Årsager til luksation af kæbeleddet

Luksation af kæbeleddet er en sjælden, men potentielt ubehagelig tilstand. Ved du, hvad de mulige årsager og behandlinger er? I dagens artikel vil vi forklare det, så læs med her.
Årsager til luksation af kæbeleddet

Sidste ændring: 04 marts, 2021

Har du nogensinde oplevet luksation af kæbeleddet? Som regel holder de adskillige sener og ledbånd i kæben det på plads. De kan dog svigte, hvilket fører til denne lidelse.

Det opstår, når en af komponenterne i leddet, der kaldes en kondyl, adskiller sig fra leddets overflade og bevæger sig over temporal knoglen. Det er meget almindeligt for denne forskydning af finde sted mod den forreste del af leddet. Den kan dog bevæge sig i enhver retning.

Grunde til, at en kæbe kan gå ud af led

Før vi dykker ned i de mulige årsager til en luksation af kæbeleddet, er det vigtigt at huske på, at det ikke er en gængs lidelse. Adskillige studier påstår faktisk, at det kun repræsenterer 3% af alle dislokationer. Det er den primære grund til, at der er så stor uenighed om dets primære årsag.

Det, vi kan sige med sikkerhed, er, at årsagerne vil afhænge af typen af luksation. Den mest hyppige årsag til en akut luksation er slag sket minutter eller timer forinden.

Med hensyn til det kan situationer, som involverer et direkte slag i dette område, føre til luksation af kæbeleddet. Udeluk dog ikke, at denne skade kan finde sted spontant. Det kan dermed stamme fra forskellige situationer, som involverer at åbne munden meget eller have den åben i lang tid. Det kan for eksempel være:

  • Gaben.
  • Grinen.
  • Opkast.
  • Tandlægebehandlinger.
  • Endotrakeal intubation.

Kronisk tilbagevendende luksation er en anden type af luksation af kæbeleddet. Det er defineret som en konstant variation over tid og involverer slid af komponenterne i leddet. I dette tilfælde er de mest hyppige årsager til en kæbe, der er ude af led, spontane.

Ligeledes kan kæben nemt gå ud af led hos personer, der skærer tænder eller har en psykisk lidelse. Det er på grund af den konstante anstrengelse, de udsætter kæben for.

Mand oplever smerte grundet luksation af kæbeleddet

Måske denne artikel også vil interessere dig: 5 hjemmelavede lægemidler der kan lindre kæbesmerter

Hvordan genkender man luksation af kæbeleddet?

Personer med denne skade oplever ofte pludselig smerte i kæbeområdet, som regel som en stikken, der begrænser bevægelserne. Leddet knækker derudover, når de prøver at bevæge det.

Kort sagt er de to primære symptomer smerte og klikken fra leddet. Du kan også bemærke afvigelse af kæben, enten mod den sunde side eller fremad.

Mange patienter rapporterer ikke at være i stand til at lukke deres mund eller samle tænderne i over- og undermunden. Disse tegn kan dog variere. Det udvikler sig faktisk betydeligt hos nogle patienter på få måneder, fordi de ikke føler noget ubehag.

En læge skal bruge alle elementerne i sygehistorikken for at kunne stille den korrekte diagnose. Med hensyn til det skal de undersøge karaktertrækkene for smerten og udføre en omhyggelig fysisk undersøgelse af leddet. Ofte vil røntgen være nødvendigt for at bekræfte det.

Hvad er behandlingen?

Der er medicinske behandlinger tilgængelige til luksation af kæbeleddet. Man skal derfor tale med en professionel, hvis man mistænker at have dette problem.

  • I tilfælde af akut luksation kan det reduceres med Nelaton eller Dupuis manøvren i de fleste tilfælde. De vil variere, alt efter om det er i begge sider eller kun den ene side.
  • Begge manøvrer følger samme princip. En læge vil sætte tommelfingrene ind i mundhulen og placere dem på de nederste kindtænder. Derefter vil de presse ned, mens de prøver at hæve kæben, hvilket vil skabe et negativ pres eller spænding, som vil få kondylen på plads.
  • I nogle tilfælde, især hos stressede patienter, vil det være nødvendigt at bruge bedøvelse for at udføre denne proces. Efter at have udført den ovenstående manøvre kan de få brug for en bandage til at stabilisere området i nogle få dage.
  • I tilfælde af mere alvorlige akutte eller kronisk tilbagevendende luskationer kan en kirurgisk behandling være nødvendig. Anvendelse af botulinumtoksin har dog vist sig at være nyttigt til at undgå operationer i visse tilfælde.
  • Som det sidste vil fysioterapi hjælpe med at genvinde funktionen af leddet. Det anbefales derfor i tilfælde af kronisk tilbagevendende luksationer.
Behandling af luksation af kæbeleddet

Vi anbefaler, at du også læser: Gode tips til sunde led

Hvad skal man gøre i tilfælde af luksation af kæbeleddet?

Denne lidelse er ikke så alvorlig for helbredet, men kan være ret generende og forværre ens livskvalitet, eftersom det er svært at udføre sin normale rutine. Det første, man skal gøre, er derfor at tale med en professionel, hvis man mistænker luksation af kæbeleddet.

De ovenstående manøvrer og den rigtige behandling med smertestillende og anti-inflammatoriske midler er den eneste måde at behandle problemet på. Prøv at blive hos den samme læge, hvis det er et tilbagevendende problem, så de er bekendt med dit tilfælde og kan indikere den mest passende behandling, du skal følge.

Det kan interessere dig ...
Hypermobilitet i SI-leddene: Hvad er det?
Bedre Livsstil
Læs den på Bedre Livsstil
Hypermobilitet i SI-leddene: Hvad er det?

Der er mange tests, som en læge kan udføre for at kunne evaluere mobiliteten og diagnosticere hypermobilitet i SI-leddene.



  • Gómez de Terreros Caro G., Martínez Jimeno L., Gómez Gutiérrez I., Ramos Herrera A.. Luxación temporomandibular. Maniobra de Nelaton: exposición de un caso y revisión de la literatura. Sanid. Mil. 2020;  76( 1 ): 36-38.
  • Alarcón-Ariza Diego Fernando, Zambrano-Jerez Laura Cristina, Sosa-Vesga Cristian David, Pardo-Parra Laura Marcela. Luxación de la articulación temporomandibular: apropósito de un caso y su diagnóstico diferencial. Medicas UIS. 2019  Dec;  32( 3 ): 49-54.
  • Arista Apolinario, J. B. (2020). Enfoque fisioterapéutico de la luxación temporomandibular.
  • Renapurkar, Shravan Kumar, and Robert A. Strauss. “Temporomandibular joint trauma.” Atlas of the oral and maxillofacial surgery clinics of North America 27.2 (2019): 99-106.
  • Singh, Ishwar, et al. “Spontaneous temporomandibular joint herniation: a rare case.” Oral and maxillofacial surgery 21.1 (2017): 87-90.
  • Larheim, Tore A., et al. “The role of imaging in the diagnosis of temporomandibular joint pathology.” Oral and Maxillofacial Surgery Clinics 30.3 (2018): 239-249.
  • Prechel, Ulla, et al. “The Treatment of Temporomandibular Joint Dislocation: A Systematic Review.” Deutsches Aerzteblatt International 115.5 (2018): 59.
  • Tatli, Ufuk, et al. “Comparison of the effectiveness of three different treatment methods for temporomandibular joint disc displacement without reduction.” International journal of oral and maxillofacial surgery 46.5 (2017): 603-609.