Årsagerne til lavt thyroideastimulerende hormon

Et lavt TSH tyder på en ændring, der skal undersøges nærmere.
Årsagerne til lavt thyroideastimulerende hormon

Sidste ændring: 24 februar, 2021

Det thyroideastimulerende hormon står for at regulere dannelsen af hormoner fra skjoldbruskkirtlen. Hvis der er ubalance, viser det sig som problemer såsom hypothyroidisme eller hyperthyroidisme.

Det thyoideastimulerende hormon (TSH) er et molekyle, som spiller en rolle i eventuelle funktionsfejl i kirtlen. Det er derfor, at lægerne beder om tests, der måler koncentrationen af TSH i blodet, når de finder visse symptomer, der har med dette organ at gøre.

Et lavt TSH tyder på en ændring, der skal undersøges nærmere. Så denne undersøgelse er ofte den første af flere andre, der følger.

Hvad er det thyroideastimulerende hormon?

TSH står for thyroideastimulerende hormon, eller teknisk set thyrotropin. Det udskilles fra hypofysen efter den stimulus, den får fra hypothalamus gennem et andet hormon ved navm thyrotropin-releasing hormon (TRH).

Når først der er TSH i blodet, kontakter det celler i skjoldbruskkirtlen for at producere yderligere to hormoner:

  • T3 eller triiodthyronin. Denne er meget mere aktiv end T4, og det er den, der udøver virkning på vævet. Det vil sige, den regulerer deres metabolisme.
  • T4 eller thyroxin. Denne har minimal virkning på vævet. Den er nærmere en slags reserve til T3. For når T4 når frem til vævet, kan det omdannes til T3, som er det hormon, der udfører den endelige handling.

T3 og T4 søger ud til vævet for at styre omdannelsen af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Derudover er disse meget vigtige for babyer, da de medvirker til en normal udvikling af en nyfødts hjernevæv.

Skjoldbruskkirtlen er helt afgørende for hormonsystemet

Skjoldbruskkirtlen bliver stimuleret af TSH, som igen er afhængig af TRH.

Hvorfor sænkes koncentrationen af thyroideastimulerende hormon i blodet?

Ifølge et studie offentliggjort i 2017, som inkluderede omkring 4550 mennesker i alderen fra 18 til 93 år, var udbredelsen af hypothyroidisme på 9,1%. Til sammenligning var udbredelsen af hyperthyroidisme på 0,8%.

Tilsammen rammer disse to lidelser 10% af befolkningen, og det ville være muligt at finde et unormalt TSH-resultat hos alle disse patienter. Hormonet, vi taler om, regulerer på tre måder:

  • Mængden af TRH, der udløses fra hypothalamus.
  • Hypofysen, som står for lagring og udskillelse af TSH, når det kræves.
  • Negativ feedback fra thyroideahormoner.

Hvad er negativ feedback?

Deres antal i blodet stiger, når produktionen af thyroideahormoner er høj. Hypothalamus og hypofysen opdager begge denne stigning, og mindsker deres produktion af TRH og TSH. Det er dette, der menes med negativ feedback.

Det vil sige, at hormonerne regulerer sig selv, for at skabe stabile niveauer i blodet. Vi ville konstant svinge mellem hyperthyroidisme og hypothyroidisme uden denne mekanisme.

THS-niveauer i blodet

Det normale niveau af TSH i blodet ligger mellem 0,4 og 4 mE/l. Der er tale om fejlfunktion i skjoldbruskkirtlen, hvis niveauet er højere eller lavere.

Især viser et lavt TSH, at der er så meget T3 og T4 i blodet, at det skaber en negativ feedback til hypofysen, og dermed standser produktionen. Det er dette, der som regel kaldes hyperthyroidisme.

Der findes også lavt TSH, der skyldes sekundær hypothyroidisme, og det opstår, når der sker fejl i hypofysen, enten fordi en del af den er blevet ødelagt, eller noget forhindrer den i at fungere korrekt – som for eksempel en hjernesvulst.

Som det sidste kan tertiær hypothyroidisme være synderen. Det betyder, at hypothalamus ikke fungerer, og holder op med at danne TRH. Derfor sender den ikke signal til hypofysen om at danne TSH.

I det første tilfælde, hvor der er en overproduktion af skjoldbruskkirtlens perifere hormoner, vil der være høje koncentrationer af T3 og T4 i blodet. Dette indikerer, at metabolismen arbejder for hårdt. Derfor vil kroppen begynde at forbrænde alle fedt- og sukkerstoffer i kroppen for at skaffe energi.

Behandling af ubalancer i det thyroideastimulerende hormon

Hyperthyroidisme

Nogle af symptomerne på hyperthyroidisme er nervøsitet, hjertebanken, hyperaktivitet og forøget svedafsondring. Der ses også overfølsomhed over for varme, øget appetit og vægttab.

Tal med din læge, hvis du har mistanke om, at du har hyperthyroidisme. Lægen burde være i stand til at lave blodprøver, der kan tjekke din koncentration af TSH, T3 og T4. Man kan bekræfte hyperthyroidisme, hvis koncentrationen af thyroideastimulerende hormon er lavt, mens tallet for hormoner fra skjoldbruskkirtlen er højt.

Årsagerne kan spænde fra en tumor i skjoldbruskkirtlen til en autoimmun sygdom, hvor de producerede antistoffer overstimulerer cellerne i skjoldbruskkirtlen. Der findes medicin, der kan lindre og kontrollere alle symptomer.

Kvinde ved læge tjekket for hyperthyroidisme

Generelt forøger hyperthyroidisme pulsen og metabolismen, hvilket fører til vægttab.

Hypothyroidisme

Symptomer, der står i modsætning til de ovennævnte, såsom træthed, vægtforøgelse, kuldskærhed og lav kropstemperatur, kan pege mod hypothyroidisme. Det kan være, fordi du har en hjernetumor, der ødelægger hypofysen eller sammenpresser den, hvilket forhindrer udskillelsen af TSH. Det kan også skyldes en lav produktion af T3 og T4 i selve kirtlen.

Lavt TSH i forbindelse med hypothyroidisme tyder på et alvorligt problem – et, der er forbundet med nedbrydelse af hypofysen. Og omvendt, hvis TSH er normalt eller højt, kan skjoldbruskkirtlen være skyld i det.

Tak, fordi du læste med.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.