt dig på grund af optaget af glykogen oplagret i leveren. Ved at have fået energi fra musklerne og ledbånd og ved at have mistet vand og essentielle vitaminer for kroppen. Dette får vævene til at søge efter hurtige måder at “rehydrere” på. Det vil resultere i en oplagring af fedt og kalorier, når du vender tilbage til din normale kost. Og således tager du hurtigt de tabte kilo på igen.
3. Nødvendigheden i at indarbejde sunde kostvaner
Hvis en diæt har hjulpet dig til at få det bedre, hvorfor så stoppe? Mange gange har vi en tendens til at stige i vægt da vi stadig har nogle kostvaner, der ikke bare er forkerte, men også usunde. Du ved allerede at indtaget at fedt, søde sager og forarbejdet mad, kan give forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og andre sygdomme, der er farlige for hjertet.
Derfor bør du indarbejde den diæt, der tidligere hjalp dig med din daglige spisevaner, for at undgå en vægtstigning. Dette betyder ikke, at du ikke kan tillade dig at spise søde sager, eller et stykke kage. Så længe du ved, du vil gå en tur senere og forbrænde kalorierne.
Læs også denne artikel efter “4 hyppige årsager til vægtstigning efter en kur”:
Generelt når vi prøver på at tabe os, er det altid bedst at spørge en kostvejleder til råds. Nogle gange kan der være nogle fødevarer, der gør os dårlige eller nogle madkombinationer, der ikke er sunde for os. Den første ting er, uden tvivl, at lære at lytte og forstå sin krop. Når du oplever noget, der fungerer godt, som hjælper med at passe på dit helbred og hjælper dig med at tabe vægt, så bør du altid inkludere det i din daglige kost.
4. Ændring af vaner
Dette sker ofte. En af hyppigste årsager til vægtstigning er en ændring af vaner eller at der sker noget i vores liv, som får os til at tage på igen. Vil du have nogle eksempler? Du kan højt sandsynlig genkende nogle af disse situationer.
- Du har tabt et par kilo, men der sker ændringer på arbejdet, som betyder at dine livsstilsvaner også ændrer sig. Typisk efter kort tid har du taget det på igen, som du havde tabt.
- Du har problemer med din partner.
- Du begynder at være bekymret for problemer derhjemme, på arbejdet…
- Du har tabt dig til sommeren, men nogle gange får ferieperioden os til at slappe af, vi går oftere på barer, til fester… Og som en konsekvens deraf tager vi det på, som vi havde tabt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Nardone, Giorgio. La dieta de la paradoja: Superar las barreras psicológicas que te impiden adelgazar y estar en forma. Vol. 72. Grupo Planeta (GBS), 2009.
- Pérez-Lizaur, Ana Bertha. Dietas normales y terapéuticas: los alimentos en la salud y la enfermedad. McGraw Hill Mexico, 2014.
- Tajer, Carlos D. “La obesidad y sus paradojas: tratando de elaborar un mensaje coherente para la prevención secundaria.” Revista argentina de cardiología 80.2 (2012): 195-204.
- Dulloo, A. G., Jacquet, J. and Montani, J. P. (2012). How dieting makes some fatter: from a perspective of human body composition autoregulation. The Proceedings of teh Nutrition Society, 71(3), 379-389. https://doi.org/10.1017/S0029665112000225
- Weyer, C., Walford, R. L., Harper I. T., Milner, M., MacCallum, T., Tataranni, P. A. and Ravussin, E. (2000). Energy metabolism after 2 y of energy restriction: the biosphere 2 experiment. The American Journal of Clinical Nutrition, 72(4), 946-53. https://doi.org/10.1017/S0029665112000225
- Trexler, E. T., Smith-Ryan, A. E. and Norton, L. E. (2014). Metabolic adaptation to weight loss: implications for the athlete. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 11(7). https://doi.org/10.1186/1550-2783-11-7
