5 følelsesmæssige sår fra barndommen

Vi er alle genier. Men hvis du dømmer en fisk ud fra dens evne til at klatre i et træ, vil det leve hele sit liv med den tro, at den er dum.

Bedømt og godkendt af psykolog Bernardo Peña.

Skrevet af Raquel Aldana

Sidste ændring: 26 september, 2023

I denne artikel vil vi snakke om 5 følelsesmæssige sår fra barndommen. Det er meget normalt, desværre, at vores følelsesmæssige helbred bliver beskadiget fra bardommen af. Ofte er vi ikke klare over, hvad der stopper os, hvad der får os til at blive svimle eller hvad der gør os bange.

Sår fra barndommen

I størstedelen af tilfældene stammer det fra de ting, vi oplevede i barndommen. Skader forårsaget af nogle af de første oplevelser med verden, og som aldrig har helet.

Vi bliver nødt til at være bevidste om dem og undgå at skjule dem. Desto længere vi venter med at komme os over dem, desto dybere bliver de. Frygten for at lindre lidelserne får os til at opfinde hundredvis af forskellige masker, som kun hindrer vores fremskridt i livet. Det er lige netop det, vi skal undgå.

Forræderi, ydmygelse, mistillid, at blive forladt, uretfærdighed… Dette er nogle af de sår, som Lisa Bourbeau advarer os imod i hendes bog “The 5 Wounds That Keep You from Being Yourself”. Lad os se på det:

1. Frygten for at blive forladt

At blive forladt, er den værste fjende for dem, der også har oplevet det i barndommen. Forestil dig hvor smertefuldt det må være for et barn at skulle frygte at være alene, isoleret og ubeskyttet i en fremmed verden.

Konsekvensen når barnet bliver voksent er, at de vil gøre alt for ikke at blive forladt igen. Derfor vil alle, som oplever dette, have en tendens til at forlade både deres kærester og projekter tidligt. Dette afspejler udelukkende, at de er bange for at opleve smerten igen.

Disse mennesker skal arbejde med frygten for at være alene. Deres frygt for at blive forladt og frygten for afslag på fysisk kontakt (kram, kys, seksuel kontakt…). Såret er ikke nemt at hele, men det er en god start at imødegå frygten for at være alene. Indtil der kan opstå en positiv og opmuntrende indre dialog.

2. Frygten for at blive afvist

Dette sår forhindrer os i at acceptere vores følelser, tanker og oplevelser.

Denne oplevelse i barndommen skyldes afvisning fra forældrene, familien eller kammeraterne. Smerten forårsaget af denne skade, forhindrer barnet i at udvikle et sundt selvværd og kærlighed til sig selv.

Det giver tanker som afvisning, af ikke at være ønsket og at man er mindre værd.

Det afviste barn føler sig uværdig til kærlighed. Ikke værd at blive lyttet til og frygten for at genopleve denne lidelse, fører til en større følelse af isolering.

Hvis dette er tilfældet med dig, tænk over din opførsel og tag beslutninger for dig selv. Hver gang vil du være mere ligeglad, når mennesker går deres vej og prøv ikke at tage det personligt, når mennesker nogle gange glemmer at inkludere dig. Det er dig alene, der skal leve dit liv.

3. Ydmygelse

Dette sår dannes, når vi føler misbilligelse og kritik fra andre. Vi kan skabe disse problemer hos børn ved at fortælle dem, at de er dumme, dårlige eller overvægtige, eller ved at tale om deres problemer foran andre (noget der er trist, men meget normalt). Dette ødelægger uden tvivl barnets selvværd og gør det svært at dyrke den sunde følelse af selvtillid.

Dette resulterer ofte i en afhængig personlighed. Derudover lærer vi at være “tyranner” og selviske som en slags forsvarsmekanisme og går endda så langt til at ydmyge andre for at beskytte os selv.

At have oplevet disse ting, kræver arbejde med sin egen selvstændighed og frihed samt forståelsen af egne behov, frygt og prioriteter.

4. Forrådt eller frygt for at stole på andre

Dette sår åbnes, når andre mennesker tæt på barnet ikke holder, hvad de lover, hvilket fører til en følelse af at blive forrådt og snydt. Som en konsekvens deraf skaber det mistillid, som kan føre til jalousi og andre negative følelser, samt en følelse af ikke at være værdig nok til løfterne, og hvad andre har at tilbyde.

At have disse problemer i barndommen fører til kontrollerende personligheder og perfektionisme i voksenalderen. Det er mennesker, som vil have slået alting fast med syvtommer søm, uden nogen løse ender og efterlader intet til tilfældighederne.

Hvis du oplever disse former for problemer i barndommen, er det sandsynligt, at du føler behov for at have en vis kontrol over andre. Dette forstærkes ofte af en stærk karakter; men det er en forsvarsmekanisme, et skjold som beskytter dig mod at blive skuffet.

Det afspejles i, hvordan de handler, og de gør deres fordomme klare for andre. Denne slags mennesker skal arbejde med deres tålmodighed og tolerance samt at lære at være alene og uddelegere ansvar.

5. Uretfærdighed

Følelse af uretfærdighed opleves i miljøer, hvor de nærmeste omsorgspersoner er kolde og autoritære. Disse krævende personligheder skaber en følelse af magtløshed og tomhed, både i barndommen, og når man bliver voksen.

Albert Einstein opsummerede denne ide med et velkendt citat:

Derfor kan dem der oplever denne form for smerte, blive stive og se alting i sort og hvidt. Disse mennesker forsøger normalt at være vigtige og opnå stor magt eller succes.

De kan blive fanatiske overfor orden og perfektionisme. De har ofte radikale ideer, hvilket gør det svært at træffe sikre beslutninger.

For at løse disse problemer, er vi nødt til at arbejde med mistænksomhed og mental stivhed. Så vi kan give plads til mere fleksibilitet og tillid til andre.